Birgitte Lauridsen fra Havdrup havde besluttet, at når hun rundede 60 år, så ville hun sige sit job op og bruge livet på frivilligt arbejde. Birgitte, som har arbejdet som sygeplejerske i mange år, havde i et par år gået og tænkt på, at hun ville kaste sin tid og energi på særligt tre foreninger lokalt i Solrød. De foreninger har nu i flere år nydt godt af Birgitte Lauridsens enorme energi og engagement.
– Min mand og jeg havde talt om det i et par år, når vi rundede 60, så ville vi begge sige vores job op og bruge tiden på noget andet. Vi havde selvfølgelig regnet på, om vi kunne få det til at hænge sammen. Det skal man i hvert fald være sikker på, før man kaster sig ud i det, siger Birgitte Lauridsen, som pointerer, at hun elskede sit job som sygeplejerske.
Birgitte Lauridsen havde også sagt flere gange til chefen, at hun ville stoppe ved 60, men hun troede ikke på, at Birgitte kunne undvære jobbet.
– Jeg var afdelingssygeplejerske. Min chef sagde bare ja, ja, det mener du ikke. Vi havde arbejdet sammen i mange år. Da jeg så sagde op, blev hun helt overrasket og sagde, du mente det, smiler Birgitte Lauridsen, som havde en klar plan for, hvad tiden skulle bruges til.
Ville være flovt
– Vores søn bor i Canada med kone og nu fire børn, så dem vil vi selvfølgelig gerne besøge, når det passer os, og det kan vi nu. Vi kan vælge, hvad vi har lyst til at fylde dagen med. Så havde jeg jo vidt og bredt fortalt, at når jeg stoppede, så ville jeg engagere mig i Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagens vågetjeneste i Solrød Kommune og arbejde med flygtninge i Solrød gennem Dansk Flygtningehjælp, fortæller Birgitte Lauridsen.
– De tre ting havde jeg sagt til alle. Så det ville være flovt, hvis folk så kom og spurgte, hvordan går det så, og jeg havde været nødt til at sige. Jeg kom aldrig i gang, siger Birgitte, mens hun slår en meget smittende latter op.
Selvfølgelig kom ildsjælen fra Havdrup i gang med alle projekter godt og vel.
En mere synlig lokalforening
Birgitte Lauridsen har været involveret i Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i 30 år. Kræft er en sygdom, som hun har haft tæt inde på livet via jobbet som sygeplejerske. Det er en meget vigtig sag, som hun med sin sygeplejefaglige baggrund har en stor indsigt i.
– Nu har jeg så været med i bestyrelsen siden 2017 og formand for den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse siden 2020. Jeg har fokuseret meget på, at gøre foreningen mere synlig, siger hun og fortsætter:
– Vi har fået oprettet en Facebook-side, så den lokale afdeling direkte kan række ud til medlemmerne. Jeg skriver mange pressemeddelelser, arrangerer gåture og fanger de ting, der bliver slået op nationalt og ser, om det er noget, vi kan bruge her lokalt.
Flytter holdninger over tid
De seneste to år har Birgitte Lauridsen siddet i Kræftens Bekæmpelse udvalg i Region Sjælland, hvor der bliver arbejdet kræftpolitisk.
– Der kan vi banke på politikernes døre og være med til at flytte på nogen ting som for eksempel tilgangen til senfølger af kræft, og vi har også høring omkring sundhedsaftaler, siger hun og uddyber.
– Man skal have tålmodighed og hele tiden huske på, at man kan flytte holdninger over tid ved god dialog.
Dialogmøder har Birgitte Lauridsen og en konsulent fra Kræftens Bekæmpelse også lokalt med Solrød Kommune, hvor det er foregår på embedsmandsplan med sundhedschefen og forebyggelseskonsulenten, omkring blandt andet at få indført røgfri arbejdstid.
– Hvert andet år kommer der nogle emner centralt fra Kræftens Bekæmpelse. Det var blandt andet røgfri fremtid, som blev udstukket på det årlige repræsentantskabsmøde, derfor er det en glæde, at Solrød Kommune fra 1. januar er gået fra at være røgfri arbejdsplads til røgfri arbejdstid, hvilket er noget bredere. Her har vi haft en finger med i spillet, frem mod det blev vedtaget, siger hun.
Birgitte Lauridsen inviterede også sig selv til det private initiativ Frikvarteret for kræftramte i Solrød, hvor hun også deltager, selv om det er et tilbud, som Kræftens Bekæmpelse i Solrød, ikke har noget at gøre med.
– Jeg så en annonce for Frikvarteret for kræftramte og ringede og spurgte, om jeg måtte være med. Jeg får en viden om, hvad der er brug for, og hvad der fylder hos dem, der har kræft. Det kan jeg sætte fokus på, de steder jeg kommer, fortæller hun, som nu fast er med hver fredag til stor glæde for alle.
Man skal turde være til stede
At gøre en forskel for andre i en svær tid betyder meget for Birgitte Lauridsen, det var også årsagen til, at hun tog kontakt til Ældre Sagen, som kører vågetjenesten i Solrød Kommune for at blive en del af holdet, der sørger for, at ingen er alene i den sidste tid.
– Det er ganske enkelt at være vågekone. Man sidder og holder den døende i hånden. Det er enkelt, men det er vigtigt, men man skal være afklaret med sig selv, om man tør være til stede hos en, som er ved at dø. Jeg sidder på Christians Have Plejehjem, og det er Ældre Sagen, som koordinerer. Når der er brug for, at man kommer og våger, så bliver man kontaktet af enten personale eller pårørende til den døende, siger Birgitte Lauridsen, som betoner, at ingen fortjener at være alene i den situation.
De foreninger, som Birgitte Lauridsen har valgt at involvere sig i, stikker i mange retninger, men det passer hende glimrende.
– Jeg plejer at sige, at jeg er meget nysgerrig, fortæller hun, som har fået mange spændende udfordringer i arbejdet med integrationsgruppen i Solrød under Dansk Flygtningehjælp.
– Jeg er med omkring alle flygtninge i Solrød, da jeg er i integrationsgruppen. Hver mandag og tirsdag er jeg med på holdet med lektiehjælp og hjælp til alt muligt andet. Der er mange spændende udfordringer, som vi sammen finder ud af. For eksempel hvordan søger man lige en opholdstilladelse, så er der ansøgning om pas og meget mere, fortæller hun og fortsætter:
– Derudover har jeg en del at gøre med de ukrainske flygtninge i Havdrup, og så er jeg en af tovholderne på et lille lager på den gamle materielgård, hvor folk kan donere forskellige ting som tøj og møbler, som flygtninge og nogle få danske familier, som har det svært, kan komme hente.
Birgitte Lauridsen har bestemt ikke fortrudt, at hun tog beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet for at involvere sig i det frivillige arbejde.
– Så længe de ting, jeg laver, er sjove og hyggelige, og det er de, så er jeg med, fortæller Birgitte Lauridsen og fortsætter:
– Det skal ikke være sådan, at man tænker, puh, nu skal jeg ud af døren igen, så skal man stoppe og finde på noget andet.
Af Helle Midskov, Viborher.dk