Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Solrød Kommune: Hurra for øget bevægelsesglæde i SFO’en

    0
    By Lotte Bøgevig on 2. oktober 2014 KOMMUNE

    Idrætscertificering af en SFO i Solrød er blevet en kæmpe succes for både de godt 350 børn og personalet– der er blevet mere aktive og glade.

    I foråret 2014 gennemgik alle medarbejdere på Munkekærskolens SFO og to idrætslærere et DGI kursusforløb ”Idræt, leg og bevægelse”. Kurset har til formål at skabe større fokus på sjov bevægelse i hverdagen. Personalet har fået ny faglig viden om børn og bevægelse, samt en række praktiske redskaber og lege til at arbejde målrettet med bevægelse. Munkekærskolens SFO har udarbejdet en bevægelsespolitik ”Spontanitet, Fællesskab og Oplevelser”, der bygger på at bevægelse skal være sjovt, understøtte sociale lege og medvirke til inkluderende fællesskaber.

    Aktivt personale som rollemodel Medarbejderne har været super positive overfor kursusforløbet og været meget engagerede – Det har været rigtig sjovt og alle har grinet, fordi vi som et led i forløbet selv har afprøvet alle bevægelseslegene, fortæller SFO-leder Birgitte Støvelbæk. Personalet er blevet mere aktivt sammen med børnene og er bevidst om at være en god rollemodel. Forløbet har også gjort personalet klogere på, hvilke bevægelsesaktiviteter der tiltrækker forskellige børn – således at man får alle med. Alle behøver ikke brænde for det samme – det er vigtig at der er et bredt udvalg af bevægelseslege og -former.

    Bevægelsesappetit Fokus er på at gøre bevægelse synligt og spændende for børnene – Børnene skal bevæge sig, fordi det er sjovt og fordi de ikke kan lade være, fortæller SFO-lederen. Bevægelse skal ikke forbindes med tvang, det skal være motivationen der driver værket. Det er lykkedes at få tidligere mere stillesiddende børn til at deltage og være mere aktive. –Forældre er kommet med positive tilbagemelding om, at deres børn synes det er sjovt. Eksempelvis har vi oplevet, at et barn der tidligere altid ville hentes tidligt, pludselig hellere vil blive og deltage i en bevægelsesaktivitet, fordi det er så sjovt, fortæller SFO-lederen.

    Hun pointerer, at det øgede fokus på bevægelse ikke er sket på bekostning af andre områder, såsom kreativitet og ture, men har bidraget til et løft af bevægelsesområdet.

    Bevægelses som redskab Nogle af bevægelseslegene, som DGI har undervist i, sigter på at fremme børnenes balance og motoriske udvikling og kan understøtte de børn, som har det motorisk svært. Andre bevægelseslege fremmer den kognitive indlæring, ved at kombinere ordlege med bevægelse. SFO-medarbejderne har brugt deres viden om, hvordan bevægelse kan styrke det faglige, i nogle af de understøttende undervisningstimer, de varetager for skolen.

    Fejring Som afslutning på forløbet bliver Munkekærskolens SFO idrætscertificeret af DGI – det sker ved en overrækkelse af certifikat og flag ved en ceremoni fredag den 24. oktober 2014, kl. 14. Forældre og søskende mfl. er inviteret. Borgmester Niels Hörup kommer og holder tale, ligesom formanden for Familie- og uddannelsesudvalget  Tonny Lauridsen vil være tilstede for at fejre SFO’ens arbejde med at fremme sjov bevægelse.

    Kommunens rolle Munkekærskolens SFO bliver idrætscertificeret som et led i Solrød Kommunes Sundhedsstrategi. Et af indsatsområderne er tidlig forebyggelse for børn og unge, herunder at sikre mere bevægelse og fysisk aktivitet. Tidligere (marts 2013) er den integrerede børneinstitution Bølgen i Solrød blevet certificeret som DGI idrætsinstitution og her har man lignende positive erfaringer. Der vil fortsat være fokus på at udbrede idrætscertificeringer til andre børneinstitutioner i kommunen.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.