10.000 kroner i bøde kostede det et antirustværksted at køre med en kundebil på ladet. Den principielle sag bølger nu mellem CAD, Håndværksrådet og Justitsministeriet og kommer måske for EU-domstolen.
BRANCHEPOLITIK
Af Kim Lesanner
Må man køre med en kundebil på ladet mellem sine to afdelinger i virksomheden uden en fartskriver i transportbilen? Nej, mente betjenten, der stoppede den ansatte fra Solrød Autocare ApS – og betjenten har derefter fået opbakning af Rigspolitiet og Justitsministeriet i, at det skulle koste medarbejderen 4000 kroner og virksomheden 6000 kroner i bøde. Men CAD og Håndværksrådet er af en helt anden mening.
– Vi har læst tyske afgørelser og domme i forhold til EU-forordningen og mener, at den pålagte danske bøde strider mod EU-retten. Sagen er jo principiel i forhold til, om man betragter de transporterede varer som genstande i en håndværksmæssig proces eller som egne materialer. Så vi håber, at et brev, vi sendte til Justitsministeriet midt i november, vil afhjælpe problemet, siger chefjurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.
Ikke opsættende
Ultimativt vil Håndværksrådet og CAD lægge sag an ved EU-domstolen, og det kan trække i langdrag. Sagen har imidlertid ikke opsættende virkning, mens ”juristeriet” finder sted, melder Håndværksrådet. Derfor er der grund til at advare andre om at transportere biler eller andet på samme måde, mens sagen pågår.
Hvorvidt andre, der har betalt lignende bøder, kan kræve bøden tilbagebetalt, hvis sagen går Håndværksrådets og CADs vej, vil være op til en prøvelse af hver enkelt sag, da man ikke kan forudsætte, at vilkårene fra sag til sag har været ens, mener Håndværksrådet.
– Reglerne omkring fartskrivere er jo sympatiske nok, da fartskrivere handler om at få langturschauffører til at holde hastighedsgrænser og pauser i stedet for at falde i søvn bag rattet. Men det er helt misforstået at give bøder, når det handler om erhvervsdrivende, der kører småture med materialer, siger Jeppe Rosenmejer.
Håndværkerreglen
Som udgangspunkt er der krav om montering af fartskrivere i køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig godstransport. I reglerne er der imidlertid en undtagelse, hvorefter føreren af en bil eller et træk på under 7,5 ton tilladt totalvægt må køre med materiel, udstyr og maskiner, som han selv skal bruge under udførelsen af sit hverv. Kørslen må dog ikke være længere end 50 kilometer fra virksomhedens hjemsted.
Reglen er bedre kendt som ”Håndværker-reglen”. Den betyder, at en tømrer må køre med et sæt vinduer, der skal monteres i et hus, op til 50 kilometer væk uden at skulle montere fartskriver i bilen.
– Så tænker man, at en mekaniker, der kører sin kundes bil til eksempelvis pladeværksted eller autolakerer på en autotrailer, naturligvis også er omfattet af undtagelsen – men umiddelbartnej. Rigspolitiet og Justitsministeriet er af den opfattelse, at undtagelsen kun omfatter egne materialer, men så burde det have betydning, om kunden i eksemplet med tømreren havde betalt vinduerne før eller efter transporten. Det har det imidlertid ikke, siger CAD-direktør Erik S. Rasmussen, der selv er jurist og advokat.
Rigspolitiet og Justitsministeriet har i følge CAD og Håndværksrådet bekræftet, at der ikke findes retsafgørelser, der støtter deres fortolkning. CAD har anmodet om at få prøvet ved byretten og afventer nu en berammelse af sagen.
Vi var bare for ærlige
Lotte Westergaard, Solrød Autocare ApS, der er Mercasolværksted under AntirustRingen, finder sagen om de 10.000 kroner i bøde for at køre uden fartskriver helt urimelig.
– Vores medarbejder blev ikke engang stoppet på ”fersk gerning” men med en tom trailer på vej mellem vores afdeling i Solrød for at hente en kundebil, der skulle sprøjtes i vores Taastrup-afdeling. Det kunne jo have været en af vores egne biler, han skulle hente, men han var bare helt ærlig overfor betjenten omkring, at det var en kundebil, som vi tilsyneladende ikke må køre med uden fartskriver i bilen.
– Det værste var næsten, at vi efterfølgende ringede til færdselspolitiet i Roskilde for at høre til sagen, og her var en kollega-betjent i tvivl om, hvorvidt betjenten, der stoppede vores mand på vejen, havde ret i sin vurdering. Så der hersker ikke engang enighed i politikorpset omkring regeltolkningen, siger Lotte Westergaard.