Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Vær med til at præge nyt naturområde langs Solrød Bæk

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. september 2025 NYHEDER

    Fredag den 10. oktober inviterer Solrød Kommune borgerne til at komme med idéer til udviklingen af et stort natur- og klimatilpasningsprojekt i Havdrup.

    Solrød Kommune er i gang med at skabe et helt nyt naturområde langs Solrød Bæk i Havdrup – og borgerne skal være med. Parterne bag projektet inviterer derfor til markvandring og idéudveksling den 10. oktober kl. 16.30-18.30 ved Havdrup Pumpestation.

    Det store vand- og naturprojekt er udsprunget af et lokalt ønske om at omlægge dyrket landbrugsarealer til et sammenhængende vand- og naturområde, og projektet er opstået i samarbejde med lokale lodsejere. Det nye naturområde skal både beskytte mod oversvømmelser, sikre rent drikkevand og give nye muligheder for at opleve naturen tæt på.

    For at projektet har kunnet lade sig gøre, er der indgået aftaler med lokale lodsejere om køb af ca. 90 hektar landbrugsjord langs dele af Solrød Bæk. Samtidig er der 40-50 hektar jord mere i området, hvor der ikke længere kan anvendes sprøjtegifte. Det giver mulighed for, at de mange hektar jord kan ændre sig fra dyrkede landbrugsmarker til et naturområde med lysåbne tørre og våde enge, varieret skov og et vandløb med sving og bugtninger, der giver bedre plads til naturen.

    Borgmester Emil Blücher glæder sig til at invitere borgerne endnu mere med ind i processen:

    “Det her er et projekt, som vi i Solrød Kommune er meget stolte af. Vi står med en enestående mulighed for at skabe et naturområde, der ikke alene beskytter vores byer mod oversvømmelser og sikrer vores drikkevand, men som også bliver et sted, hvor borgerne kan få fantastiske naturoplevelser. Jeg håber, at rigtig mange vil deltage i arrangementet og være med til at forme området fra starten.”

    Kommunen driver projektet sammen med KLAR Forsyning, HOFOR og Naturstyrelsen Midtsjælland.

    “Det er glædeligt, at vi nu kan fortælle offentligheden om de muligheder, som naturprojektet langs Solrød Bæk indeholder. Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi laver en skovrejsningsplan, der både tilgodeser klimaet og biodiversiteten, samt skaber muligheder for gode naturoplevelser i og omkring Havdrup by. Jeg glæder mig til at følge projektets udvikling og til at høre, hvad de lokale borgere har af idéer og ønsker til det nye naturområde,” siger skovrider Jens Peter Simonsen fra Naturstyrelsen Midtsjælland, som også ser frem til at få borgernes input.

    Kom med på markvandring

    Fredag den 10. oktober kl. 16.30-18.30 inviterer parterne bag projektet borgerne til at komme med på en markvandring, høre om de nye planer og dele deres idéer – bl.a. til et navn for det nye naturområde.

    Mødestedet er Havdrup Pumpestation på HOFORs kildeplads langs Solrød Bæk med indkørsel fra Tykmosevej. Der bliver budt på sandwich, og af hensyn til forplejningen skal tilmelding ske via enten en mail til cbb@solrod.dk eller opkald på tlf. 56 18 23 68 senest den 7. oktober kl. 12.

    Fakta om projektet

    • Solrød Kommune har siden 2021 arbejdet sammen med KLAR Forsyning, HOFOR og Naturstyrelsen Midtsjælland om projektet.
    • Målet er at kombinere klimatilpasning, naturgenopretning og grundvandsbeskyttelse.
    • KLAR Forsyning anlægger et nyt regnvandsbassin og moseområde ved den tidligere Tykmose. Det kan opsamle mere regnvand fra byen, rense og forsinke vandet, inden det løber videre i Solrød Bæk. Dermed mindsker projektet risikoen for oversvømmelser i boligområder.
    • Hvis flere lodsejere vælger at sælge jord, kan naturområdet blive endnu større.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.