Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Jonas Moltzen

    Lokal gardinforretning bygger ny og større ejendom

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. februar 2024 NYHEDER

    Moltzen Gardiner på Solrød Strandvej 109 har valgt at rive det gamle hus ned og bygge et nyt og større hus på 300 m2. Jonas Moltzen, som er indehaver, forventer, at gardinforretningen kan flytte ind i den nye ejendom inden jul, indtil da holder forretningen til i midlertidige lokaler på den anden side af vejen på Solrød Strandvej 110.

    – Her er lidt småt med pladsen, siger Jonas Moltzen, mens han kanter sig forbi persienner, gardinprøver og kasser fyldt med varer.

    – Vi er taknemmelige over, at vi kunne leje de her 60 m2 i kælderen på Solrød Strandvej 110, mens den nye ejendom bliver bygget. Der er nemlig flere, som holder ind ovre ved nummer 109, og ringer og spørger, hvor vi er. Så er det dejligt, at der kun er en tålelig gåafstand på 150 meter. Generelt er folk gode til at finde os. I går havde vi endda tre hold inde på samme tid, så bliver her lidt trængt i de midlertidige lokaler, siger Jonas Moltzen, som roser kunderne for virkelig at være søde og bære over med situationen.

    Huset var træt

    Planerne om at bygge nyt har været på tegnebrættet længe, da det gamle hus på Solrød Strandvej 109 har set bedre dage. Huset havde også sat sig på grund af den undergrund, der er.

    – Min farfar købte huset i 1954 til gardinforretningen. Vi har sminket på det i flere år, så nu skulle det være. Vi har det, der hedder en stjernemarkeret grund, og det betyder, at vi må gå op på en bebyggelsesprocent på 40. Det vil vi godt udnytte, nu hvor vi tager det store skridt at bygge nyt. Så den nye ejendom bliver på 300 kvadratmeter, det er lidt mere end det gamle hus. Vi gør også plads til en lejlighed på 1. sal, forklarer Jonas Moltzen og fortsætter:

    – For en del år siden begyndte vi forsigtigt at regne på, om vi skulle renovere eller bygge nyt. Forskellen var ikke så væsentlig, så vi har med arkitekt- og ingeniør-beregninger forsøgt at tænke alt ind i vores nybyggeri og på alle måder gøre det så moderne som muligt, så det kan stå mål med den travle hverdag, vi har her i firmaet.

    Moltzen Gardiner leverer løsninger til både private og virksomheder. Det har virksomheden gjort siden Jonas Moltzens farfar åbnede i 1955. Jonas far og mor er fortsat ansat i butikken, og Jonas, som er tredje generation, har været med, siden han var barn, hvor han hjalp til, når han kom hjem fra skole.

    – Jeg er udlært her fra butikken i 2000. Vi har lavet et glidende generationsskifte og det har fungeret meget godt for os, fortæller Jonas Moltzen, som er glad for den positive udvikling, som virksomheden fortsat er inde i.

    – Vi leverer til mere end Solrød. Vi kører på hele Sjælland. I disse dage er vi på en fagskole på Frederiksberg, en bolig i Vedbæk og ja – i morgen skal vi faktisk til Århus, så vi kommer godt rundt og sælger gardiner, rullegardiner, plissegardiner og markiseløsninger.

    Flere vælger igen gardiner

    Jonas Moltzen glæder sig også over, at der er en trend med, at gardiner igen er på vej ind i boligerne.

    – Vi er kommet ud af 00’erne, som var en minimalistisk periode, hvor gardiner ikke lige var førsteprioritet i et hjem. Det var meget enkelt med primært lamelgardiner. De seneste fire-fem år er de bløde værdier med lidt mere hygge og farve på væggene vundet frem. Det er ikke som for 20 år med tunge stofgardiner på alle vinduerne. Man vælger nogle enkelte steder i huset med farver og gardiner, forklarer Jonas Moltzen om det fokus, der har været på boligindretning de seneste år.

    – Vi blev også hjulpet lidt på vej med en bølge under coronatiden, hvor folk ikke kunne komme ud, så kom deres hjem meget i fokus. Det satte også gang i bolighandlerne, hvor folk skulle have nye gardinløsninger. Så de seneste par år har været virkelig travle, men det er vi selvfølgelig glade for, siger Jonas Moltzen, som ser frem til at kunne vise mange gardinløsninger i de nye omgivelser til december, når butikken i den nye ejendom står klar til at åbne.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.