Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    SSA-elever og sygeplejerskestuderende i Solrød Kommune har fået deres helt eget team

    0
    By Lotte Bøgevig on 10. juni 2025 KOMMUNE

    På Plejecenter Christians Haves Rehabiliteringsafdeling er elever og studerende inden for omsorgs- og sundhedsområdet nu en del af en ny studieunit, der er oprettet på afdelingen. Her gives der plads til faglig refleksion og et stærkt fællesskab blandt eleverne.

    Som en del af et nyt forsøg har social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende i Solrød Kommune fået deres helt eget team på Plejecenter Christians Haves Rehabiliteringsafdeling. I en studieunit planlægger eleverne arbejdsdagen, koordinerer opgaverne og sparrer med hinanden og deres vejledere i et trygt læringsmiljø.

    ”Vi får som elever og studerende et unikt fælles rum både fysisk og fagligt. Det giver tryghed, styrker fællesskabet imellem os, og så gør ansvaret os klar til virkeligheden som færdiguddannede. Det her initiativ gør virkelig en forskel i vores læring,” siger Christina Nielsen, der er social- og sundhedsassistentelev i Solrød Kommune og en af de første elever i den nye studieunit.

    Øget ansvar og mere plads til refleksion er grundtanken bag det nye team, ligesom initiativet med studieuniten skal skabe et tættere samarbejde mellem eleverne og de studerende. Derfor har den nye unit også fået deres eget kontor, hvor det er muligt at fordybe sig, reflektere og sparre med de øvrige elever, studerende og vejledere. Det fortæller gruppeleder Anja Andersen, der er den ene af to medarbejdere, som står bag ideen.

    ”Vi ser det som en investering i fremtidens sundhedspersonale. Ved at give de studerende mere ansvar og et stærkt læringsmiljø, hvor der er opbakning fra dygtige vejledere, håber vi at øge deres faglige selvtillid og desuden vise Solrød Kommune som en attraktiv arbejdsplads efter endt uddannelse,” siger Anja Andersen.

    Den nye studieunit kører i første omgang som et forsøg i resten af 2025, men evalueres løbende med input og justeringer fra både eleverne, de studerende og vejlederne, der er tilknyttet.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    11. august 2026

    Fem generationer samlet – omsorg gennem generationer

    10. august 2026

    SSB går ind i ny sæson med store ambitioner og stærkt fokus på talentudvikling

    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.