Julen har mange former.
Julen er den tid på året, hvo intet må ændres, og alligevel går livet videre og ænder alt omkring os.
I år er det anderledes end sidste år, og det er faktisk ikke ret mange år siden, livet igen tog en drejning. Min mor døde pludseligt og helt uden forudgående advarsel. Det ændrede familiens juletraditionen, for en væsentlig person var her ikke mere, og nu kan det tælles i uger, siden min far døde.
Nu er alting anderledes. Pludselig er det mig, der står ude på kanten som den ældste.
Men julen er den samme. Eller er den? For nogle år siden kæmpede husets yngste om at få fat i legetøjsforretningernes julekataloger, og jeg kan godt sige jer, at næsten alt fik flueben. Nu er de ret ligeglade med legetøj fra BR og de andre. Nu står der telefoner og andet teknik på ønskesedlerne sammen med mærkevarer og kontante tilskud til de hede ønsker.
Menuen er fast
Men julen er den samme på næsten alle områder. Menuen står på hele udtrækket. And, flæskesteg, hvide kartofler, brune kartofler, sovs til anden, sovs til stegen, rødkål og chips – og selvfølgelig risalamande med kirsebærsovs bagefter og kamp om mandlen selvfølgelig.
Bagefter skal vi have juleknas og masser af julegaver, vi skal synge vores dejlige julesange og salmer inden gaverne, og så skal det gøre godt med en god kop kaffe.
Hvis dem, der styrer vejret, kan overtales til at lade det drysse med en lidt sne, så er det perfekt. Ikke så meget, at vi får glatte veje eller den slags, men bare et dekorativt drys.
Rør blot ikke ved min gamle jus, synger vi i denne tid, men sandheden er jo, at juletraditioner ændrer sig med tiden. I begyndelsen er det barndommens jul, der er den rigtige, og så kommer årene, hvor man finder en partner og bygger rede, og her er kompromisets kunst det vigtigste. Intet kan skabe mere splid end and eller flæskesteg, topstjerne eller rød- eller ædelgran. For ikke at snakke om gavebudgettet.
Så kommer børnene til, og vores barndoms jul med beskedne gaver er helt glemt. Vores poder skal da have det hele. Nu vokser de op og ønsker sig noget andet end for bare få år siden.
Nu kan man så vente på, at husets juniorer går ud i verden og danner par og beslutter, at deres ældgamle forældre ikke længere skal have besværet med at arrangere jul, så man kan ankomme om eftermiddagen til kaffe og hjemmebagte småkager, mens de unge har travlt i køkkenet. Bare man til den tid ikke har erstattet anden og flæskestegen med nøddepostej og forloren and.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne