Statslig bureaukrati, dobbeltmoral og gak-gak på solcelleområdet
De danske kommuner er landet største bygningsejer. Derfor har kommunerne gennem en årrække, været interesseret i at sætte solceller op på vores bygninger. Tanken er at tagarealer på vores rådhuse, skoler, institutioner og haller med fordel kan bidrage til den grønne omstilling, uden at medføre gener for vores borgere. Men desværre er de nuværende statslige regler så bureaukratiske og omstændige, at strømmen fra en solcelleløsning, i mange tilfælde vil være dyrere end at købe strømmen fra elnettet.
For Solrød Kommunes vedkommende, ville strømmen fra solceller på rådhuset eksempelvis ikke kunne anvendes på Solrød Bibliotek, uden at kommunen skal oprette et særskilt forsyningsselskab, og først sælge strømmen ud på markedet, for så at købe den tilbage igen.
I Københavns Kommune er den nye skole i Carlsbergbyen, blevet udstyret med et solcelleanlæg. Men grundet de nuværende regler, må anlægget kun producere 83.000 kilowatttimer om året. Anlægget kan dog producere yderligere 6.000 kilowatttimer, hvorved at kommunen har været nødsaget til at skrue ned anlæggets kapacitet. Blot en kilometer væk ligger den gennemrenoverede Oehlenschlægersgades Skole, hvor præcis det samme gør sig gældende.
Derfor har jeg sammen med mine 97 borgmester-kollegaer, sendt et brev til ministeren og folketinget, hvor vi beskriver problemstillingen. Men vi har stadig til gode, at vores henvendelse bliver taget seriøst.
Muligt solcelleanlæg på 1/5 af Solrød Kommunes areal
Den første december ringede min telefon. I røret var en journalist fra TV2/Lorry, som kunne fortælle at et stort areal i Solrød, nu var udpeget i en statslig screening, til en ny mulig solcellepark. Informationerne her var nye for mig, og ved nærmere undersøgelse kunne vi se, at arealet svarer til ca. en femtedel af Solrød Kommunes areal – svarende til det dobbelte af Frederiksberg Kommunes geografiske område, eller ca. fem gange størrelsen af landets nuværende største solcellepark.
Skalaen på det mulige projekt, fik mig ærlig talt til at tabe kæben. I forvejen lægger vi i kommunen jord til to biogasanlæg, og snart kommer der også vindmøller ude i Køge Bugt. I tillæg hertil, ved jeg at flere i byrådet ser positivt på muligheden for at opstille et mindre antal landvindmøller her i kommunen.
Eller sagt på en anden måde; Vi bidrager allerede, og vil også gerne fremadrettet bidrage til den grønne omstilling i endnu højere grad. Men at hele det åbne land mellem strandområdet, landsbyerne og Havdrup skal pakkes ind i solceller, er nok at tage det en tand for vidt.
Hvor er retfærdigheden?
Springer vi for en kort stund tilbage på indledningen til kronikken her, kom vi fra at vi som kommune har dårlige muligheder, for at sætte solceller op på kommunale bygninger. Staten vælger derfor på den ene side, at udpege et kæmpe areal i det åbne til en mulig solcellepark, og på den anden side at være utroligt restriktive over for solceller på kommunale bygninger.
I min verden er den logik et udtryk for statslig gak-gak og dobbeltmoral.
Desværre er solcelleområdet ikke en særsyn, for netop den tendens. Vi ser nøjagtigt den samme problemstilling med eksempelvis Holmene-projektet. Her håndhæver staten med den ene hånd, en utrolig restriktiv fingerplan over for Køge Bugt-kommunerne. Samtidig stilles Hvidovre Kommune med den anden hånd, kunstige øer i bedste Dubai-stil i udsigt.
Jeg kan derfor ikke undlade at tænke tanken: Hvor er retfærdigheden og helhedssynet blevet af?
Kilde: Borgmester Emil Blücher