Politikerne skal holde op med at mele egne kager
Jeg ved godt, at det næste kommunalvalg ligger mere end et år ude i fremtiden, men alligevel har jeg gjort mig nogle tanker, for allerede nu synes det at være klart, at de folkevalgte er godt i gang med at pudse egne glorier, gøre opmærksom på deres gode gerninger og lægge op til at blive genvalgt.
Det har været min kæphest siden længe før, jeg blev valgt første gang, at vi skal samarbejde. Også selv om vi synes, de andre er dumme og har dumme holdninger.
Vi er jo ikke blevet valgt for at sidde til pynt og vifte med vores egne strålende valgprogrammer. Vi er valgt til at varetage borgernes interesser, og det synes jeg, vi skal blive bedre til at huske.
Demokrati er ret til uenighed
Vi gør også klogt i at huske på, at demokrati jo hviler på uenighed og respekt for andres synspunkter. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være en stor ens klump sødgrød, men vi skal acceptere, at ikke alle mener det samme om alt.
En borgmesters fornemste opgave må være at samle tropperne under den samme fane – nemlig at huske på, at vi er valgt af borgerne, og at vi ikke skal køre sololøb eller sætte mindesmærker over vores egen fortræffelighed.
Det er min faste overbevisning, at vi sommetider er nødt til at træffe upopulære beslutninger og endda skære ned på områder, hvor det gør ondt. Vi har et budget, og det skal holde hele vejen igennem, indtil vi vedtager et nyt. Men i processen må vi godt tænke os lidt om, og noget der ligger mig meget på sinde er, at skåne børn, unge, ældre og svare borgere mest muligt.
Selv om vi er valgt af forskellige grupper af borgere, tror jeg, at det er i borgernes interesse, at vi arbejder sammen som en helhed i stedet for at fægte vildt og ensomt i luften.
Den irske politiker og forfatter Edmund Burke (1729-97) er citeret for mange kloge betragtninger. En af dem er, at et samfund skabes af dem, der gik forud – sltså dem, der allerede er døde, de nulevende og dem, der endnu ikke er født. Og intet led i kæden har ret til at formøble sin arvelod, så der ikke er noget til næste led i kæden. Det gælder altså også for politikere. Vi forvalter og skalter og valter ikke med egne ressourcer.
Nu er der måske nogen, der får den tanke, at vi alle sammen skal i samme gryde, og der skal røres rundt, indtil vi er køns- og farveløse. Men det er bestemt ikke mit ærinde. Vi skal blive ved med at stå fast på de holdninger, vi nu engang har, og vi skal bestemt også give udtryk for dem. Det kunne lige mangle andet. Men jeg efterlyser en højere grad af os i stedet for mig.
Vi skal ikke være ét fedt
Det er fristende at sige, at vi skal væk fra fløjene og samles tættere på midten. På nogle områder er det fornuftigt, men vi skal ikke ende med at blive ét fedt, så det er ligegyldigt, hvilket parti vi repræsenterer. Men jeg synes, vi skal stå sammen og arbejde intenst på at skaffe vores borgere – og vælgere – de bedste forhold.
Et andet område, jeg synes, vi skal se nærmere på, er kommunikation med borgerne. Hvor svært kan det være at henvende sig mundret til vores vælgere? Hvorfor fylder vi rådhuset op med kommunikationsfolk?
Hvad kan de, som vi andre ikke kan? Jeg er helt på det rene med, at det ikke er let at skrive af karsken bælg, når nogen skal læse det, men øvelse gør mester. Jeg rystede også på hænderne, da jeg i sin tid skrev mit første avisindlæg, men jeg synes i al beskedenhed, at jeg er kommet efter det. Helt uden eksamensbevis fra RUC eller Syddansk, for så svært er det altså heller ikke.
Hvis jeg var kommunal diktator, ville jeg ansætte nogle flere i hjemmeplejen, i institutionerne og i ældresektoren og skære ned på kommunikationsfolk og juridisk assistance. Men jeg er ikke diktator og gudskelov for det. Men derfor kan jeg jo godt ønske.
Brian Mørch, Byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne