Af Morten Scheelsbeck, journalist, Solrød Strand
Så skal vi snart til valgurnerne og afgive vores stemmer igen. Det bliver drønspændende, hvem der vinder, og intet er givet på forhånd. Ingen kan på nuværende tidspunkt sige noget om, hvem vi har som statsminister om bare få uger. Er det Helle, eller er det Lars? Vi ved det ikke, før alle stemmer er talt op. Og det er faktisk virkelig noget, vi skal være glade for. For det betyder jo, at vi har et åbent demokrati, hvor alt kan ske, og hvor selv de mindste ting tæller.
Ifølge det britiske ugemagasin The Economist, som er et af verdens mest troværdige medier, er demokrati nemlig slet ikke særligt udbredt. Magasinet har listet 167 af verdens lande op efter, hvor demokratiske de er, og de vurderer, at der faktisk kun er 24 ‘rigtigt’ demokratiske lande i hele verden.
Vi hører meget om politikerlede på kryds og tværs i øjeblikket. Vælgerne er trætte af politikerne, fordi de lover for meget og holder for lidt. Politikerne er trætte af journalisterne, fordi de beskæftiger sig for meget med negative historier og fokuserer for lidt på substans. Journalisterne er trætte af politikerne, fordi de svarer udenom eller slet ikke vil svare på spørgsmålene. Og politikerne er trætte af vælgerne, fordi de ikke forstår, hvor geniale deres forslag er.
Det er skruen uden ende, og pointen er, at alle, der interesserer sig for politik og demokrati, er trætte af nogle andre – og så ender man måske med at opgive at følge ordentligt med.
Men det skal man jo lige præcis ikke. Det må vi aldrig gøre. Det er netop samspillet, modspillet, uenighederne, diskussionerne og taktikken mellem alle dem, der engagerer sig i demokratiet, der er demokratiets store styrke. Det er det, der former debatten og danner folks holdninger. Det er det, der gør det lettere for vælgerne – både for dem, der interesserer sig meget for politik, og dem, der i mindre grad interesserer sig for det – at danne sig holdninger til tidens store politiske emner.
Tænk på alle de lande rundt omkring i verden, der ikke er blandt de 24 demokratiske lande. Der er faktisk mange overraskelser på listen. Belgien, Estland, Polen eller Tjekkiet. Lande, som vi ellers normalt godt kan sammenligne os med. Der er ikke altid fri debat. Der er ikke altid fri presse. Mange steder kan du ikke engang deltage i demokratiske afstemninger om, hvordan parlamenter eller byråd skal se ud. Mange steder i verden sidder der en håndfuld mænd – eller måske oven i købet kun en enkelt mand – og bestemmer alt, hvad der skal ske.
Selvfølgelig skal vi ikke sammenligne os med de værste, og Nordkorea eller Zimbabwe er selvfølgelig i en helt anden kategori. Men jeg synes, vi skal huske på, at demokrati, stemmeret og fri debat ikke er så forfærdeligt almindeligt igen. Derfor skal vi lige nu, hvor hele hysteriet ellers godt kan virke lidt overdrevet, kramme og knuselske demokratiet. Det er ikke kommet af sig selv, og det udvikler sig kun, fordi vi diskuterer og debatterer med og mod hinanden. Det kan for nogen blive lidt trættende – og især i disse valgtider, hvor mange taler om valg og politik, om løfter og løftebrud og milliarder til det ene og milliarder til det andet – men det er netop i disse tider, at det viser sit værd.
Danmark er i øvrigt nummer fem på toplisten over verdens mest demokratiske lande. Det er værd at huske på, hvis diskussionerne går lidt højt en gang imellem. Der er faktisk mange, der slet ikke kan diskutere – hverken på et højt eller lavt plan. Godt valg, allesammen.