Jeg synes, det er tiden inde med et stilskifte på rådhuset. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget til november som spidskandidat for Danmarksdemokraterne. Jeg er helt almindelig på næsten alle områder, men jeg har en tro på, at jeg kan blive ualmindelig god til at sidde for bordenden. Ikke mindst fordi jeg til enhver tid vil lytte til borgerne fremfor embedsmændene
Af Brian Mørch, Spidskandidat Danmarksdemokraterne
Kan I huske den gamle Shu-bi-dua-sang om Knuden? Et af versene lyder:
Man sku’ se ud som ham der Rock Hudson men jeg hedder Knud er lavet af Gud og jeg ser almindelig ud.
Bortset fra, at jeg ikke hedder Knud, så passer resten på mig. Jeg ser almindelig ud, og jeg er helt igennem helt almindelig – og jeg er meget sikker på, at mine politiske holdninger også er ret almindelige. Måske lige bortset fra dem ude på fløjene, men det er jo de færreste der bevæger sig derud.
Nok er jeg almindelig. Meget almindelig. Men derfor synes jeg alligevel, at jeg kan blive en ualmindelig god mand til at samle tropperne, så derfor melder jeg mig på banen som spidskandidat. Og hvorfor ikke? Jeg tror, at jeg vil være super god i jobbet.
Jeg synes sommetider, at jeg skriver mig hæs, når jeg igen og igen bliver ved med at fortælle, at jeg står på de svages side. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi tager hånd om dem, der har svært ved at tage hånd om sig selv.
Jovist koster det noget at sætte ind overfor mistrivsel hos børn, unge eller ældre, men jeg er så beregnende, at jeg tror på, at pengene enten kommer ind på anden måde eller i det mindste spares, så man ikke behøver at sætte ind med noget, der er endnu dyrere.
For at skære det ud i vådt pap, så er det billigere at vaske en hudafskrabning, rense med brintoverilte og sætte et plaster eller en forbinding på end lade være og lade afskrabningen udvikle infektion, der spreder sig og bliver dyr at behandle.
Navnet er Mørch
Det er syv år siden, jeg første gang blev valgt til byrådet, så en del kender mig allerede, men der er selvfølgelig en del, der ikke aner, hvem jeg er, så her er en pixibog-udgave af mit CV.
Navnet er Mørch. Brian Mørch. Lige om lidt fylder jeg 52, jeg er gift med Anja, og vi har to børn. En teenager og en, der lige har været det. Vi bor i et almindeligt parcelhus i Jersie Strand.
Jeg er glad for sport, men jeg dyrker ikke noget. Jeg kan simpelt hen ikke finde tid til det, men hvis jeg kunne, så ville jeg sparke til en bold bare sådan for hyggens og motionens skyld. Det eneste, jeg kan drive det til for tiden er at gå tur med vores lille hund, Ronja.
Vi går lange ture og nyder den smukke natur i vores kommune.
Det sker tit, at vi møder andre hunde, der også er ude at gå med deres ejere. Og så får vi en god snak.
Hils på unge Emil
Jeg er glad for at kunne præsentere nummer to på vores kandidatliste, nemlig unge Emil Kirketerp Hansen, der er bare er 18 år gammel.
Godt nok når han lige akkurat at fylde 19, inden valget, men det skal ikke komme ham til skade. Til
hverdag bruger han en del tid på at gå i 2.g på Solrød Gymnasium, hvor han i øvrigt også er formand for elevrådet, så han er vant til at forhandle. Det er han også på hjemmefronten, hvor haner storebror for ikke færre en fem yngre søskende, hvor de yngste er ret små.
De fleste unge vil blæse vores historie en lang march og betragter den som noget gammelt bras, der helst skal erstattes med paroler og følelsesudbrud. Men ikke unge Emil. Hans hjerte banker varmt for vores land og dets historie.
Hvis vi havde boet i nærheden af Jelling, ville man dagligt kunne finde ham ved de store sten, hvor han forsøgte sig med at læse runerne. Politik er ikke et ukendt område. Faktisk er han medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Danmarksdemokraternes Ungdom.
Som om det ikke var nok, så er han også engageret i ungefællesskaber og frivillig ved Mosede
Fort. Fik jeg nævnt, at han har dyrket karate, siden han var en lille purk og har været på
landsholdet og vundet guld ved VM?
Et kryds ved os er ikke spildt. Vi er klar til at være borgernes talerør.