December kører på sit højeste, og julen nærmer sig med hastige skridt. Supermarkederne har i måneder solgt klejner og marcipan, julefrokosterne har fyldt godt op i kalenderen, radioen har længe kun spillet julemusik – og herhjemme i min lille familie har vi nu både lavet gløgg og æbleskiver. Så er det for alvor blevet jul.
Man har i mange år talt om julen som ‘hjerternes fest’. Det lyder fantastisk dejligt, og det er det også. Det er i juletiden, at man skal tænke lidt ekstra på sine medmennesker, og det er i julen, at man skal dele lidt ekstra ud af sit overskud, sine ressourcer, sin kærlighed og sin støtte. Det skylder vi hinanden, og udover at det er dejligt at hjælpe nogen, der har brug for det – så har vi nok også alle sammen godt af at ‘sætte lidt ind i karmabanken’, så der står noget på kontoen den dag, hvor vi selv får brug for det. Og det gør vi nok alle sammen før eller siden.
Store frokostborde
Men måske kunne vi lige så godt kalde julen for familiernes fest. Det er jo i juledagene, at vi får set ekstra meget til vores familiemedlemmer. Måske er der nogen, der bor langt væk, eller måske har vi lidt for travlt i hverdagen til at få set dem alle sammen lige så ofte, som vi gerne ville. Men i juledagene får vi set både de nærmeste og mange af de fjerneste slægtninge, når vi skal igennem først juleaften og siden første og anden og endda for nogens vedkommende tredje juledag med store frokostborde og masser af gaver. Og selvfølgelig hygge og måske en kold øl og lille snaps.
Og julen er selvfølgelig derfor helt naturligt et af årets absolutte højdepunkter. Måske ikke så meget på grund af den kristne baggrund for højtiden, selvom langt størstedelen af danskerne er medlemmer af folkekirken og vedstår sig en fælles kristen kulturarv, selvom de ikke føler sig voldsomt kristne til hverdag. Men mere på grund af julen som familiernes tid.
Samværet fylder mest
Jeg er 32 år i dag, men i mange år – da jeg var en lille og senere også en lidt større dreng – var julen primært forbundet med gaver. Det var årets højdepunkt, fordi det var her, man kunne vælte rundt i gaver sammen med sine søskende og fætre og kusiner. Men efter jeg er blevet voksen, er det i langt højere grad det familiemæssige, jeg forbinder med julen. Det er hyggen, de gode frokoster og middage og samværet med familiemedlemmerne, der fylder mest.
Det virker i virkeligheden også logisk nok, at man i højtiderne samles med sin familie og i højere og højere grad, efterhånden som man bliver ældre, går mere op i samværet med familien. Det er familien, der er rygraden i vores samfund. Det er i familien, man først og fremmest finder trøst, støtte, konstruktiv kritik og ikke mindst kærlighed og forståelse, når man har brug for det. Det er familien, der først og fremmest skal hjælpe, når det bliver nødvendigt, og det er familien, man først går til, når tingene brænder på. Til gengæld er det også familien, man deler sine bedste og største øjeblikke med – når man består en eksamen, når man skal giftes, eller når man får børn.
Masser af hjerterum
Derfor giver det i min optik også god mening, hvis julen har udviklet sig fra en troens, kærlighedens eller hjerternes tid til en tid, der først og fremmest handler om familien og de nærmeste. Familiernes tid.
Vi skal selvfølgelig ikke glemme det med hjerterne og kærligheden – og der er også folk, der ikke har eller ikke ser familien – ikke engang ved juletid – og dem skal vi selvfølgelig ikke glemme. Der er stadig plads til masser af hjerterum og masser af kærlighed og støtte – også til folk uden for familien. Heldigvis, og sådan skal det selvfølgelig være.
Så kære alle sammen her i kommunen. Glædelig jul. Jeg håber, I får nogle dejlige dage, noget dejlig mad og nogle dejlige gaver – uanset hvem I skal fejre helligdagene sammen med.
Morten Scheelsbeck
Journalist
Solrød Strand