Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Familiefirma har succes i Havdrup: Når solen skinner, skal der hegn op

    0
    By Lotte Bøgevig on 1. marts 2023 NYHEDER

    Christian Avakian-Svendsen var egentlig i gang med en uddannelse som programmør, men han droppede ud for seks år siden, da hans svigerfar, Armen Avakian, tilbød ham et job i DKHegn, som siden 2016 har ligget på Salbjergvej i Havdrup. Her er Christian nu vicedirektør.

    – Der er sket meget på de 7 år. Vi er vokset til det dobbelte i størrelse i forhold til dengang samt flyttet ud af en gammel gård på Gøderupvej og ind på nogle flotte kontorer på Salbjergvej. Og så har vi forøget kontorpersonalet med 100 %. Sidste nye tilføjelse er Christian Lousen, som er key account manager. Så det er virkelig spændende, siger Christian Avakian-Svendsen.

    Svigerfar Armen er direktør og indehaver af DKHegn, der dels lever af at importere hegn – men også opsætning af hegn. Han kom hertil fra Armenien i 1990’erne og har siden 2004 været ejer af DK.Hegn A/S, som nu er en af de større spillere inden for hegnsbranchen.

    – Det er jo utroligt imponerende og fantastisk, at han har fået opbygget en succesfuld virksomhed. Og jeg ved ikke, hvor jeg havde været nu, hvis det ikke havde været for ham. Så jeg er evigt taknemmelig, siger Christian.

    God samarbejdspartner i Litauen

    Armen opbyggede virksomheden i fællesskab med sin ven og kollega Valdas, men for nogle år siden rejste Valdas tilbage til sit hjemland, Litauen, og startede en fabrik op, som producerer alle de imprægnerede granrafter, som DKHegn importerer og opsætter.

    – Valdas producerer alle de imprægnerede rafter til de hegn, vi får ind i landet, og da han har været Armens forretningspartner og driftsleder i mange år, giver samarbejdet enormt meget mening, siger Christian.

    Den daglige drift ligger nu i Christians hænder, så han fungerer som en blæksprutte i alle virksomhedens aktiviteter. Armen tager de endelige beslutninger og tager stadig på kundebesøg, og står for økonomien og import af varer.

    Tager det gamle hegn med gratis

    DKHegn sælger i dag materialer til alle typer hegn til private – og så kan man tilkøbe opsætning, hvor DKHegn både leverer materialerne og opsætter hegnet med alt inklusive.

    – Vi tilbyder faktisk at fjerne og bortkøre vores kunders gamle hegn eller hæk, inden vi opsætter det nye hegn. Hvis man eksempelvis selv skal fjerne en hæk, skal man leje en rendegraver eller betale sig fra at få det gjort, hvilket hurtigt løber op i et større beløb. Men vi har allerede udstyret med, og så kan vores kunder spare det. Det virker rigtig godt for begge parter, siger Christian Avakian-Svendsen.

    De opererer altid med faste priser, hvilket giver en god tryghed, og de får 4,9 i anmeldelser på både Trustpilot, Google, Facebook og 3Byggetilbud, hvor DKHegn også er tilmeldt. Her kan kunder anmode om tilbud, og så kan de vælge det bedste ud af tre.

    – Her får vi også en del kunder fra, lyder det.

    Når solen skinner, skal der hegn op

    Selvom det generelt går rigtig godt i DKHegn, har de mærket recession og energikrise, som har ændret prioriteterne en anelse hos deres kunder.

    – Antallet af henvendelser på dyre hegn er faldet, hvor billigere alternativer er steget. Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder gratis at fjerne og bortkøre deres hegn og hæk, når de bestiller opsætning hos os. Nu tilbyder vi også at køre ud til alle kunder og give uforpligtende tilbud samt opmåling, så de er sikret at få en fast og konkurrencedygtig pris på deres nye hegn, siger Christian og fortsætter:

    – Så der har været en lettere omstilling i måden, vi håndterer kunder på, da alle nu ønsker et 100% fast tilbud uden nogen overraskelser, hvor alt er med i tilbuddet. Og det er præcis, hvad vi kan levere. D. 1. marts får vi ny hjemmeside, og her begynder vores sæson også for alvor, så nu håber vi, at der kommer endnu mere gang i hjulene, siger Christian Avakian-Svendsen, der også peger på, at der er kommet mange nye konkurrenter på markedet, som også giver lidt blod på tanden.

    – Under Corona kom der et boom i byggebranchen. Mange virksomheder har skaleret op og har brug for ekstra opgaver, og vi kan se, at rigtig mange byder ind på opsætningen af hegn, så vi også skal kæmpe hårdere for kunderne. Men når solen skinner, vil folk have hegn, så vi satser på, at solen kommer til at skinne meget nu, siger han og peger på, at de dog sætter hegn op året rundt og i alt slags vejr.

    – Vores virksomhed ligger midt på Sjælland og midt i et industriområde, hvor vi kan søge sparring fra andre, og så er der gode adgangsforhold, når vores hegn skal køres ud til kunderne, siger Christian, der spejder mod foråret, sol – og en masse hegn i de danske haver.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.