Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Nyt opgaveudvalg skal arbejde for opbakning til støjreducerende tiltag langs Køge Bugt Motorvejen

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. juni 2024 KOMMUNE

    Byrådet har nedsat et nyt opgaveudvalg med syv medlemmer, som skal arbejde for penge til støjbekæmpelse og opbakning på Christiansborg til at etablere støjreducerende tiltag langs Køge Bugt Motorvejen.

    Støjen fra Køge Bugt Motorvejen er en tilbagevendende problematik i Solrød Kommune, og byrådet har derfor fået lavet et katalog over mulige indsatser, der kan reducere trafikstøjen. Arbejdet viser, at tripel støjskærme giver den største effekt, men også at Solrød som kommune ikke kan løfte opgaven alene. Derfor bliver det et nyt opgaveudvalgs mål at arbejde på opbakning fra centrale interessenter og beslutningstagere til støjreducerende tiltag langs den del af Køge Bugt Motorvejen, som løber igennem Solrød Kommune.

    “Trafikstøj fra motorvejen har igennem længere tid været et problem for mange borgere i vores kommune. Det vil vi rigtig gerne gøre noget ved, men vi kan i Solrød Kommune ikke løfte opgaven selv. Derfor vil vi i det nye udvalg arbejde hårdt på at råbe de centrale beslutningstagere op, så vi forhåbentlig kan få opbakning til forbedringer, der kan være med til at mindske generne. Det glæder mig, at vi med det her opgaveudvalg sætter handling bag alle de ord om støjproblemer, der har fyldt meget de seneste år hos borgerne og i byrådsarbejdet,” siger Brian Mørch, der er udpeget som formand for det nye opgaveudvalg.

    Det er et flertal i byrådet, der står bag beslutningen om at nedsætte det nye opgaveudvalg, hvilket også var et ønske fra partierne bag budgetaftalen 2024-2027.

    Opgaveudvalget for støjreducerende initiativer langs Køge Bugt Motorvejen vil som det første arbejde for, at Solrød Kommune indgår i Vejdirektoratets næste forundersøgelser via direktoratets Støjhandlingsplan, så kommunen kan komme i betragtning til midler fra regeringens pulje til støjbekæmpelse. Der skal i udvalget også ses på muligheden for at indlede et samarbejde med andre kommuner langs Køge Bugt Motorvejen med det formål i fællesskab at øge opmærksomheden på støj.

    ”Jeg synes, at vi med det her udvalg har skabt et godt fundament for det videre arbejde med at nedbringe støjgenerne i Solrød Kommune. Vi har gode erfaringer med paragraf 17 stk. 4-udvalg fra arbejdet med Havdrup Helhedsplan, og mit håb er, at vi sammen kan skabe de resultater og forbedringer, som vi så længe har ønsket os i forhold til støj,” siger borgmester Emil Blücher, der er ny næstformand for udvalget.

    Får i første omgang syv medlemmer

    Det nye opgaveudvalg har fået syv medlemmer. De syv medlemmer kan få selskab af flere, da opgaveudvalget har mulighed for at anbefale byrådet at udpege yderligere medlemmer, der for eksempel har en speciel viden inden for støjområdet, og derfor kan bidrage til udvalgets arbejde.

    Opgaveudvalget afholder det første møde i juni 2024. Fordi puljemidlerne fra regeringens pulje til støjbekæmpelse kun gives én gang om året, vil udvalgets arbejde forventes at strække sig over ca. halvandet år.

    Fakta

    Et flertal i byrådet bestående af Havdruplisten, Det Konservative Folkeparti, VoresSolrød, Liberal Alliance og løsgænger Ina Lindemark godkendte på byrådsmødet den 29. maj 2024 at etablere et opgaveudvalg om støjreducerende tiltag ved Køge Bugt Motorvejen, herunder udvalgets kommissorium og medlemmer af udvalget. Venstre og Socialdemokratiet stemte imod.

    Afstemningsdetaljerne kan ses på www.solrod.dk under referatet af byrådsmødet.

    Medlemmerne af det nye opgaveudvalg: er Carl Andersen, Knud Rasmussen, Niels Hörup, Finn Larsen, Nikolaj Schwartz, Emil Blücher og Brian Mørch. Formand og næstformand for udvalget blev henholdsvis Brian Mørch og Emil Blücher.

    I byrådets budgetaftale for 2024-2027 blev aftaleparterne enige om, at der skulle nedsættes et opgaveudvalg om støjreducerende tiltag ved Køge Bugt Motorvejen. I budgetaftalen er der afsat 100.000 kr. i 2024 og 100.000 kr. i 2025 til udvalget og til de aktiviteter, udvalgets anbefalinger kan give anledning til. Byrådet har bevilget yderligere 200.000 kr. til opgaveudvalget, der primært skal gå til udgifter i forbindelse med ekstern konsulentbistand til strategisk interessevaretagelse, handlingsplan mv. Beløbet finansieres af restbudgettet for planarbejdet ved Jersie Stationsplads.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    Natureventyr i Solrød

    Nyt liv til Solrød Rådhus: Åbent for borgerne efter lukketid

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Borgmesterens nytårshilsen

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. februar 2026

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    12. februar 2026

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    10. februar 2026

    Nydiagnosticeret Camilla inviterer Solrød til middag for en verden uden sclerose

    5. februar 2026

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    5. februar 2026

    ”Thomas Breinholt – kan man tænke sig rask?

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.