Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Fra praktikant til ejer: 21-årige Jonas tager over i Solrød Foto

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. februar 2026 NYHEDER

    Som 15-årig stod han nervøst og tog telefonen i butikken. I dag – seks år senere – har 21-årige Jonas overtaget nøglerne til Solrød Foto i Solrød Center.

    Af Michael Walker Jørgensen

    Det var egentlig ikke planen.

    Jeg lå og sov længe, så ringer Henrik, den tidligere ejer og spørger, om jeg vil købe butikken. Jeg sagde først: “Det gider jeg fandme ikke.”

    Et par timer senere, efter jeg havde tænkt over det, ringede Jonas tilbage til Henrik.
    – ”Så tænkte jeg, at vi nok hellere måtte tage en snak om det”, siger Jonas.

    Den snak førte til en overdragelse pr. 1. januar i år – og i dag er det den 21-årige, der driver en af byens lokale specialforretninger.

    Startede i praktik i 9. klasse

    Jonas’ historie i butikken begyndte i 9. klasse, hvor han var i praktik en uge.

    Han kom tilbage. Først om fredagen. Senere fast. Til sidst havde han været en del af butikken i seks år.
    ”Jeg har prøvet forskellige skoleforløb, men det har aldrig rigtig tiltalt mig. Jeg kan godt lide at lave noget og se et resultat med det samme”. Fortæller Jonas.

    Det praktiske arbejde trak mere end klasselokalet.

    Men det krævede også mod.

    – ”I starten var jeg genert. Det var grænseoverskridende at tage telefonen eller tage et pasfoto. Men man gør det jo bare. Første gang er værst. Anden gang lidt mindre. Og tredje gang er det ingenting.” fortsætter Jonas.

    Teknikken trak mere end motivet

    For Jonas begyndte interessen for foto ikke med det kunstneriske.

    Det begyndte med teknikken.
    – ”Jeg kan rigtig godt lide det tekniske. At rode med kameraet, indstillingerne og lyset. Trykke på en knap – og så har du et billede”.

    Allerede som 15-årig fik Jonas sit eget kamera. ISO, eksponering og printerindstillinger blev hurtigt mere interessante end selve motivet.

    – ”Mange laver bare et standardprint. Jeg kan godt lide at maksimere det. Også selvom det kun er små bagateller.” siger Jonas.

    Det samme gælder, når kunder sender billeder ind.
    – ”Her er der et menneske, der kigger på det. Det kører ikke bare automatisk igennem.” fortæller Jonas.

    Ung – men klar til ansvar

    Det er ikke hver dag, man møder en 21-årig med sin egen forretning.
    – ”Jeg har i hvert fald ikke set andre på min alder åbne butik. Det er måske lidt prestigefyldt, men det handler mest om, at jeg havde lysten.” fortæller Jonas stolt.

    Jonas bor stadig hjemme – og det ser han som en fordel.

    – ”Hvis man bor hjemme og ikke har børn og hus, så er det faktisk det bedste tidspunkt at starte noget selv. Hvis jeg havde to børn og en kone, så havde jeg nok ikke taget chancen”, fortæller Jonas og fortsætter:
    ”Alle selvstændige tænker nok en gang imellem: Hvad har jeg gang i? Men jeg tror ikke, man skal være bange for at gøre noget. Man kan sjældent ende dårligere, end man var før”.

    Butikken skal udvikles

    Jonas har allerede sat sit præg på forretningen.

    Butikken er blevet mere luftig. Arbejdsgange er optimeret. Teknisk udstyr justeret.

    Han overvejer nye tiltag som 3D-print og hjælp til at redde billeder fra gamle computere.
    ”Hvis folk har en gammel bærbar liggende, vil jeg gerne hjælpe med at redde deres billeder. Det kan jeg finde ud af” fortæller Jonas.

    Samtidig er en ny fotograf tilknyttet studiet for at styrke portrætområdet.
    ”Aisha Jan, som har bred erfaring med at tage billeder, f.eks. som bryllupsfotograf og portrætter, skal netop være med til at styre studiebillederne, fra vores studie i kælderen”, fortæller Jonas.

    “Folk siger tak”

    Det, der betyder mest for den unge indehaver, er dog noget helt andet.
    Kunderne!

    ”Jeg har aldrig fået skældud her. Folk er virkelig flinke”.

    I en tid, hvor mange butikker lukker, oplever Jonas det som en tillidserklæring, at kunderne kommer ind og handler lokalt.

    ”Mange siger tak, fordi jeg har overtaget butikken, og den ikke bare er lukket” siger Jonas.

    For Jonas handler det ikke om at blive millionær.

    ”Man bliver ikke rig af det her. Det er ren og skær interesse”, siger Jonas.

    Men han har taget chancen.

    Fra praktikant til ejer.

    På seks år, som bare 21-årig.

    Fakta om Jonas

    • Navn: Jonas
    • Alder: 21 år
    • Startede i butikken: Praktik i 9. klasse
    • Ansat i: 6 år
    • Overtog Solrød Foto: 1. januar
    • Drivkraft: Teknik, kvalitet og personlig service
    • Eget motto: “Man skal ikke være bange for at prøve.”
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    Mørkekoncert med Kvinderne!

    Nyt fra Jersie Kirke

    Fire måneder mere i børnehaven – hvorfor egentlig?

    Prioritetslån eller realkreditlån? Med fleksibilitet følger en risiko

    Efter to år fordobler Rikke sin salon i Solrød Center

    Solrød hylder de frivillige – årets prismodtagere er kåret

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    8. oktober 2026

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    8. oktober 2026

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    8. oktober 2026

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    7. oktober 2026

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    8. oktober 2026

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    8. oktober 2026

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    8. oktober 2026

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    7. oktober 2026

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.