Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød kommune

    Venstre vender tommelfingeren nedad til millionbesparelser på Uglegårdsskolen

    0
    By Lotte Bøgevig on 22. marts 2025 NYHEDER, POLITIK

    Nye besparelser på Uglegårdsskolen på hele 2,6 millioner kroner kommer på det helt forkerte tidspunkt. I forvejen må skolen aflyse timer og har utæt tag, og derfor bekymrer det Venstre, at skolen endnu engang skal holde for. Pengene skal i stedet bruges til at dække hullet på en endnu ikke bygget institution på Skolevej, der allerede inden første spadestik er prisen steget med 360 procent.

    På Uglegårdsskolen oplever man ofte aflysninger i de ældste klasser. Det er ikke unormalt, at en 7. klasse får aflyst timer. Andre steder var der spande på gulvene, fordi taget var utæt. Derfor er Venstre også stærkt bekymret over, at man nu sætter skolen under yderligere økonomisk pres.

    ”Vi havde afsat penge til renoveringer på Uglegårdsskolen. Det er nødvendigt løbende at vedligeholde kommunens bygninger, for ellers skal vi pludselig ud i helhedsrenoveringer i stedet for vedligeholdelse. Derfor er det en farlig øvelse at spare 2,6 millioner på Uglegårdsskolen”, siger gruppeformand for Venstre i Solrød, Niels Hörup.

    Man kan løbende læse om frustrerede forældre, der fortæller om aflyste timer i de ældste klasser. Derfor mener Venstre, at det er en farlig vej at gå.

    ”Jeg har indtrykket af, at mange forældre faktisk er glade for Uglegårdsskolen. Men naturligvis bekymrede over det, som de opfatter som ret mange aflyste timer. Om det er 5, 10 eller 15 % aflyste timer ved jeg ikke. Jeg lytter mig bare til, at der er en bekymring hos nogle forældre. Så synes jeg, det er ærgerligt, at man møder skolen med her-og-nu besparelser på 2,6 millioner kroner oveni. Det er altså ret mange penge på Uglegårdsskolens budget”, konstaterer Michael Arnø, Venstres medlem i Familie- og Uddannelsesudvalget.

    Besparelser skyldes endnu ikke opført institution

    Når der i det hele taget gennemføres besparelser, så er det, fordi et flertal af politikere – uden om Venstre – vil bruge pengene til en helt ny daginstitution på Skolevej 70, der igen, igen, igen står til at springe budgettet.

    ”Det er desværre gået helt skævt med planlægningen af den nye daginstitution på Skolevej 70. Det skulle koste otte millioner kroner i starten. Så eksploderede prisen. Nu er det så igen blevet dyrere og skal koste i alt 36,8 millioner kroner. Det er altså nu 360 % dyrere end første bud. Vi er ikke presset til at bygge den, for vi har pladser nok. Det er en udvidelse af vores tilbud, hvilket jo isoleret set er godt. Men jo ikke, når det går ud over andre børn”, siger Michael Arnø.

    Besparelser på både vuggestue, børnehave og skole

    For at kunne gennemføre projektet skal man ikke kun droppe renoveringer på Uglegårdsskolen, men også droppe en renovering på Poppelbo Vuggestue og Børnehave, der ellers stod til at få nyt, tiltrængt tag.
    Selvom man laver besparelserne, bliver institutionen på Skolevej 70 en noget skrabet omgang. Der er nemlig kun plads til en enkelt rutsjebane på legepladsen inden for budgettet. Skal man også finde penge til girafgynge, multihus og svævebane, skal man finde yderligere besparelser.

    Det er kørt af sporet

    ”Det er jo drøn-ærgerligt, det her. Men vi vil gerne opfordre til, at flertallet lige stopper op, før det kører helt af sporet. Der er lagt op til en skrabet institution med kun en rutsjebane på Skolevej – endda kun fordi der spares på Uglegårdsskolen og Poppelbo. Det var ikke det projekt, som vi blev enige om eller har behov for”, konstaterer en meget ærgerlig Michael Arnø.

    Man kan også være bekymret for, om projektet overhovedet kan holdes på de 36,8 millioner kroner – plus 4,3 millioner kroner for køb af grunden.

    ”Vi ved jo af bitter erfaring, at byggerier kan blive dyrere. Så skal vi ud i endnu flere besparelser. Samtidig siger forvaltningen allerede nu, at projektet ikke kan blive færdigt til tiden. Så vi står med et projekt, der allerede er blevet ekstremt meget dyrere, betyder besparelser på andre børnehaver, vuggestuer og skoler, bliver skrabet med bare en rutsjebane og slet ikke bliver færdigt til tiden. Lad os stoppe, før det går endnu mere galt”, siger Niels Hörup.

    I byrådet var det kun Venstre, der ønskede at stoppe projektet.

    ”Der var engang, hvor Solrød var lig med god planlægning, dialog og sammenhængskraft. Det vil vi meget gerne tilbage til igen. Vi bruger alt for mange penge på den her måde – uden at få kvalitet for pengene. Samtidig kommer vi til at lave besparelser på børn og unge andre steder i kommunen. Det er virkelig ikke nogen god strategi”, siger Niels Hörup.

    Mange hilsner
    Niels Hörup (V), 1. viceborgmester og gruppeformand
    Michael Arnø (V), medlem af byrådet og Familie- og Uddannelsesudvalget

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Noget af det fineste grisekød i kongeriget

    Røde Kors-butikker i Tune genåbner efter omfattende renovering

    Vil du hjælpe mig med en stemme til Trygheds Gruppen?

    Nordlys og elever strålede om kap ved Solrød Gymnasiums Åbent Hus

    Byrådet har fordelt udvalgene – her er navnene

    Allan og Morten vil dele bluessjæl og stemning med publikum

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    Udstilling i Portalen

    Borgmesterens nytårshilsen

    Seniorbowling i Køge Bowlingcenter.

    Røde Kors: Julehjælp til over 225 børnefamilier i Solrød og Greve

    Havdrup Skovby får 150 boliger på Nældevej, Skræppevej og Løvetandsvej

    Fra vision til handling: Nu er visionsplanen for Solrød Center på plads

    Lokal kunstner Birgith S. Ibsen åbner årets første udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Boliger i stueetagen og maks. 30 km/t. Hovedgaden i Havdrup skal være attraktiv og styrke det lokale handels- og byliv

    Mød Peanut – vores firbenede ven i kampen mod rotter

    En varm julehilsen og et strålende tilbageblik fra Viborher.dk

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. januar 2026

    Noget af det fineste grisekød i kongeriget

    21. januar 2026

    Røde Kors-butikker i Tune genåbner efter omfattende renovering

    21. januar 2026

    Vil du hjælpe mig med en stemme til Trygheds Gruppen?

    21. januar 2026

    Nordlys og elever strålede om kap ved Solrød Gymnasiums Åbent Hus

    21. januar 2026

    Byrådet har fordelt udvalgene – her er navnene

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.