Efter konstatering af usædvanligt mange bakterier i badevandet fraråder Greve Kommune badning ved stranden. Kommunen afventer resultater af nye prøver fredag eftermiddag.
Greve Kommune har konstateret usædvanligt mange bakterier i badevandet på det meste af kommunes kysttrækning. Kommunen vurderer, at der måske kan være sundhedsskadelige bakterier i vandet, og har efter samråd med embedslægen besluttet at fraråde badning ved Karlslunde Strandpark, Mosede Fort, Granhaugen og Greve Badehotel. Du kan stadig bade ved Hundige Strandpark.
Prøven med for mange bakterier blev udtaget i mandags. Kommunen forventer resultater fra de næste analyser foreligger fredag eftermiddag.
Kommunen finder det sandsynligt, at de mange bakterier hænger sammen med det kraftige regnvejr, der kom natten mellem søndag og mandag. Kommunen anbefaler normalt, at man tidligst bader fra kommunens strande tre dage efter kraftig regn.
Greve Kommune har opsat advarselsskilte, som fraråder badning, ved badevandsstationerne.
Du kan følge analyserne af badevandet her: