Historiefortælling med hverdagsfokus har altid optaget historikeren Geert Alex Nielsen, som har undervist på Solrød Gymnasium i mere end 40 år.
I midten af marts udkommer hans “Gensyn med Ishøj”, hvor læserne inviteres ind i dansk efterkrigshistorie set gennem øjnene på en lille dreng, som vokser og modnes. En opvækst i årene 1955-1973 kan virke fjern, men trods store forskelle mellem dengang og nu, er der alligevel meget, der går igen: Venskaber, forhold til forældre, skolegang, de første forelskelser og en udtalt trang til at stå på egne ben. Historien gentager sig næsten. Også større begivenheder dengang giver stof til eftertanke og har tråde til verden nu.
”Min bog ”Gensyn med Ishøj” rummer 27 fortællinger om livet blandt de indfødte og de tidligste tilflyttere, som helt uden at vide det, var med til at tage hul på Ishøjs forvandling fra en lidt søvnig landkommune til det forstads-Ishøj, mange i dag tror, de kender. Mine fortællinger byder både på en opvækst- og dannelseshistorie og en danmarkshistorisk tidsrejse, frem og tilbage mellem 1950’erne, 1960’erne og nu – og tur-retur med perspektiver, der rækker langt ud over det lokale. Genren blander og balancerer mellem samtidshistorie, skønlitteratur og det lettere selvbiografiske”, siger tidligere lektor på Solrød Gymnasium, Geert Alex Nielsen om sin nye udgivelse, som udkommer på Skriveforlaget med støtte fra Velux Fonden blandt andet.
Om historiefortælling i børnehøjde
Geert A. Nielsen har som lektor i historie mange udgivelser bag sig – primært til ungdomsuddannelserne. Mange af dem kredser om hverdagsvinkler på historien, for det har unægtelig vist sig at være en direkte vej til elevernes interesse for historie. At koble an til hverdagslivet har været en force for formidlingen – og forståelsen: Derfor har kulturhistorie i en dansk og international kontekst, populærkultur, madkultur, design, livet som ung og teenager optaget ham fagligt og professionelt. Med ”Gensyn med Ishøj” går forfatteren en lidt anden vej, når han rykker tæt – eller relativ tæt på sin egen opvækst.
””Gensyn med Ishøj” kan selvfølgelig ikke kaldes en lærebog i traditionel forstand, men dens fortællinger giver på flere planer indblik i store samfundsforandringer. Resultatet er blevet en række nærværende tidsbilleder fra især 1950’ernes og 60’ernes Danmark. Som levende hverdagshistorie giver de tilsammen indblik i stort og småt,” siger Geert A. Nielsen og fortsætter: ”I det levede og oplevede liv i en ikke så fjern fortid, som dog alligevel er så fjern, at ingen længere ulejliger sig med at berøre mange, endda vigtige forudsætninger for at sætte nutiden i et lidt større perspektiv. Min ambition har været at skabe liv i historien, hvor de faghistoriske fremstillinger sjældent formår det samme, og derfor har jeg valgt at gå tæt på begivenheder, som præger tiden for min opvækst, men som samtidig trækker tråde op i samtiden. Et barn opfatter og opfanger mange ting, som bundfælder sig i erindringen. Men først nu kan de levende billeder sammenstykkes med de brikker til en forståelse, der manglede, da verdenen kun kunne ses i børnehøjde.
Nye vinkler og ord i Historien
”Jeg kommer i de første fortællinger om det at flytte i eget hus også rundt om fænomenet ”statslånshuse”. Mine forældre oplevede det som at vinde i lotteriet, da de fik mulighed for at bygge sådan et. Og jeg tror i øvrigt, at statslånshusene forud for parcelhusboomet i 1960’erne af mange grunde havde fortjent en langt mere betydningsfuld rolle i vores arkitektur- og bolighistorie. Det er i virkeligheden netop den finansierings- og boligtype, som i 1950’erne lagde grunden til mange unge danske familiers begyndende velstand. Jeg kommer undervejs i fortællingerne også rundt om fx børneliv i skole og fritid, filmkyssets kulturhistorie, vaccinationer, fodbold, flyvende tallerkener, prepping og hamstring under Cubakrisen, reaktioner på Vietnamkrigen, Paris og Prag i 1968 oplevet fra sidelinjen – og i flere af historierne kommer det også til at handle om populærkultur i film og musik – og om betydningen af tilfældigheder og små kulturchok med nutidsreferencer. Og særligt, hvad musikken angår, gik det første møde med The Beatles via kammeraten Povls storesøsters lån af en vinylplade med netop dem. De hittede og det føltes som et lykketræf. Emnerne vækker genklang nu trods forskelle i tid,” siger Geert A. Nielsen.
Fortællingerne skildrer også en tid, hvor kommercialisering tog fart, købekraften voksede og danskernes appetit på nye, større forbrugsgoder så dagens lys. Det var årene, hvor både køleskab og fjernsyn rykkede inden for hjemmets fire vægge, og snart blev der også råd til en lille bil i carporten. Julegaverne blev større i de år, husker forfatteren, og omkring 1960 stod der rent faktisk Juleudstillingsdag på skoleskemaet, så Ishøjs mødre og børn fik mulighed for at valfarte til de københavnske stormagasiners juleudstillinger. Bogen handler nok 1950’erne og 60’erne, men også om at tilhøre en generation som i mere end en forstand kom for sent til at være en del af 68’-bølgen. Det var også til en start Ishøj i en før-tid, før ARKEN, før Bilka, før Bycentret, før alle parcelhusene og etagebyggerierne, motorvejene og S-toget.
”Gensyn med Ishøj” rejser spørgsmålene om, hvad der skiller og samler på tværs af generationer. Bogen er i salg fra 18. marts i boghandlen.