Solrød Kommune har gennemført indsatser, der beskytter drikkevandet i cirka 85 procent af de områder med drikkevandsboringer, hvor en indsats har været nødvendig.
Rent drikkevand til både nuværende og fremtidige generationer er en høj prioritet i Solrød Kommune. I flere år har kommunen derfor arbejdet målrettet med at sikre områder med lokale drikkevandsboringer (BNBO-områder), og det arbejde har båret frugt.
Solrød er nemlig en af de kommuner i landet, der er nået længst i arbejdet med at beskytte drikkevandet. Helt konkret har kommunen i samarbejde med bl.a. HOFOR gennemført indsatser, der beskytter drikkevandet i ca. 85 procent af de områder, hvor en risikovurdering har vist, at det var nødvendigt.
Det er derfor ikke korrekt, når Miljøministeriet i en pressemeddelelse 1. april beskylder Solrød – og flere andre kommuner – for at gamble med drikkevandet og ignorere den lovgivning, der skal sikre, at kommunerne arbejder for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer.
”Vi tager drikkevandet meget seriøst her i kommunen, og vi er også nået meget langt i vores arbejde med at beskytte de sårbare boringsnære beskyttelsesområder. Af tekniske årsager er resultaterne endnu ikke slået igennem i det komplicerede setup, Miljøministeriet har valgt, vi skal indberette til, men det ændrer jo ikke på vores flotte resultater,” siger borgmester Emil Blücher og fortsætter:
”Det havde klædt miljøministeren at dykke mere ned i de faktuelle forhold, før han truede med anmeldelser om lovbrud og på et forkert grundlag offentligt udskammede en stor del af landets kommuner – heriblandt Solrød.”
Mange frivillige aftaler
I arbejdet med at beskytte vandværkernes drikkevandsboringer mod forurening fra sprøjtegifte har anbefalingen fra ministeriet været, at kommunerne og de andre involverede parter arbejdede hen imod målet gennem frivillige aftaler med lodsejere. Også på det område er der succes i Solrød Kommune. Det er nemlig lykkedes at lave frivillige aftaler med langt de fleste berørte lodsejere i kommunen.
”Der er mange, der har arbejdet for at sikre de boringsnære områder i kommunen, men der er ingen tvivl om, at uden lodsejernes velvilje og lyst til at samarbejde, ville billedet have været et helt andet. Vi er fx i gang med et meget stort og ambitiøst klima- og naturprojekt, som bl.a. også handler om at beskytte vores drikkevand. Det projekt ville vi ikke kunne gennemføre uden lodsejerne, så stor tak til dem,” lyder det fra borgmesteren som fortsætter:
”Det ironiske er, at det i høj grad er bestræbelsen efter at indgå frivillige aftaler, der har været med til at tegne det forkerte billede af vores indsats i forhold til beskyttelse af drikkevandet. Det er nemlig udelukkende, når der enten er indgået en frivillig aftale med berørte lodsejere for et helt BNBO-området, eller der er sendt et påbud til lodsejere, der ikke er indgået aftale med, at området registreres som en gennemført indsats. Så fordi der til det sidste er arbejdet på at indgå frivillige aftaler her i kommunen, er registreringerne ikke slået fuldt igennem i Miljøministeriets systemer.”
Fakta
I Solrød Kommune er der gennemført indsatser, der beskytter drikkevandet i cirka 85 procent af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor en risikovurdering har vist, at en indsats er påkrævet.
For at et BNBO-område kan ændre status til ”indsats gennemført” i Miljøministeriets system, er det nødvendigt, at hele arealet i BNBO-området er sikret. Selvom der er indgået en frivillige aftale for fx 90 procent af et område, vil indsatsen først fremgå som gennemført, når der enten er indgået en tinglyst frivillig aftale eller nedlagt påbud for de sidste 10 procent. Det har medført, at Solrød Kommunes fulde indsats for at beskytte drikkevandet endnu ikke er registreret hos ministeriet.
Kilde: Solrød Kommune