Vi skal lade naturen være i fred for os
Af Brian Mørch, Borgmesterkandidat – Danmarksdemokraterne
Tidens samtaleemner er krigene i Ukraine g Gaza. Dem kan vi alle have en mening om, men jeg synes, der er noget, der er mere nær på. Nemlig vores kommune.
Udviklingen sker i Solrød, og det er der måske ikke noget at sige til, for Solrød er jo kommunens største og mest folkerige område. Men hvad med Jersie?
Jeg mener selvfølgelig strandområdet, som så mange har planer for. Er det fornuftigt at plastre stedet til med store badebroer, cafeer, asfalterede cykelstier, højhuse og burgerrestauranter? Det mener jeg ikke.
Det betyder ikke, at jeg synes, der ikke må ske noget i Jersies strandområde, men jeg synes, vi skal være forsigtige. Heldigvis er der fredede områder, så en del højtflyvende planer går i sin mor igen,
Stauning og øen
Vi har et helt fantastisk område. Tag nu bare Staunings Ø, der på et tidspunkt i 1930’erne bare var en sandrevle, der nogle gange stak op af vandet. På et tidspunkt blev den ved med at stikke toppen op, og efter nogle år begyndte der at vokse planter takket være fugle, der fløj over øen og tabte et par klatter hist og her.
På et tidspunkt blev det besluttet at anlægge en bro over til øen, så naturelskere kunne nyde naturen der. Ingen ringere end statsminister og naturelsker Thorvald Stauning var i 1941 inviteret til at indvie bro til øen. Der går en historie om, at øen ikke havde noget navn, men da statsministeren havde sagt ja til at indvie broen, fandt man i hast på at kalde øen for Staunings Ø. Om det passer, ved jeg ikke, men historien er god.
Naturen har det med at udvikle sig på sine egne præmisser, og jeg synes egentlig, den skal have lov til det. Også stranden i Jersie. Selvfølgelig skal der trimmes der, hvor det giver mening, men ellers synes jeg, naturen skal have lov til at være i fred.
Det betyder jo ikke, at man ikke kan gå gode lange ture med sin hund – eller helt alene. Selvfølgelig skal man som gående kunne gå helt ned til vandkanten, finde en smutsten, smide den i vandet og tælle, hvor mange kys man får.
Jeg synes også, der er helt ok at placere nogle gode bænke rundt omkring. Ikke midt i det hele, så de fylder og skæmmer, men hist og her langs hegn og den slags kunne det være rart med nogle bænke, hvor man kan få et hvil og nyde vores enestående natur.
Nu kan jeg høre alle protesterne i baggrunden sige: ” Ja ja Brian, det er godt med dig, men du var faktisk meget højrøstet i din iver for at få mere liv langs Strandvejen. Vi husker ikke, at det skortede på gode ideer til restauranter, ishuse og butikker”.
Og ja, det er skam rigtigt nok. Som jeg jo siger, så betyder nænsomhed med naturen ikke, at der ikke kan og skal udvikles langs Strandvejen. Det synes jeg er helt ok, men der skal ikke anlægges et eller andet i strandkanten, så man kan sidde med fødderne i vand, mens man får serveret en kølig drink eller noget andet. Skæg for sig og snot for sig.
For nu at koge det hele ned til en maggiterning, så siger jeg nej ellers tak til højhuse, gourmetrestauranter, burgerbarer i vandkanten og ja mange tak til et par gode bænke diskret anbragt, hvor de nu passer ind. Og lad os udtrykke vores kærlighed til naturen ved at give den fred.