Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Faraway Nearby – ny udstilling af Trine Søndergaard åbner på Greve Museum

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. marts 2022 NYHEDER

    I en ny udstilling på Greve Museum vises nu 25 nye værker. Guld- og sølvnakker, svøbelister, skånetørklæder, kraver, knæduge og kapper er hentet frem fra Greve Museums magasin dybt under jorden. Nogle af dem har været gemt væk i kister, skuffer og skabe i århundreder, mens andre har været brugt af kvinder gennem flere generationer, før de blev taget ind i Greve Museums samling af museumsgenstande. Nu er tekstilerne foreviget på fotografier skabt af den anerkendte, danske kunstfotograf Trine Søndergaard.

    Glemsel og hemmeligheder i den danske kulturarv

    Trine Søndergaard (f. 1972) har igennem to årtier beriget den danske og internationale kunstscene med kunstfotografier, der gennem et tyst og kraftfuldt billedsprog nysgerrigt udforsker rumlig og materiel eksistens og stilhed. Et gennemgående kunstnerisk interessefelt for Søndergaard har været historiske beklædningsgenstande; tekstiler og materialer. Materialer, som er skabt af dygtige, flittige kvindehænder og skattet for deres udtryk, æstetik og farver. Ting, der engang var tæt på mennesker, der i dag er døde og borte, mens deres ting lever et stille og ofte hengemt liv på museumsmagasiner.

    I fotografierne forener Søndergaard det fotografiske blik, Greve Museums historiske tekstiler og lokale unge mennesker, der har været modeller til de nye portrætter. I værkerne blandes den materielle kulturarv og kunstnerens søgende og sanselige tilgang til historien. Søndergaards kunstneriske metode er at hente tekstilerne frem og iscenesætte dem i samspil med unge modeller. Modellerne fra Greve Museums nærområde er som trådt direkte ud af deres egen hverdag og ind i en fremmed verden. De har deres eget tøj og smykker på, håret sidder almindeligt, og i portrætterne opstår en magi, som det er svært at sætte ord på. Søndergaard har udtrykt det således:

    Glemsel og hemmeligheder er fascinerende. Det er som om tingene, der har forladt vores verden, har været uden for vores rækkevidde både fysisk og kulturelt, men så genfinder vi dem. De kommer op til overfladen, og vi har kontakt med dem igen. Tekstilerne fortæller os ikke kun deres egen historie, men i mødet med samtidens unge, træder der noget usagt frem – vi ser pludselig noget andet. Der opstår en ubeskrivelig energi, som bliver tydelig og træder frem i billedet.

    Faraway Nearby

    Udstillingens titel Faraway Nearby spiller på flere store temaer, der er gennemgående i Trine Søndergaards kunst. Et af dem er udforskningen af tid. Søndergaards evne til at fastholde nuet og samtidig åbne en dør til fortiden er unik. Tekstilerne på de unge pigers hoveder er materielt til stede nu og her – fastholdt i værkerne. Men samtidig er de mystiske, ude af kontekst og stemmer fra en fjern fortid. Vi har glemt tekstilernes anvendelse, men de træder frem og møder et moderne udtryk. Noget er fjernt og samtidig helt tæt ved. Titlen udtrykker den dobbelttydighed og de modsætninger, som Søndergaard har lagt ind i portrætterne. Den måde, som Søndergaard har skabt fotografierne på, giver os adgang til et nyt univers, som ikke ligner noget, vi kender. Portrætterne møder os med en sårbarhed, men også med en distance, som gør dem nærmest skulpturelle. Vi ser ikke pigerne, men de store, smukke fotografier gør, at beskueren alligevel kommer helt tæt på detaljer i pigernes eget tøj, hår og hud. At de historiske klædningsstykker ikke bæres i 100 % overensstemmelse med deres oprindelige anvendelse, fremhæver dem på en særlig måde som en museumssamlings genstande, der for længst er fjernet fra deres naturlige sammenhæng og brug. Søndergaard åbner gennem sine valg en sjælden mulighed for os til at få opmærksomheden rettet mod materialitet og historicitet.

    Trine Søndergaard

    Trine Søndergaard (f. 1972) bor og arbejder i København. Hun er uddannet fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana i 1996. Søndergaard har udstillet bredt i ind- og udland og er repræsenteret i adskillige internationale museumssamlinger. Hun er desuden vinder af den prestigefulde tyske Albert Renger-Patzsch-pris i 2000 og modtog det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2009. Trine Søndergaard er repræsenteret af Martin Asbæk Gallery.

    Lydværk af forfatter Luka Holmegaard

    I udstillingen kan publikum også opleve lydværket med titlen Andet end at pynte af forfatter Luka Holmegaard (f. 1990). Værket er skabt til udstillingen på Greve Museum og kredser om temaerne tekstiler, beklædning, tid og de mange historiske lag i de forskellige beklædningsdele, som indgår i fotoudstillingen. De unge kvinders fortællinger om deres eget moderne tøj væves lydligt sammen med fortællinger om fortidens beklædningsgenstande og tekstiler. Holmegaard var i 2020 aktuel med bogen LOOK, der blev nomineret til Politikens Litteraturpris. En bog om tøj, tekstiler og mode.

    Udstillingsåbning og -periode

    Udstillingens officielle åbningsperiode løber fra fredag d. 8. april til søndag d. 30. oktober.

    Udstillingen er realiseret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

    Programaktiviteter

    I løbet af udstillingsperioden vil museet invitere til rundvisninger, artist talks og andre events knyttet til udstillingen. Hold øje med museets hjemmeside samt Facebook og Instagram for yderligere info.

    Åbningstider og priser

    Greve Museum har åbent tirsdag – fredag kl. 11-15, lørdag-søndag kl. 11-16.

    Entre: Voksne – 40 kr, borgere i Greve Kommune samt børn op til 18 år – fri entre.

    Læs mere på grevemuseum.dk

    Kilde: Greve Museum

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Spil dig sund – brætspil holder hjernen skarp

    Frivillige søges til Havets Folkemøde i Solrød Kommune

    Festlige sommerkoncerter med gospelkoret Joyful Noise

    Nyt fra Jersie Kirke

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Grøn udvikling, stabile investeringer og stor lokal opbakning

    Kronik af Emil Blücher

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Hjem kære hjem

    Klumme af Brian Mørch

    Ny strandkiosk i Jersie skal være for alle: Familie gør drøm til virkelighed

    Nyt fra Havdrup Kirke

    Solrød Family Outdoor – naturglæde for hele familien

    Mimis håndværk sikrer sunde fødder

    Nyt kontorfællesskab med lokal butik

    Klumme fra Solrød Ældreråd

    Grundlovsfejring på Greve Museum – en formiddag med stærke stemmer og fællesskab

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Frivillige på Plejecenter Christians Have gør en stor forskel

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    28. maj 2026

    Spil dig sund – brætspil holder hjernen skarp

    28. maj 2026

    Frivillige søges til Havets Folkemøde i Solrød Kommune

    28. maj 2026

    Festlige sommerkoncerter med gospelkoret Joyful Noise

    27. maj 2026

    Nyt fra Jersie Kirke

    27. maj 2026

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.