Strandrensningen i uge 26 (26/6-30/6)
- Om Bunkerne syd for Østre Strandvej.
- Om rensningen i uge 26.
- Om cadmiumindhold over grænseværdien.
- Om hvordan vi renser.
- Om Strandrenselauget.
I uge 25 prioriterede vi strandrensningen sådan:
1. Rensning omkring badebroen ved Trylleskoven, ca. 100 m på hver side.
2. Rensning mod syd fra badebroen ved Østre Strandvej til badebroen ved Duevej.
3. Rensning mod syd fra badebroen ved Duevej så langt sydpå det er nødvendigt.
4. Ny rensning mod nord fra badebroen ved Østre Strandvej til Karlstrup Mosebæk.
De tre første punkter blev klaret i uge 25 hvor fedtemøget blev lagt i bunker. Punkt 4 undlod vi at gennemføre. Se forklaring længere nede. Østenvinden fortsatte i de første 3 dage i uge 25, så rensningen foregik stadig på naturens præmisser, hvor der hele tiden kom nyt fedtemøg ind på stranden, ligesom der også var fedtemøg i vandet. I slutningen af ugen vendte vinden, og det var meget rolig vestenvind Sankt Hans aften.
I Uge 25 var Biogasanlægget nødt til at gennemføre et servicearbejde på en af de store tanke. Tanken blev tømt, og det brugte hele halkapaciteten. Det var forventet, at vi kunne køre det meste af bunkerne til biogasanlægget sidst på ugen, men det gik ikke sådan. Arbejdet med tanken trak ud, og vi måtte lade bunkerne ligge på stranden til begyndelsen af uge 26. Desværre hen over Sankt Hans.
Vi har ikke mulighed for at køre så meget fedtemøg et andet sted hen, så vi var nødt til at lade fedtemøget ligge i bunkerne på stranden. Hvis nogle af vores læsere har et helt konkret sted, hvor man kan forestille sig at der kan ligge omkring 200 tons fedtemøg i nogle dage, vil vi gerne have adressen. Hvis man derudover kender til en virksomhed, der lejlighedsvis kan modtage fedtemøg til jordforbedring eller lignende vil vi også gerne have adressen.
Vi valgte at lægge fedtemøget i bunker, fordi det tidligere har været bemærket, at man hellere vil have fedtemøget liggende i bunker, så man kan komme ud i vandet mellem bunkerne, end have fedtemøg fordelt over hele stranden.
Billedet er taget fra Egevej mod nord onsdag d. 21/6.
I uge 26 prioriterer vi sådan:
1. Bunkerne syd for Østre Strandvej og ved badebroen ved Trylleskoven bliver kørt væk. Det gør vi fra natten mellem mandag og tirsdag
2. Stranden bliver harvet hvor det kan lade sig gøre.
Og så noget, der ikke gør det hele bedre:
Den sidste cadmiumprøve (fra 22/6) viste for højt cadmiumindhold: Grænsen er 0,8 mg/kg tørstof. Prøven viste 0,86 mg/kg tørstof. Ikke så meget for meget, men for meget.
Måske man kan huske, at det også var sådan sidste år i juni og juli.
Vi har bedt om en ny prøve, en hasteprøve, der bliver taget på fredag d. 30/6.
Det fedtemøg vi har samlet i bunker, må vi køre væk, fordi de er samlet inden vi fik prøveresultatet, men vi må ikke rense igen, før cadmiumindholdet er under grænseværdien. Hvis hasteprøven viser cadmium over grænseværdien tager vi en hasteprøve til en uge efter.
Hvis vi fjerner fedtemøg med for meget cadmium fra stranden er det miljøfarligt affald, og skal behandles som sådan. Det er voldsomt dyrt at få behandlet hvis vi overhovedet kan få nogen til at tage det. Vi har forespurgt hos affaldsforbrændingsanlæggene. De vil ikke have det fordi der er sand i.
Der kommer altså ikke nogen ny rensning i næste uge. Vi kan harve stranden i stedet for, når vi er færdige med at køre bunkerne væk. Derfor renser heller vi ikke i næste uge mod nord fra badebroen ved Østre Strandvej til Karlstrup Mosebæk (Punkt 4 i prioriteringen fra uge 25).
Vi harver stranden en eller to gange om året. Det gør vi for at fjerne de grønne planter, der skyder op i sandet i løbet af året, og desuden kommer stranden til at se pæn ud.
