Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ny sæson i Solrød Ungdomsskole

    0
    By Lotte Bøgevig on 8. august 2014 KOMMUNE, SOLRØD

    Tilmeldingen er startet til en ny sæson med fritidsundervisning og aktiviteter i Ungdomsskolen. Tilbuddet er for alle unge fra 7. kl. til 18 år, der har bopæl i Solrød kommune.

    Det er hensigten, at tilbyde så meget forskelligt, at alle unge kan blive tiltrukket af et eller flere fag/aktiviteter, lyder det fra ungdomsskolens ledelse.

    Hvad enten interessen er kulturel, kreativ, faglig, musisk, fysisk, gastronomisk eller biologisk så har vi tilbud, der kan tilfredsstille og pirre interessen. Vi kan desuden garantere, at man ved deltagelse på holdene også udvikler sig socialt og personligt, siger ungdomsskolens leder Lene Reffstrup.

    Kommunens unge har fået tilsendt det nye kursusprogram, som i overskrifter fortæller om de 75 forskellige tilbud. På ungdomsskolens hjemmeside kan man få en mere uddybende beskrivelse af alle aktiviteterne.

    Noget af undervisningen foregår en gang om ugen hele sæsonen, mens andre hold kun varer en enkelt dag eller en enkelt weekend. I skoleferierne tilbydes forskellige typer af studieture til Paris, Østrig, New York og Spanien.

    Mange af de populære tilbud forsætter, så som Dykning, Gokart, Fitness, Syning og design, Juniormedhjælper, Tegneseriehold, Babysitter, Yoga, Sammenspil, Kager og desserter, Talentholdet ScienceCamp som foregår på Sorø Akademis ScienceCenter og meget andet.

    Som noget nyt tilbydes Jagt- og naturundervisning, Navigation, Knivkursus, Japansk, Blogger, Verdensbyggerne, Sølvringe, Tegn helt vildt, Kryb og Kravl, Mad for drengerøve, Styr din økonomi, Bekæmp din angst i hverdagen, Vind over din dovenskab, Model for en dag m.m.

    For de ældste unge er der mulighed for at tage Færdselsrelateret førstehjælpskursus, som er obligatorisk i forbindelse med erhvervelse af kørekort til bil. Vil man gerne have kørekort til knallert er det også i Ungdomsskolen det foregår.

    Vi er altid åbne overfor nye ideer til fag og aktivitetstilbud, så man er velkommen til at kontakte ungdomsskolen, hvis man ikke lige finder, det man søger i programmet, siger Ungdomsskolens souschef Bente Wardil.

    Tilmeldingen foregår på hjemmesiden: www.ungdomsskolen-solrod.dk

    Ungdomsskolen er også andet end fritidsundervisning. Solrød Kommune har de senere år haft stærk fokus på Ungdomsskolens fleksible rammelovgivning, som giver kommunen gode muligheder for at etablere aktiviteter inden for uddannelse, fritidsundervisning, klubvirksomhed og individorienterede områder.

    Solrød Ungdomsskole bidrager med at sikre de unge mulighed for at opnå kompetencer, så de står rustet til en ungdomsuddannelse, f.eks. i form af 10Solrød med p.t. 200 elever og to Erhvervsklasser for 8. og 9. klasseelever i samarbejde med UUV Køge Bugt.

    Ungebasen, som blev etableret for 2 år siden i samarbejde med Social- og Jobcentret er et tilbud til 15- 17-årige unge, der ikke er uddannelsesparate og har som formål at gøre de unge uddannelses- eller beskæftigelsesklar.

    Endelig er SSP-funktionen med til at understøtte den samlede indsats for kommunen unge.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.