Klumme: Få fingrene væk fra klippekortene
Ikke om de så skriger og skaber sig, vil jeg være med til at gøre livet endnu mere besværligt for 47 af vores allersvageste borgere. Min forargelse er fysisk, jeg kan mærke, at mine hænder ryster og min puls farer op i det farlige område, når jeg tænker på det.
Det er klippekortene, som mine byrådskolleger ikke kan unde de svage ældre. Klippekortene, som brugerne kan bruge efter forgodtbefindende, hvis de trænger til at have en med til lægen, ud af shoppe, få en kulturel oplevelse eller hvad det kan være.
Vi har haft sagen oppe før. Det er ganske vist nogle år siden, men dengang ville man også fjerne en fin ordning, men blandt andet på grund af stor ståhej fra Dansk Folkepartis side blev meget forpurret.
De havde det sværest
Jeg ved godt, at jeg dykker godt ned i kassen med floskler og klicheer, men engang var de rammende og præcise beskrivelser, så jeg lufter dem endnu engang. Vores allersvageste borgere hører til en generation, der voksede op i skyggen af dønningerne af depressionen, der var reaktionen på børskrakket i 1929, med besættelse med rationering og vareknaphed, eftertidskrigstidens grå og tunge frakke, hvor man knap kunne få øje på bedre tider og så endelig en brølende 60’ere, hvor alting boomede og der blev tjent penge, der blev brugt til alles glæde.
Nu er de pænt oppe i årene og har skavanker. Måske på grund af nedslidning, måske på grund af sydom, måske på grund af men efter skader eller noget helt femte. Hvad årsagen kan være, er irrelevant i denne forbindelse. Det relevante er, at de har brug for en ekstra hånd til at få en hverdag til at fungere. Og en af kommunens kerneområder er netop at tage vare på de ældre og svage.
Og hvad er så mine byrådskollegers grund til at nægte de svage borgere en ekstra håndsrækning? Såmænd noget så trivielt som økonomi.
Hele hjemmeplejen brugte over 7 millioner kroner for meget sidste år. Især fordi det er svært at få de medarbejdere, der er brug for, så man har måttet ty til vikarer, og vikarer er hundedyre.
Jeg forstår det godt. Jeg forstår det hele. Men jeg forstår altså ikke, at man kan nænne at gøre livet sværere for dem, der har det sværest.
Brian Mørch,
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti