Forskere har spurgt skolebørn fra 30 klasser om, hvordan de har det med læreren, klassekammeraterne og skolelivet. Undersøgelsen er en del af Greve Kommunes forskningsprojekt ”Inklusion i Børnehøjde”.
I det seneste halve år har mange skolebørn i Greve mødt forskeren Kevin Perry og psykologen Line Christensen. De to har nemlig interviewet eleverne i 30 skoleklasser. Fra de yngste til de ældste. For at kortlægge, hvordan børnene selv oplever inklusion.
Overalt er de blevet mødt af børn, som meget gerne ville fortælle, hvordan de har det og hvad, de synes om deres klasse og skole.
Lærerne betyder meget
Nicklas fra 3.c. på Mosedeskolen deltog engageret i undersøgelsen.
”Det var dejligt at få lov til at sige, hvordan man har det i skolen. Det har jeg ikke sagt til så mange andre,” siger han.
Børnene fortæller meget om deres lærere.
De lærere som giver noget af sig selv, er meget betydningsfulde for børnene. De lærere, som først og fremmest underviser og er strengt faglige, betyder mindre.
Alle børnene er glade for at blive spurgt. Også de store elever, fortæller forskeren.
”Et sted var eleverne i 9. klasse helt lettede over at tale med en neutral voksen. De sagde, at vi skulle være kommet for flere år siden,” siger Kevin Perry.
Børn vil selv fortælle
Psykolog Line Christensen tilføjer, at det er naturligt for de fleste voksne, at vi tror, at vi ved, hvad børn oplever, og hvordan de har det. Men i virkeligheden savner børnene, at voksne i stedet spørger dem – og lytter til deres svar.
I Greve Kommune har skolebørnene fået muligheden for at fortælle og blive lyttet til. Nu skal forskerne samle alle data. Og til sommer bliver lærere og pædagoger præsenteret for de første analyser. Hele forskningen i hvordan inklusionen egentlig opleves i børnehøjde varer fire år.
Se Nicklas og andre børn på en lille to-minutters film:
https://www.youtube.com/watch?v=On4cJoejM5M