Kronik skrevet af Borgmester Emil Blücher
Solrød Kommune er en populær bosætningskommune, hvilket gør at der er udsigt til, at et stigende antal børn skal passes og gå i skole. Det er derfor en bunden opgave, at få udvidet kapaciteten til at kunne rumme disse mange nye børn. Mit håb er i den forbindelse, at byrådet har modet til at prioritere de langsigtede løsninger, frem for at løse kapacitetsudfordringerne med midlertidige løsninger.
Historisk set har kommunens befolkningsprognoser, haft væsentlige afvigelser på børneområdet. Dette skyldes primært, at der er flyttet flere personer ind pr. bolig i Trylleskoven Strand og Havdrup Vest, end kommunen har estimeret. En stor del af tilflytterne er nemlig kommet fra København, hvor de har haft til vane at bo tættere, end det har været almindeligt for Solrød-familier. Prognoserne er blevet bedre med tiden, men vi har set med mine øjne stadig for lidt bufferkapacitet i vores institutioner og skoler, end hvad godt er.
I den forbindelse kunne jeg sagtens forestille mig en løsning, hvor byrådet vælger at opføre en ny institution i Strandområdet – også selvom at prognoserne måtte vise, at den nuværende insitutionskapacitet med nød og næppe er tilstrækkelig. Skulle børnetallet mod min forventning falde igen efter nogle år, har vi indtil flere institutioner i kommunen, som bygningsmæssigt ikke er optimale. I så fald kunne man med fordel lukke en af de gamle institutioner, og til gengæld ville vi så stå med en ny institution, som energi- og bygningsmæssigt ville udgøre en væsentlig opgradering.
Det stigende børnetal gør også, at vi med fordel kan tænke anderledes på børneområdet. I Solrød Kommune har vi pt. kun en enkelt privat drevet institution, mens man i Greve Kommune har hele 10 institutioner, som enten er private eller selvejende. Jeg ser i hvert fald et potentiale for, at private- eller selvejende institutioner kan tilbyde andre profiler, end vores eksisterende kommunale institutioner. Endvidere tænker jeg også, at private institutioner måske kan tage noget af presset på den anlægsramme, som kommunerne for tiden er underlagt.
Hvem ved, måske kunne privatskolerne have interesse med at udvide med et institutionstilbud?
En anden mulighed, kunne være at kigge på såkaldte stordagplejer. Her drives dagplejen uden for eget hjem, hvor to dagplejere eksempelvis deles om otte børn og to gæstepladser. Herved kan der rekrutteres dagplejere som ikke selv har et hjem som de kan stille til rådighed, foruden at dagplejerne får en kollega at sparre med til dagligt. Samtidig fastholdes en af de centrale fordele ved at vælge en dagpleje, nemlig at der kan tilbydes et roligt miljø med både få børn og få voksne.
Mit håb er, at byrådet formår at tænke i nye baner. Der er mange muligheder på børneområdet, som vi bør undersøge nærmere og i sidste ende også føre ud i praksis.
Kilde: Emil Blücher