Kystsikring er øretævernes holdeplads
Ovenpå forrige weekends stormflodshændelse, står kommentarerne fra borgerne i kø. Mange priser sig lykkelige over, at tingene ikke endte værre end de gjorde, og sender ros i retning af Solrød Kommune. Forståeligt nok er reaktionerne anderledes frustrerede hos de borgere, som desværre har fået vand i deres stuer. For sidstnævntes vedkommende, ser de ind i måneder med uvished og uafklarethed, når opgaver som genhusning, koordinering med håndværkere og armlægning med forsikringsselskaber står i kø. Det er en forfærdelig situation at være i, og jeg sender derfor varme tanker i retning af disse berørte borgere.
Kunne Solrød Kommune have gjort mere?
Visse borgere har været overraskede over, hvorfor Solrød Kommune ikke gjorde mere for at forebygge skaderne i Område B (den sydligste del af strandområdet). Her valgte kommunen nemlig primært at informere borgerne om at de kunne forvente vand på deres grund, udlevere sandsække, samt evakuere ældre borgere som ville have svært ved at forlade deres hus pludseligt.
Belært af stormfloden Urd tilbage i vinteren 2016, valgte Solrød Kommune at revidere beredskabsplanerne for stormflod. Heri fremgår det, at vandet ved en stormflodshændelse som den vi så for et par uger siden, kommer fra flere forskellige sider, i den sydlige del af kommunen. Det er derfor tæt på en umulig opgave at lave akut kystsikring i en skala, som kunne have hjulpet de berørte grundejere. På den baggrund har byrådet arbejdet ud fra en plan om at sikringen skal ske i form af et permanent kystsikringsanlæg i området.
Men planerne om kystsikring i område B, har desværre fået en blandet modtagelse historisk set. Blandt andet har en protestgruppe været flittige med at stemme dørklokker og samlet underskrifter mod den foreslåede kystsikring. Byrådet valgte derfor at prioritere kystsikringen i den nordlige del af kommunen til en start, blandt andet grundet en mere tydelig opbakning fra grundejere og grundejerforeninger.
Kystsikringen viste sit værd i Område A
I Område A (den nordlige del af kommunen) viste kystsikringen heldigvis sit værd. Beredskabet var dog udfordret undervejs, da delelementer af kystsikringen endnu ikke var gjort færdige. Dette gik desværre ud over et par ejendomme ved Plantagevej, der – mig bekendt – som de eneste i område A, fik vandskader i deres huse. Her skulle en watertube udgøre den midlertidige sikring, i mangel af det planlagte tværdige. Watertuben viste sig dog ikke at holde.
Byrådet har gennem en årrække prioriteret kystsikringprojektets fremdrift, på trods af stramme økonomiske rammer. Forsinkelserne vi har set ind i vedrørende område A, kan derfor henføres til forskellige uforudsete hændelser, samt en mindre gruppe borgere, der i 11. time, mente at man kunne reducere sikringszonen, for derigennem at lave et mindre indgribende projekt. Det satte hele projektet på pause, og kostede dyrebar tid, set i bagklogskabens lys.
Så for at svare på mit eget spørgsmål: Nej, jeg har svært ved at se, hvad Solrød Kommune kunne have gjort anderledes.
Erfaringerne med kystsikring i Område A viser mig, at det nytter at forebygge skader fra stormflod gennem et fysisk kystsikringsanlæg. Samtidig viser det mig, hvor vigtigt det er at have ambassadører for projektet i lokalområdet, således at projekterne modtages med glæde frem for gråd, ude blandt borgerne.
Onsdag den 1. november afholdes et ekstraordinært byrådsmøde, hvor der skal tages stilling til genetablering af kystbeskyttelseszonen i Område A. Grundejerforeningerne i Område B er desuden inviteret til dialog med Solrød Kommune, i forhold til at tage de næste skridt mod en permanent kystsikring i området.
Til slut vil jeg gerne sige en stor tak til alle de medarbejdere og samarbejdspartnere, som ydede en kæmpe indsats under stormfloden. I er den direkte årsag til, at det ikke gik værre end det gjorde.
Kilde: Emil Blücher