Med næsten 1,5 år til kommunalvalget, tirsdag den 18. november 2025, skulle man tro, at valgkampen ligger langt ude i fremtiden. På det seneste har jeg dog lagt mærke til flere ting, som tyder på det modsatte, nemlig at valgkampen allerede er påbegyndt hos et mindretal af byrådet – og det gør mig bekymret.
Kommunalvalget i 2021 var lidt af en gyser. Efter 51 år med uafbrudt Venstre-styre, endte fem forskellige partier med at få enten tre eller fire mandater i vores lokale byråd. Dermed var der et utal af forskellige kombinationsmuligheder, da der skulle dannes et byrådsflertal på minimum ti mandater. Dette førte til en rodet konstitueringsproces, der først faldt endeligt på plads efter lidt over en uge.
Valget var med andre ord et jordskredsvalg, hvor det var tydeligt, at vælgerne ønskede at ryste posen i forhold til byrådets sammensætning. Udover en stor udskiftning af personkredsen i byrådet, var der også et tydeligt ønske om et politisk kursskifte i retning af mere borgerinddragelse, øget åbenhed, styrket retssikkerhed og en ny politisk kultur, hvor lokalpolitikerne i højere grad står på mål for deres beslutninger. Vi er endnu ikke i mål med disse ting. Men jeg vil mene, at vi er kommet rigtig godt i gang med at levere på dagsordenerne her.
Forandringer tager tid
Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde, at det har været en nem opgave. Forandringer tager tid, især i en kommune hvor formalia betyder, at sagerne skal gennemgå flere behandlinger, og at embedsværket også skal have tid til at klargøre de enkelte sager, strategier og politikker. Som borgerlig-liberal rammes jeg af og til af en utålmodighed hvad dette angår, men mere end ti år i lokalpolitik har lært mig, at dette desværre er et grundvilkår i en kommune.
En ny byrådsperiode betyder også, at nyvalgte byrådsmedlemmer skal onboardes, og blive fortrolige med byrådsarbejdet. Dertil kommer, at vi som en af landets små kommuner ikke har de samme muskler at trække på personalemæssigt, som man har i landets store kommuner. Der er derfor også en øvre grænse for, hvor mange projekter der er ressourcer til at igangsætte samtidig.
Med andre ord er det derfor et grundvilkår, at et nyt byråd har brug for tid til at komme op i gear, og blive fuldt funktionsdygtigt. Lige netop derfor vil jeg mene, at det er bidende nødvendigt, at et byråd får lov til at arbejde så lang tid som muligt, før der går drillerier og valgkamp i den. Ellers kan en valgperiode nemlig blive meget lidt produktiv, hvis der i starten af perioden skal bruges 1-1,5 år før at byrådet er godt oppe i gear, samtidig med at de sidste 1-1,5 år ligeledes medfører mindre produktivitet, fordi dele af byrådet er gået i valgkampsmode.
Ja tak til konstruktivt modspil
Jeg tror grundlæggende på, at det er sundt, når man som borgmester får modspil fra sine politiske kolleger. Dette er med til at holde én skarp, og kan ultimativt betyde, at man ikke opnår genvalg ved næste valg. Sådan er det, og sådan skal det være. Det er dog vigtigt at modspillet er konstruktivt, og netop har til formål at holde borgmesteren til ilden, samt at øge ambitionsniveauet på kommunens vegne.
Ender det med at blive mavesur oppositionspolitik, der primært handler om at “finde hullerne i osten”, vil jeg gå så vidt at sige, at det kan skade vores lokaldemokrati. I så fald står vælgerne nemlig af, og derfor kan det også blive sværere for de politiske partier, at rekruttere dygtige og engagerede lokale borgere, til at stille op til valgene. Når jeg skriver om mine bekymringer om at valgkampen skydes i gang for tidligt, er det derfor en bekymring der centrerer sig om tilliden til- og interessen for vores lokale demokrati, rettere end at jeg personligt helst er modspillet foruden.
Ikke alt ved en valgkamp er dog dårligt. En valgkamp kan nemlig bestå af visionære og gennemarbejdede politiske udspil, samt konstruktive læserbreve der har til formål at rykke grænser, og få ny politik gennemført. Den form for valgkamp imødeser jeg hellere end gerne.
Proces-fnider, medlemsforslag i lange baner og byrådsmøder der trækker ud
Problemet er blot, at det ikke er den form for begyndende valgkamp, vi ser for tiden. I stedet ser vi forslag og ageren i byrådssalen, hvis primære formål kan tolkes som selvpromovering, samt et forsøg på at stikke en kæp i hjulet for politiske modstandere. Her bliver det hurtigt til en kamp om ord, omkring hvem der har de rette motiver, rettere end en erkendelse af at byrådets syv forskellige partier og lister, naturligvis har forskellige ideologiske ståsteder. For naturligvis må byrådet gerne være uenige fra tid til anden. Alt andet ville være mærkeligt. Men tager det overhånd, er jeg bange for, at mange vælgere mister interessen for det lokale demokrati.
Lige nu har vi en yderst velfungerende flertalsgruppe i byrådet, som formår at sætte en strategisk retning for vores kommune – også selvom det af og til, kan støje blandt de partier, som står uden for flertallet.
Jeg har en klar forventning om at dette gode samarbejde, vil fortsætte i en rum tid endnu. Det vil jeg i hvert fald gøre mit til. Men det ændrer ikke på, at jeg godt kan blive bekymret, på det lokale demokratis vegne. Både hvad angår at opretholde interessen for og respekten for lokaldemokratiet, samt ikke mindst at byrådet ikke skal bruge årevis på først at komme op i gear, for sidenhen at påbegynde en ikke-konstruktiv valgkamp alt for tidligt.
Skrevet af Borgmester Emil Blücher