Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    NYT fra Havdrup Kirke

    0
    By Jimi Bøgevig on 21. august 2019 HAVDRUP

    Sogneudflugt til jødiske synagoger, kulturhus og begravelsesplads

    Havdrup kirkes sogneudflugt går i år til København med besøg i to synagoger, både den store i Krystalgade og den lille i Ole Suhrsgade. Frokosten indtages på det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at spise jødisk kosher-mad.

    Turen slutter på Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro, som var i brug fra 1693-1967 og nu er tilgængelig for besøgende. På begravelsespladsen kan man opleve stedets helt særlige stemning, se de mange gamle gravsten og læse nogle af historierne bag.

    Der er fortællinger undervejs om alle de steder, vi besøger, og vi bliver helt sikkert klogere på jødisk religion, kultur og integration i Danmark og deres grundlæggende bidrag til landet gennem de sidste 400 år. Men også på, hvad det vil sige at tilhøre et religiøst mindretal.

    Udflugten bliver søndag den 22. september. Program, tilmelding og betaling i sognehuset hos Marianne Asmussen fra tirsdag den 27. august til tirsdag den 10. september. Pris 250 kr. Først-til-mølle-princip.

    Septembers himmel er så blå: Fællesang & Sandwich i sognehuset

    Torsdag den 5. september kl. 18-19 inviterer Havdrup kirke til sangaften i sognehuset på Bistrupvang 33 efter det gode koncept ”Fællessang & Sandwich”.

    Det betyder, at organist Peter Plougmann sammen med sit kor Seadrops spiller og synger efterårets dejlige sange sammen med os en times tid. Bagefter slutter vi med en sandwich og noget at drikke til, så ingen skal gå sultne hjem.

    Som altid er publikum velkommen til at foreslå sange fra Højskolesangbogen.

    Mand & Mad har plads til flere

    ”Mænd & Mad” fortsætter med deres gode og hyggelige samvær én gang om måneden i det kommende halvår.

    • Første gang bliver tirsdag den 3. september.
    • Derefter onsdag den 2. oktober, tirsdag den 5. november og onsdag den 11. december.
    • Alle dage kl. 17-21.

    Idéen med Mænd & Mad er at skabe et fællesskab for mænd i kirkeligt regi, ikke kun om det konkret praktiske med at købe ind, lave mad og rydde op, men også at lade det praktiske samvær bane vejen for samtaler om det, der er vigtigt lige nu for dem, som vælger at deltage i arrangementet.

    Sådan gør du: Man møder bare op i sognehuset på Bistrupvang 33 kl. 17 – og inden man har set sig om er klokken blevet 21 … Det koster ikke noget.

    Kilde: Havdrup Kirke

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    HavdrupListen – Havdrups stemme i byrådet

    FDF Havdrup arrangerer igen Havdrup familieløb.

    Gør morsdag til familiensdag.

    HAVDRUP BØRNEROCK

    Dennis har udviklet slagteren i SuperBrugsen Havdrup: Vi vil gerne være en madbutik

    Strikkeaften i SuperBrugsen Havdrup: Vi har brug for noget hyggeligt

    Tale ved juletræstænding 2022

    NYT fra Havdrup Kirke

    ChristinaMie &C – et cirkulært iværksætteri.

    Kom med til Høstfest i Havdrup

    HavdrupListen inviterer til dialog til høstfesten

    Hos Nails by Scharling har de travlt

    HVAD ER TRIFU ODOUR?

    Nyt fra Havdrup Gymnastik

    Nyt fra SuperBrugsen i Havdrup

    Retræte giver dig nye kræfter

    Sogneudflugt til Bosjökloster i Skåne

    Skøn fastelavns søndag i Havdrup Idrætscenter

    Min barndoms grøftekant kommer tilbage

    Børnefamiliegudstjeneste med fællesspisning

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. juni 2026

    Konservative: Politisk aftale styrker seniorer, skoler, idræt og fællesskaber

    17. juni 2026

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    17. juni 2026

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    15. juni 2026

    Mia Blichfeldt vender hjem til Solrød – og tager fransk stjernespiller med

    15. juni 2026

    Medaljer til Budokan ved Gladsaxe Karate Cup

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.