Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    AJ Skadedyrskontrol: Flere og flere får væggelus og skægkræ

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. marts 2023 NYHEDER

    De er utroligt ulækre. På alle måder. Og de er ikke til at spøge med. Væggelus.

    Det er faktisk en tæge, der lever af at suge blod fra mennesker, og når den har gjort det, gemmer den sig væk og fordøjer måltidet, inden den går på jagt igen. En hun kan lægge 5-10 æg om dagen, så der hurtigt løbende kommer nye ’venner til’ i sengen, hvor de primært holder til.

    Flere og flere får faktisk væggelus, men det er der heldigvis råd mod, og hos AJ Skadedyrskontrol, som har base i Havdrup, kan de faktisk gøre det på en simpel og hel miljøvenlig måde.

    – Det er en helt unik metode, som vi er én af de første i Danmark til at bruge. Men vi kan simpelthen varme omgivelserne op til 50 grader, og så sker der det, at lus og æg popper op som popcorn og dør. Udfordringen ved væggelus er, at de er enormt gode til at gemme sig, så de er meget svære at komme af med, hvis man kun sprøjtebehandler. Men på denne her måde kan ingen flygte, og vi får ram på dem alle uden brug af insektmidler, forklarer John Mogensen, der er ejer af AJ Skadedyrskontrol.

    De gode relationer er vigtige

    Teknikken stammer fra USA, og den er særligt populær på hoteller, der bliver ramt af væggelus. For hvor det kan tage 3-4 måneder med sprøjtemetoden, kan dette klares på få timer.

    – Det er hurtigt og effektivt. De fleste er væk samme dag, vi behandler. Og væggelus er ellers alle steder, og de spreder sig, når man rejser og sover hos hinanden, hvor de hopper med i bagagen hjem, siger John.

    Han har selv været i skadedyrsbranchen i 25 år. Han begyndte i verdens største skadedyrsfirma og fortsatte som salgschef hos en konkurrent efterfølgende. Indtil han startede egen virksomhed op, som først havde to ansatte, men nu er oppe på 6.

    – Det er en hård branche, for den er domineret af de her meget store spillere på markedet, der køber alle de små firmaer op. Men vi tager det som en fordel, at vi er små, for her føler kunderne måske, at de kan få en anden service. Vores branche er meget personafhængig, og hos os føler kunderne, at de får en god service, og at vi ikke tager fusen på dem. Vi går meget op i de gode relationer, og det er nemmere at dyrke i en lille virksomhed, lyder det fra John.

    Nomineret til pris igen

    Sidste år nåede AJ Skadedyrskontrol en vigtig milepæl, da de vandt prisen som Årets Skadedyrsfirma. Det sker via anmeld-haandvaerker.dk, som er en portal for alle slags håndværkere, hvor der både kan anmeldes og findes håndværkere, og så nomineres der og findes en vinder hvert år i forskellige kategorier.

    – Vi er lige blevet nomineret igen i år og skal til prisuddeling i april, så det glæder vi os meget til, og det er vi meget stolte af. Kunderne giver os rigtig gode anmeldelser, og det er jo lidt et usynligt arbejdspres for os at fortsætte med de gode anmeldelser, men det er rigtig godt, forklarer John.

    Energikrisen har da også kradset en smule hos AJ Skadedyrskontrol. De kan mærke, at kunderne indhenter flere tilbud, og at alt omkring dem er blevet dyrere. Men derudover får de lige så mange opgaver og kunder som før, da skadedyrene jo ikke kender til konjunkturerne, som John siger.

    En fætter til sølvfisken

    Udover væggelus fortæller John, at skægkræ også er begyndt at dominere mere og mere i kundernes henvendelser. Den er egentlig en fætter til sølvfisken, men den kan blive tre gange så stor. Den trives alle steder i huset og lever af både hud- og madrester i hjemmet samt vand fra køleskabets fordamper eller vindueskarme.

    – Skægkræet har fået en kæmpe opblomstring. Den kan overleve i pap, så vi tror, at den simpelthen kommer med pakkepost ind i hjemmene fra de store pakkelagre. De kan blive 8-10 år gamle og får 20-25 unger om året, så det kan blive til en del, hvis man ikke gør noget. De kan være lidt svære at opdage, fordi de er nataktive. Men vi har gode erfaringer med både sprøjtemidler og ædegift, som tager dem, forklarer John.

    Lige nu går vi også ind i myre-sæsonen, og AJ Skadedyrskontrol er allerede ude hos de første kunder med myre-problemer.

    – Jo før man sætter ind med myrer, desto lettere at få bugt med dem. Det er jo et lille dyr, men de kan faktisk lave store skader, fx grave grus op nede fra jorden under ens hus, lyder det fra John.

    John og de fem medarbejdere fortsætter med at køre ud i Havdrup, Solrød, Sjælland og resten af Danmark – og ser frem til prisuddelingen i april, som de selvfølgelig håber på at vinde – igen.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Frivillige på Plejecenter Christians Have gør en stor forskel

    Solrød Harmoniorkester fylder 60 år – og inviterer hele byen til jubilæumskoncert

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    Kunstgræsbaner ved Solrød Idrætscenter får nyt græstæppe

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Dyk ned i urternes magiske univers

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kor for børn og unge

    Borgerne spørger – borgmesteren svarer

    Boligmarkedet boomer: Mæglere fra Havdrup åbner i Viby

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    20. maj 2026

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    20. maj 2026

    Frivillige på Plejecenter Christians Have gør en stor forskel

    20. maj 2026

    Solrød Harmoniorkester fylder 60 år – og inviterer hele byen til jubilæumskoncert

    18. maj 2026

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    13. maj 2026

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.