Søndag den 4. januar kl. 11.30 viser Kira Funder Kristensen rundt i museets udstilling om Den gamle jul på landet og fortæller om særlige traditioner til dagene efter jul og frem til helligtrekonger. Når kl. er 14 er der rundvisning i udstillingen Skolen 200 år – fra tavle til iPad, der sætter fokus på skoleudviklingen og de lokale skoler i Greve og perspektiverer i forhold til de sidste 200 års udvikling fra 1814 til i dag.
”BANG”!
Sådan lød det, når vægerne i et særligt tredelt helligtrekongerslys mødtes og antændte en smule indstøbt krudt, der med et lille knald slukkede flammen og markerede, at julen nu var forbi. Den gamle tradition med at tænde et trearmet lys helligtrekongersaften for at markere julens afslutning var blot et af elementerne i den folkelige fest, der indtil midten af 1800-tallet blev fejret over hele landet som helligtrekonger. Fakkeloptog, krybbespil, udklædninger, stjernemesser, omvandrende stjernesangere og mystik, varsler og overtro var andre indslag i forbindelse med helligtrekonger, der i dag nok må siges at være en næsten glemt fest.
Officiel helligdag og tiggeroptog
Frem til 1770 var helligtrekongersdag en officiel helligdag, der markerede slutningen på julen, og man lod juletræ og julepynt stå helt til helligtrekonger. Dengang sagde man ikke ”den 6. januar”, men i stedet ”trettende dag jul”, altså trettende dag efter juledag. I dagene fra juledag og frem til helligtrekonger kunne man ofte møde syngende og tiggende optog på gader og stræder, optogene var såkaldte helligtrekongeroptog, som bestod af grupper af unge, der brugte juledagene til at tigge penge ved at gå i optog fra hus til hus. Hvert sted sang og spillede de historien om de tre konger og deres oplevelser. I spidsen for optoget havde de altid en stjerne af papir med lys i. Disse optog blev vældig populære, og man gav med glæde en skilling til de optrædende.
Fremtidsvarsler
De 12 dage efter jul blev kaldt for juletylvten. I disse dage skar bonden såkaldte julemærker i en bjælke i loftet. Hver dag symboliserede en måned i det efterfølgende år. Efterhånden som juledagene skred frem med solskin, sne eller regn, tegnede han cirkler, som han fyldte ud. Den øverste halvkreds gjaldt for formiddagen og varslede vejret i første halvdel af måneden; i nederste halvkreds afmærkedes eftermiddagsvejret, som viste vejret i resten af måneden. Var det tørvejr hele dagen, blev kredsen stående blank. Ved helligtrekongersaften havde bonden således en færdig vejrudsigt for de kommende 12 måneder. På selve helligtrekongersaftnen kunne det også ske, at han sneg sig ud for at se på himlen, for på netop denne aften kunne han tage varsel for årets høst af bælgfrugter. Helligtrekongersaften og nat blev tidligere regnet for en særlig aften til at tage varsler om fremtiden, og det var derfor ikke kun bonden, der benyttede sig af anledningen til at se lidt ind i fremtiden. Mange unge, ugifte piger har muligvis foldet deres hænder og med inderlighed fremsagt en bøn til “de hellige konger tre” om at vise hende sin brudgom i et spejl.
Praktiske oplysninger
De to omvisninger foregår kl. 11.30 og kl. 14 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. Tlf. 43 40 40 36. Museets åbningstider: tirsdag – fredag 11-15, bortset fra 2. onsdag i måneden, hvor åbningstiden er 13.30-21, søndag 11-17. Mandag og lørdag lukket. Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk. Der er fri entré til museet og til arrangementet.