Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Sådan sparer Solrød Kommune på energien: Varmen skrues ned, og lyset slukkes

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. oktober 2022 KOMMUNE

    Sænkning af temperaturen i både bygninger og badevand, ingen varme i saunaerne og slukket lys i længere tid om natten på offentlige veje. Det er blandt de initiativer, byrådet i Solrød Kommune nu har besluttet at iværksætte for at spare på energien.

    Krigen i Ukraine har medført en række konsekvenser i Europa, i Danmark – og i Solrød Kommune. Det betyder bl.a., at der er opstået et akut behov for at spare på energien, og byrådet har derfor nu besluttet at sætte gang i en række initiativer, der skal hjælpe kommunen med den udfordring.

    “De energibesparelser, som vi nu sætter i gang har to formål. For det første er det Solrød Kommunes bidrag til den alvorlige energikrise, som vi står i. Dernæst er det et spørgsmål om at bruge skatteydernes penge på en hensigtsmæssig måde i en tid, hvor energipriserne er stigende. Jeg har fuld forståelse for, at det er træls, når gadebelysningen slukker tidligere, og når vi bliver nødt til at tage striktrøje på i skole eller på arbejde. Men det er vigtigt, at vi står sammen om at løse udfordringerne, vi står overfor,” siger borgmester Emil Blücher.

    Blandt de forskellige tiltag, der skal hjælpe kommunen med at spare på energien, er:

    • Temperaturen sænkes til 19 grader i dagtimerne og 18 grader om natten og i weekender og ferier i kommunale bygninger undtagen i vuggestuer, på ældreområdet og i enkelte institutioner på social- og handicapområdet.
    • Natslukningen på dele af vejbelysningen på offentlige veje udvides, så der på udvalgte veje er slukket for lyset fra midnat til kl. 5 i hverdage og kl. 2.30-6 i weekenderne.
    • Temperaturen i idrætshallerne sænkes til 18 grader.
    • Badevandstemperaturen i det store bassin i Solrød Svømmehal sænkes til 26 grader.
    • Alle saunaer i idrætsanlæggene tages ud af drift.
    • Alle lyskilder udskiftes til LED, hvor det er muligt.
    • Det skal undersøges, om det er muligt at slukke for strømmen i hele bygningssektioner i aften- og weekendtimer fx på Solrød Rådhus, i Genoptræningscenteret og Solrød Bibliotek og Kulturhus.

    Energisparetiltaget med at udvide tidsrummet, hvor dele af vejbelysningen i kommunen slukkes om natten, skal evalueres senest ved udgangen af 2024.

    Hele listen over energisparetiltag kan ses på www.solrod.dk under ‘Politik’, ‘Byråd’ og ‘ Dagsordener og referater’ under byrådsmødet den 12. oktober 2022.

    Fakta

    Byrådet vedtog på byrådsmødet den 12. oktober 2022 en række initiativer, der skal hjælpe med at sænke kommunens energiforbrug.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.