Det er efterhånden to år siden, at en ny byrådsperiode startede. Bagtæppet var et kommunalvalg, der vendte op og ned på mandatfordelingen i byrådet, og hvor et af de helt store valgkampstemaer var borgerinddragelse. Men hvor langt er vi kommet siden da?
Lige før sommerferien, kunne Solrød Byråd offentliggøre fire nye principper for borgerinddragelse: Vi vil være åbne, vi vil være tydelige, vi vil være realistiske og vi vil være eksperimenterende. Men er opgaven så løst af den årsag? Nej, naturligvis ikke. Vi kan ikke sætte flueben ved borgerinddragelse, ved blot at formulere en række principper, og offentliggøre disse på kommunens hjemmeside. Principperne skal føres ud i det virkelige liv – og det synes jeg faktisk, at vi er kommet godt fra land med.
Budgetforslag med høringssvar som centralt omdrejningspunkt
Solrød Kommune skal spare op imod 40 mio. kr. årligt, for at få balance mellem indtægter og udgifter. Tager man vores kommunes størrelse i betragtning, er der tale om et stort beløb, som normalt vil få mærkbare konsekvenser for den borgernære velfærd.
Hidtil har byrådet håndteret den slags udfordringer på én af følgende to forskellige måder. Enten har man valgt at arbejde med rammebesparelser, som rammer alle dele af kommunen lige hårdt, uagtet det enkelte områdes sparepotentiale. En anden tilgang har været, at pege på få, men store serviceforringelser, som virkelig batter når det kommer til at finde millionbeløb. Her kan eksempelvis nævnes reduktion af åbningstider i daginstitutionerne, sommerferielukning, samt mindre rengøring og personlig pleje for kommunens ældre.
I år har vi dog valgt at gå en helt tredje vej. Der er blevet udarbejdet et sparekatalog med spareforslag for et større beløb end vi har brug for, således at der har været noget at vælge imellem. De enkelte forslag har spændt lige fra 22.000 kroner til forslag med et sparepotentiale på over 10 millioner kroner.
Da sparekataloget lå klar, startede byrådets fagudvalg med at prioritere forslagene. Kataloget blev derefter sendt i høring hos medarbejdere og brugerbestyrelser. Først herefter har jeg som borgmester lavet et egentligt budgetforslag, med udgangspunkt i fagudvalgenes anbefalinger og de indkomne høringssvar. Dette forslag er så blevet sendt i endnu en høring, som har dannet grundlag for de politiske forhandlinger om hvordan det endelige budget skal se ud.
At gøre brug af høringssvar er ikke nyt for byrådet. Men det er nyt at høringssvarene danner rammen for det første udkast, frem for blot at kommentere på et udkast som allerede ligger klar.
Man kan ikke spare et så stort millionbeløb, uden at det kan mærkes. Men alt tyder på at den mest borgernære velfærd i vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje er blevet skånet med baggrund i de mange værdifulde og konstruktive høringssvar, som byrådet har modtaget. Årets budgetlægning er derfor en succeshistorie, når det kommer til borgerinddragelse.
Politikere og civilsamfund samarbejder om en ny helhedsplan for Havdrup
Et andet godt eksempel på borgerinddragelse, er opgaveudvalget for Havdrup Helhedsplan. Udvalget har bestået af henholdsvis tre medlemmer af byrådet sammen den lokale sognepræst, samt repræsentanter fra Havdrup Borgerforening, Havdrup Gymnastik- og Idrætsforening, Solrød Ældreråd og Havdrup Erhvervsnetværk. Undervejs er lokale borgere blevet inviteret til workshops, for også at få deres input til den kommende plan for Havdrup by. Arbejdet er nu færdiggjort, og præsenteres for byrådet i oktober måned.
Både budgetprocessen og opgaveudvalget er eksempler på nye arbejdsmetoder, som har kastet et positivt resultat af sig. De to tiltag har dog ikke været perfekt designet fra dag ét af, hvorfor de på hver deres måde har givet byrådet vigtige erfaringer, som vi kan trække på fremadrettet.
Udover borgerinddragelse, er åbenhed også et tema, som der på forskellig vis er blevet arbejdet med. Livestreaming af byrådsmøderne er blevet permanentgjort, og som en del af byrådets arbejde med at sikre borgerne en bedre retssikkerhed, har Solrød Kommune fået sin første borgerrådgiver.
Vi har stadig meget at lære endnu, og da borgerinvolvering er ressourcekrævende, må byrådet prioritere, hvor man kan få størst effekt af at prøve nye former for borgerinddragelse af. Jeg er dog optimistisk, og synes grundlæggende at vi er kommet godt fra start, hvad angår borgerinddragelse og åbenhed i byrådets arbejde.
Kilde: Borgmester Emil Blücher