Byrådet vedtog den 26. maj 2015 ovennævnte forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg med henblik på udsendelse i offentlig høring.
Forslagene vil være fremlagt i offentlig høring fra den 29. maj 2015 til den 24. juli 2015, begge dage inklusive.
Planerne kan ses her på kommunens hjemmeside, i BorgerService på Solrød Rådhus samt både på Solrød Bibliotek og på Bibliotekspunkt Havdrup.
Har du ændringsforslag eller bemærkninger til lokalplanforslaget, kan disse sendes pr. mail til tek-nisk@solrod.dk eller pr. brev til Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, så de er kom-munen i hænde senest den 24. juli 2015.
Formål
Formålet med lokalplanen er:
• At give mulighed for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres etageboliger i op til 5 etager.
Efter § 17 i Lov om Planlægning må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget ikke bebygges eller udnyttes, så der er mulighed for at foregribe indholdet af den endelig plan.
Miljøvurdering
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er planforslagene blevet screenet med henblik på at vurdere, om planenernes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Byrådet har vurderet, at revideret forslag til Lokalplan 308.3 for Elmelyhaven med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Relateret indhold
Klagevejledning
Du kan klage over kommunens beslutning om, at revideret forslag til Lokalplan 308.3 for Elmelyhaven med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.
Klagefristen er 4 uger fra annonceringen den 29. maj 2015.


