Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Greves erhvervs- og turistchef fylder 50 år

    0
    By Lotte Bøgevig on 9. marts 2015 NYHEDER

    Greves erhvervsliv står Tina Charlotte Koeffoeds hjerte nært. Hendes mærkesag er at have fokus på virksomhedernes behov og udfordringer og hjælpe dem med at finde svar og løsninger. Men lige så vigtigt er det for hende at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet. Og både den tidligere og nuværende borgmester i Greve sætter pris på den forskel, hun gør som Greves erhvervs- og turistchef.

    Tina Charlotte Koeffoed, der fylder 50 år den 14. marts 2015, kan på sin runde fødselsdag se tilbage på mange spændende år i såvel privat som kommunalt regi. Hun er oprindelig uddannet revisor og arbejdede de første 8 år af karrieren hos Christiansen & Engelbrechtsen i København. Derudover har hun i flere år blandt andet arbejdet som projektleder og proceskonsulent samt CRM manager hos konsulentvirksomhederne Promentor Management og Cultivator inden for projektledelse, proceseffektivisering (BPR), service og opbygning af kundeloyalitet (CRM) samt strategi og forandringsledelse. En hel del ledelseserfaring har hun også fået gennem årene som souschef på Politikens koncernfunktioner og som direktør for Erhvervsråd Lolland-Falster, der blev udpeget som et af Danmarks bedste erhvervsråd i 2010. Derudover har hun siddet i en lang række kommunale og erhvervsrelaterede bestyrelser, fora, råd og netværk herunder Realdanias repræsentantskab, Realkredit Danmarks lokalråd, Klar til Femern Bælt projektet m.m.

    Greve Kommunes erhvervsvenlighed skal være i top
    Lige siden den 1. februar 2011, hvor Tina takkede ja til jobbet i Greve Kommune, har hun haft fokus på at fastholde men også udvikle Greves position som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. I kontakten med virksomhederne sætter hun en ære i, at hver enkelt virksomhed altid føler sig set, lyttet til og forstået. Og derfor var hun også glad, da Greve sidste år i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsklima endnu engang forbedrede sin placering og fik en ottende plads på landsplan og blev Sjællands mest erhvervsvenlige kommune.

    – Det er jo vores kunder, og vi skal forsøge at skabe de bedste rammer for dem at drive virksomhed i. Det skaber grobund for vækst og udvikling. Jeg er stolt over de lokale virksomheders resultater, og jeg er glad for at være en del af en kommune, som vil det bedste for det lokale erhvervsliv, udtaler Tina Charlotte Koeffoed.

    Tina blev ansat i det gamle Udviklingspark Øresund. Allerede den 1. januar 2012 blev Udviklingspark Øresund omdannet til ErhvervsCentret, som vi kender det i dag, hvor huset blandt andet fungerer som en nem indgang for erhvervslivet til Greve Kommune.

    Tidligere borgmester Hans Barlach, der i dag sidder i ErhvervsCentrets bestyrelse, pegede på Tina som sin favorit til jobbet, og det har han bestemt ikke fortrudt.

    – Vi har altid haft et tæt og godt samarbejde. Tina tog bl.a. tidligt initiativ til at etablere en tværgående erhvervs-taskforce, og hun var med til at sikre, at vi fik samlet erhvervslivet og realiseret visionerne i Greve Kommunes erhvervsstrategi. Hun er en udadvendt, jordnær og hjælpsom ildsjæl. Og hun befinder sig i sit helt rette element, når hun kommer ned i maskinrummet og får skuden bragt fremad, fortæller Hans Barlach. Han tilskriver det også Tinas fortjeneste, at der trods finanskrise altid har været styr på økonomien i ErhvervsCentret.

    Borgmester Pernille Beckmann, der i dag er ny formand for ErhvervsCentrets bestyrelse, er enig med Hans Barlach i, at Tina er en kompetent og dynamisk erhvervschef med en god næse for, hvad der skal til for at få politiske visioner omsat til praksis.

    – Tina går foran og er rigtig god til at understøtte og styrke servicekulturen i kommunen gennem dialog og samarbejde samt løbende virksomhedsbesøg, og det er helt i tråd med Greve Kommunes nye vækstpolitik. Hun ser altid muligheder og aldrig begrænsninger. Hun er god til at finde løsninger gennem en tæt dialog, og hun har et kæmpe netværk, som hun kan trække på, og så er hun et rart menneske. Så jeg håber, at hun fortsætter i jobbet i mange år endnu, siger Pernille Beckmann.

    Tina Charlotte Koeffoed er et udpræget natur- og familiemenneske, der elsker at gå ture med sine to ruhårede gravhunde ved vandet eller tilbringe tiden med familien i sommerhuset på Bornholm, når tiden tillader det. For telefonen bliver altid taget, hvis en virksomhed har brug for hjælp. Men hun er også en udpræget drengepige der lige fra lille har elsket biler og at sejle.

    ErhvervsCentret markerer Tinas runde fødselsdag med reception i ErhvervsCentret fredag den 20. marts mellem kl. 13.00 og 15.00. Alle lokale virksomheder, lejere i huset, politikere, samarbejdspartnere samt kolleger fra kommunen og venner af ErhvervsCentret indbydes derfor til et par hyggelige timer med lidt let til ganen. Tilmelding er ikke nødvendig.

    Fakta om ErhvervsCentret
    ErhvervsCentret fungerer som nem indgang for erhvervslivet til Greve Kommune. ErhvervsCentret hjælper også iværksættere med at realisere deres idé gennem Greve-Solrød Erhvervsservice og giver dem mulighed for at få en plads i Vækstfabrik Greve. Derudover udlejer ErhvervsCentret lyse og attraktive kontorer og mødelokaler. Sidst men ikke mindst varetager ErhvervsCentret kommunens turismeindsats via Visit Greve. ErhvervsCentret huser cirka 70 virksomheder og vækstiværksættere.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    Læserbrev af Dina Oxfeldt

    Næsten 200 borgere så Vanopslagh og Dyhr i Solrød.

    Danmarks (måske) længste borgmesterstang i Solrød

    Professionel komiker griller lokalpolitikerne i Solrød

    Læserbrev af Regine Hovmøller

    ”Kunstdage ved Bugten” inviterer til vinter- og juleudstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Ulrik Lassen

    Gospelkoret Joyful Noise synger atter julen ind

    Læserbrev fra en forældre “det handler om vores børn, ikke mursten”

    Læserbrev af Linda Vestergaard Møller 

    Læserbrev af Carl Andersen

    Læserbrev af Michael Folman Jensen

    Konservative foreslår ny specialskole i Solrød Strand

    Læserbrev af Kim Pagels

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. november 2025

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    17. november 2025

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    17. november 2025

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    17. november 2025

    Læserbrev af Henrik Boye

    14. november 2025

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    10. november 2025

    Klumme af Brian Mørch

    11. november 2025

    Læserbrev fra Liberal Alliance

    11. november 2025

    VoresSolrød: Borgerinddragelse i Solrød – vi kan lære af både det gode og det mindre gode

    11. november 2025

    Folkeskolen fortjener mere end mirakler

    11. november 2025

    Stor opbakning til Liberal Alliances arbejde i Solrød

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.