Er det centerforeningen eller byrådets skyld, at der ikke sker mere i Solrød Center?
Af Emil Blücher
For nylig dukkede der et opslag op på Facebook om en krea-café, der gerne vil åbne i Solrød Center. Et sted med kaffe og kreative ting, hvor børn kan male, og voksne kan sidde og lave keramik. Netop sådan et butikskoncept fik mange til at spidse ører, fordi vi er en kommune med mange børnefamilier, og fordi vi ikke ligefrem drukner i nye oplevelser i bymidten.
Kommentarfeltet gik hurtigt fra “fedt, det mangler vi” til “det kommer aldrig til at løbe rundt”, “hvorfor gør kommunen ikke noget?”, “kan I ikke bare tage fat i centerforeningen?” og “hvem bestemmer egentlig, om det kan lade sig gøre?”. Netop de spørgsmål vil jeg prøve at sætte lidt ord på i denne kronik.
Hvem bestemmer hvad?
Solrød Center er ejet af mange forskellige aktører. Kommunen ejer i grove træk centergaden, stationspladsen og parkeringspladserne, mens butikkerne ejes af mere end 30 øvrige ejere. Solrød Center er med andre ord ikke en kommunal bygning, og kommunen bestemmer derfor ikke, hvad huslejen skal være, eller hvem der kan leje sig ind. Det gør udlejerne.
På samme vis har centerforeningen i modsætning til ejerne af fx Waves eller Rødovre Centrum ikke mulighed for “bare” at sige ja eller nej til en ny butik. Centerforeningen er nemlig butikkerne selv. De arbejder sammen om ting som markedsføring og arrangementer, men de sidder ikke med magten over butikssammensætningen.
Historisk set har byrådet været med til at forme rammerne, blandt andet ved at beskytte centret mod konkurrence andre steder i byen. Det er også byrådet, der historisk set har stillet krav om, at der skulle være en centerforening. Det har haft sine fordele, men det setup vi har nu, kræver, at mange parter arbejder sammen, hvis bymidten skal udvikle sig i en positiv retning.
I praksis betyder det, at vi står et sted, hvor man ikke kan “fikse” Solrød Center ved at skælde én part ud eller indkalde nogen til et møde og tro, at så er den klaret.
En kompleks problemstilling
Når borgere efterlyser et simpelt svar på, hvad kommunen eller centerforeningen kan gøre for at løse problemerne, forstår jeg det godt. Tomme lokaler i centret ser nemlig ikke godt ud. Og mange af os ønsker inderligt, at der snart kommer mere liv i vores bymidte.
Men udfordringerne i Solrød Center handler ikke kun om én ting. I min optik er det mere et miks af forskellige ting, alt efter hvilken type butik man driver. Nogle kæmper med økonomien og med, at nethandlen tager en del af salget. Andre bliver presset af faste krav om åbningstider, især når man er en lille butik, hvor det i praksis er ejeren selv, der skal få det hele til at hænge sammen.
Og så er der de mere grundlæggende rammer: Centret er bygget til en anden tid, hvor butikker typisk havde brug for mindre plads, og hvor et center først og fremmest var et sted, man handlede. I dag forventer mange noget mere. Et sted med et godt mix af butikker, caféer, oplevelser og områder, hvor man har lyst til at blive hængende.
Personligt tror jeg derfor på, at der skal nogle mere fundamentale ændringer til, hvis vi for alvor skal have en bymidte, som vi kan være stolte af.
Det kommer der til at ske i 2026
Men betyder det så, at vi fra politisk side har givet op på at udvikle vores bymidte, blot fordi det ikke er os, der styrer, hvem der lejer sig ind i de forskellige butikslokaler? Bestemt ikke. Det betyder bare, at vejen til en god løsning er længere og mere bøvlet.
Sidste år lavede vi en visionsplan for, hvordan vi gerne så bymidten udviklet på længere sigt. Og nu er vi gået i gang med at skabe et samlet overblik over bymidtens aktører: ejere, lejere og andre interessenter. Her er der tale om et stykke rugbrødsarbejde, som kan danne grundlag for næste fase, hvor vi senere i år starter et egentligt bymidtesamarbejde.
Idéen er enkel: Hvis vi vil have mere liv, flere nye koncepter og færre tomme lokaler, så skal de parter, der faktisk kan flytte noget, sidde ved samme bord.
Til sommer går vi desuden i gang med en række prøvehandlinger. Altså ting, der kan testes i praksis. Det kan være midlertidige løsninger, aktiviteter eller måder at bruge bymidten på, som gør, at der sker mere her og nu. Samtidig kan vi lære af det, før vi binder os til de større beslutninger, som kan være svære at ændre igen.
Ved siden af det arbejde går vi i gang med en bystrategisk plan, som skal føre tankerne fra visionsplanen ud i livet. Med andre ord er der mange ting i støbeskeen, selvom det udefra kan ligne, at der ikke sker det store.
En krea-café redder ikke centret alene, men den er et godt eksempel på det, vi mangler
Hvis der er én ting, Facebook-tråden viste, så er det, at mange savner noget mere i bymidten. Ikke bare flere butikker, men steder og idéer, der passer til den måde, vi lever på i dag.
Jeg håber stadig, at en krea-café kan blive til noget. Ikke fordi den alene ændrer Solrød Center, men fordi den type sted gør en forskel i hverdagen.
Og det er egentlig det, vi arbejder for: en bymidte, som flere har lyst til at bruge i dagligdagen.