At miste sin førerhund er særdeles upraktisk og isolerende for brugeren.
Af Arne Nowicki Pedersen. Praktikant Solrød Mediehus.
Den 20. oktober gik den ikke længere. Balou havde længe været på gigtmedicin og mange af dem vi mødte beskrev ham som trat. Han var dog stadig glad og gjorde hvad han kunne, når hans bøjle blev hevet ned af knagen og gav tegn til det næste job.
I Broparken 19 spurgte vi gentagene gange hinanden, hvornår nok skulle være nok. Pointen var, at Balou på bedste vis havde tjent Joy i 9½ år. Han skulle i hvert fald ikke blive i denne verden for Joy´s skyld. Balau havde gjort så rigeligt. Omvendt ville vi heller ikke aflive en rask hund.
Hen over weekenden havde vi så taget den svære beslutning. Mandag morgen måtte vi lokke Balou for at få ham til at forlade sit tæppe, til sin – viste det sig – sidste luftetur. Seancen hos dyrlægen skal ikke beskrives. Alle med husdyr ved, hvor forfærdeligt det er at tage afsked og vi havde endda selv bestilt tiden.
Når verdenen bliver lille.
At miste er et livsvilkår men stadig altid noget skidt. At miste sin førerhund er derudover særdeles upraktisk og isolerende for brugeren. I Broparken ændrede Joy´s verden sig fra, at Joy sammen med Balou via Nørreport Station kunne finde på arbejde i Valkendorfsgade, til møder i DH-Huset ved Høje Tåstrup Station og klare indkøbene i centerets butikker. Uden Balou sluttede Joy´s verden ved det store træ inden rundkørselcykelstien ved springvandet.
En GPS er ganske vist konstrueret med tale, så også blinde kan bruge denne. GPS´en kan dog ikke hjælpe Joy uden om cykler, reklameskilte mm. på den rute Joy skal betræde, for at nå den dør som GPS´en så fint har beskrevet. Blindestokken lider umiddelbart af de samme mangler som GPS´en. Ledelinjer gennem centeret, som kan føles med stokken, vil være en stor hjælp. Vi er lykkelige for de fire meter, som findes til markering ved trappen ned mod elevatoren på stationen.
Afløseren.
Tre uger uden hund giver sine udfordringer. Vi har været heldige at møde forståelse fra vores omverden. Mange må vente i måneder, fordi matchet skal passe mellem kommende bruger og en af de færdiguddannede hunde.
Vi er så heldige netop at have modtaget Cool. Hun er en lab på 3 år, som nu ikke skal bruge resten af sit liv på avlsarbejdet, hvilket ellers var hensigten. I stedet har hun gennem det sidste halve år taget den store førerhundeuddannelse hos en instruktør og er nu klar til livets samarbejde med Joy.
Her til en start vil udfordringerne være mange. Jeg forestiller mig, at det svarer til at en klub køber en ny spiller. Bold, bane og træningsøvelser er på plads – men hvordan er taktikken? Cool skal lære nye omgivelser at kende, ligesom hun skal have indarbejdet nogle rutiner. Joy skal bevare overblikket over sine ruter og Joy, Cool og Arne skal sammen skabe den hverdag med den trykhed, som giver det optimale sammenspil i forhåbentligt rigtig mange år.
Faktaboks. Førerhundens rolle.
Førerhunden hjælper sin bruger uden om forhindringer, hvor det er muligt. Førerhunden kan ikke selvstændigt finde vejen, men vil være tilbøjelig til at ”foreslå” de ruter, som ofte benyttes.
Førerhunden spiller ingen rolle i forhold til lyskurve, hvis fodgængerfelter skal findes eller hvis sammenstød med livlige og lydløse cykler eller hurtige knallerter skal undgås på cykelstierne.
For at bevarer hundens koncentration er det meget vigtigt ikke at tiltrække sig førerhundens opmærksomhed. En førerhund i bøjle er på arbejde – også når hunden ligger ned. Når førerhunden ikke har bøjlen på er den fri og lever et liv som alle andre familiehunde.
Faktaboks. Finansiering.
Førerhunde bevilges af kommunen efter servicelovens bestemmelser. Bevillingen dækker hundens anskaffelse og træning, større dyrlægeregninger, bøjle og andet basisudstyr, samt overdragelsen til brugeren, hvor førerhundens instruktør guider hund og bruger frem imod det udbytterige venskab og samarbejde. Brugeren betaler foder, mindre dyrlægeregninger og andre driftsudgifter.
Faktaboks. De fire forskelle.
Førerhunde skal ikke være i snor, når de lufter i frifase (dispensation fra lovgivning). Brugeren har af rigtig gode grunde hverken bil eller cykel og er derfor afhængige af, at kunne lufte i nærområdet. Hunden kan kendes på et dækken med påskriften ”Førerhund” og er opdraget til at finde noget græs eller en busk, når noget skal afleveres.
Førerhunde kan hvis indehaveren giver sin tilladelse, medtages i fødevarevirksomheder (spisesteder og supermarkeder m.fl.) uden at det påvirker virksomhedens bedømmelse, hvis fødevarekontrollen skulle dukke op samtidig. Det er jo ikke fødevarerne, som afgører, om en førerhundebruger kan finde ind i og rundt i butikken/spisestedet. Førerhunden kan heller ikke placeres uden for spisestedet, da vi jo ikke kan holde øje med den fra en vindueplads. I Solrød Center findes der rigtig mange flinke og forstående butiksindehavere.
Taxaer er forpligtet til at medtage førerhunde, med mindre dokumentation for allergi hos chaufføren haves. Brugeren kan jo også efter turen have brug for sin hund.
Førerhunde er hjælpemidler og ikke husdyr i lejelovens forstand. Den må derfor gerne leve sammen med brugeren i boliger i ejer/lejerforeninger, hvor husdyrhold ellers ikke er tilladt.
Billedtekst:
Cool og joy i en pause under første træning i Solrød Center.
Foto: Af Jimi A. Bøgevig
Tekst : Af Arne Nowicki Pedersen