Når vi renser sker det i to omgange:
Rensning og bunkning:
Vi renser stranden og lægger fedtemøget i bunker. Bunkerne ligger i et til to døgn og afvander. Stranden renses med en stor traktor eller en gummiged med risteskovl. Mængden af fedtemøg og vægten af det, kræver en kraftig maskine til rensningen.
I konstant østenvind, som vi nu har haft i flere måneder, bliver der ved med at komme fedtemøg ind på stranden, og vi vurderer derfor om det kan betale sig at rense. Det er en afvejning af vejrudsigt, vindudsigt, mængden af fedtemøg i vandet og på stranden. Uanset hvad vi vælger, vil nogle formentlig være utilfredse med valget.
Bortkørsel:
Vi kører fedtemøgbunkerne direkte fra stranden til Biogasanlægget uden omlæsning. I Biogasanlægget indføres fedtemøget lidt ad gangen i modtagetanken. Derfor kan anlægget “kun” modtage ca. 200 tons om ugen. I løbet af et normalt renseår kører vi i gennemsnit ca. 1.000 tons til anlægget, så de 200 tons svarer til 5 ugers intens rensning. Biogasanlægget modtager fedtemøget uden udgift for Strandrenselauget.
Bunker med for meget sand (mere end ca. 50%) bliver kørt ud i vandet til “skylning”. Bunkerne med for meget sand er typisk det fedtemøg, der ligger nederst lige over sandet når vi renser. Det er tydeligt, at der er for meget sand i dem, for de er mere hvide end de øvrige bunker. Fedtemøg med for meget sand kan ikke modtages i biogasanlægget idet sandet slider for meget på rør, pumper og filtre i anlægget.
Når vi ikke kan køre bunkerne til biogasanlægget, er det fornuftigt at køre dem ud i vandet igen. Her bliver fedtemøget skyllet for sand, og hvis det kommer ind igen, kan vi rense det i næste renserunde. Det har vi gjort i en del år, og det har fungeret fint, selv om det ser en smule underligt ud, hvis man ikke er klar over baggrunden.
Vi kører under 10% af bunkerne ud i vandet igen.
Den smule fedtemøg vi kører ud i vandet, påvirker hverken vandet eller havbunden. Når der er fedtemøg i vandet, og vandet er helt sort langt ud forbi badebroerne, er vores bidrag meget lidt i forhold til de store mængder, der kommer udefra.
Rensning og bunkning:
Er nem. Vi kunne sagtens sætte flere rensemaskiner ind på rensningen, og det har vi også penge til. Så kunne vi rense hele stranden i løbet af et par dage og bunke fedtemøget.
Bortkørsel:
Er sværere. Selv om vi renser hele stranden på et par dage og lægger det hele i bunker, kan vi ikke fjerne mere end biogasanlægget kan modtage. Altså omkring 200 tons om ugen. Det er muligt, at kommunens oplagsplads på Åsvej kan modtage noget, men det ved vi ikke før vi har prøvet det. Vi har endnu ikke fået tilladelse til oplag af fedtemøg her.
Uanset hvor vi eventuelt får mulighed for at oplagre fedtemøg i de mængder vi har, vil det være generende for dem der bor tæt på stedet.
Når vi kan køre fedtemøget til biogasanlægget er det en meget miljøvenlig løsning på et stort problem på stranden. Fedtemøget bliver til CO2-neutralt biogas og restproduktet fra biogasanlægget bliver til gødning i landbruget. Det er desuden en billig løsning, fordi vi ikke betaler Biogasanlægget for at modtage fedtemøget.
Endvidere skal vi ikke køre så langt for at komme af med fedtemøget, og det er også godt for miljøet.
Om Strandrenselauget:
Strandrenselaugets bestyrelse består af 8 medlemmer: To medlemmer fra kommunen og to medlemmer fra hver af de tre grundejerforeninger Solrød Strands Grundejerforening, Jersie Strands Grundejerforening og Karlstrup Strands Grundejerforening. Det ene af Kommunens medlemmer er for tiden Borgmesteren, der også er formand for Strandrenselauget.
Bestyrelsen udpeger en tovholder for strandrensningen, som i samarbejde med bestyrelsen og entreprenøren, varetager driften af rensningen. Tovholderen er for tiden Preben Larsen.
Arbejdet i Strandrenselauget er frivilligt og uden vederlag.
Se mere her: www.ssgsolrod.dk
Kilde: Strandrenselauget i Solrød