Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Nyt fra byrådsmødet den 23. november 2015

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. november 2015 KOMMUNE

    Solvarmeprojekt i Havdrup rykker et skridt nærmere

    Godt på vej mod mål i klimaplan Pejlemærker for udbygningen af Christians Have på plads Åbningstider på MiljøCenter Greve udvides markant Jersie Privatskole får forlænget midlertidig tilladelse

     

    Solvarmeprojekt i Havdrup rykker et skridt nærmere

    Byrådet i Solrød godkendte mandag aften projektforslaget og lokalplanen for det nye solenergianlæg ved Havdrup.

    Borgerne i Havdrup By kom mandag aften et skridt nærmere CO2-fri varme, da byrådet i Solrød godkendte første fase af det planlagte solvarmeprojekt og den tilhørende lokalplan og kommuneplantillægget.

    Første fase af projektet indebærer opførelse af 2.000 kvadratmeter solvarmeanlæg i 2016. I anden fase, som politikerne skal tage stilling til senere, vil der blive bygget yderligere 3.100 kvadratmeter.

    Anlægget skal levere varme til de 300 husstande, der allerede i dag får fjernvarme i Havdrup, men planen er, at også den øvrige del af Havdrup og den nye bydel Havdrup Vest skal modtage varme, så det er forventningen, at anlægget kan levere 20.000 megawatt timer om året. Det vil give en CO2-reduktion på 207 ton om året og mindske udledningen af de såkaldte NOX’er med 151 kg årligt. Projektet passer derfor godt ind i Solrød Kommunes klimamål og planer om at omstille til 100 procent vedvarende energi i Havdrup.

    ”Solrød Kommune arbejder målrettet på at reducere CO2-udledningen, og solvarmeanlægget i Havdrup er en vigtig del af den målsætning. Derfor bliver anlægget ikke blot til glæde for de lokale borgere i Havdrup, men for kommunen som helhed,” siger borgmester Niels Hörup.

     

    Godt på vej mod mål i klimaplan Med det nye solvarmeanlæg i Havdrup og Solrød Biogas er kommunen godt på vej mod målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden udgangen af 2025, viser ny status på implementeringen af klimaplanen.

    Solrød Kommunes klimaplan lægger et højt ambitionsniveau og har bl.a. fastsat et mål om, at udledningen af CO2 i kommunen skal reduceres med 55 procent inden udgangen af 2025.

    Ud over solvarmeanlægget i Havdrup spiller etableringen af Solrød Biogas også ind på den målsætning. Når den fulde virkning af biogasanlægget slår igennem i 2016, er kommunen nemlig over halvvejs i mål med en reduktion i CO2-udledningen på 30 procent.

    Ved indvielsen af anlægget den 16. november roste både energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og repræsentant for EU-Kommissionen Vincent Berrutto Solrød Kommunes arbejde med at reducere CO2-udledningen. Det glæder borgmester Niels Hörup:

    ”Solrød har en af de mest ambitiøse klimaplaner i landet, og vi er meget optagede af at nå de fastsatte mål. Når både regeringen og EU-Kommissionen anerkender vores arbejde, så bekræfter det os i, at vi er på rette vej,” siger han.

    Der er planlagt en lang række klimaprojekter, som skal føres ud i livet de kommende år. Et af de største af dem skal reducere udledningen af CO2 ved at bruge overskudsvarmen fra CP Kelco til at forsyne Naurbjerg, Kirke Skensved og Havdrup.

     

    Pejlemærker for udbygningen af Christians Have på plads

    Projekteringsfasen for udbygningen af Christians Have er i gang, og derfor har byrådet i Solrød Kommune nu vedtaget en række konkrete pejlemærker. Blandt andet skal byggeriet tilgodese, at mange af beboerne er demente, og omgivelserne skal være hjemlige.

    I løbet af de kommende år udbygges Christians Have med 30 nye ældreboliger og 24 rehabiliteringspladser. Projekteringsarbejdet er nu startet op, og derfor har byrådet i Solrød Kommune vedtaget en række pejlemærker for byggeriet.

    Byrådsmedlemmerne er blandt andet enige om, at institutionspræget skal mindskes mest muligt, så beboerne føler, der er hjemligt, men samtidig er det vigtigt, at byggeriet tager højde for, at de fleste beboere er demente, og plejen skal kunne fungere effektivt inden for rammerne af den nye tilbygning.

     

    Et andet pejlemærke er, at der skal være fokus på brugen af velfærdsteknologi i form af forskellige fx robotter og særlige hjælpemidler, der kan aflaste personalet og øge kvaliteten af plejen.

     

    Der skal desuden skabes attraktive udendørsarealer, og antallet af boliger i enhederne skal være rentabelt.

     

    ”Det drejer sig om boliger, der for de flestes vedkommende er den sidste bolig i livet, så det er vigtigt, at beboerne trods deres forskellige gener har en fornemmelse af at være hjemme og føler sig trygge. Derfor lægger vi i byrådet vægt på, at indretningen bliver hjemlig, og at de udendørs omgivelser er rare og giver lyst til at bevæge sig lidt ud,” siger Ivar Haugaard-Hansen, formand for Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget i Solrød Kommune.

    80-85 procent af beboerne på Christians Have har en demenssygdom.

     

    Åbningstider på MiljøCenter Greve udvides markant

     

    Fra 1. marts næste år udvides åbningstiderne på MiljøCenter Greve med 29 timer ugentligt.

     

    Til foråret bliver det nemmere at komme af med affald på MiljøCenter Greve. Genbrugspladsens åbningstider udvides nemlig med 29 timer ugentligt, så borgere og virksomheder fra Solrød og Greve får adgang fra kl. 9 om morgenen til kl. 20 om aftenen på alle åbningsdage.

     

    Udvidelsen af åbningstiden sker på baggrund af Dansk Byggeris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed fra sommeren 2015. Den gav nemlig Solrød og Greve laveste score blandt kommunerne i Region Sjælland, når det kom til genbrugspladsernes åbningstider, og borgmestrene i de to kommuner bad derfor Greve Solrød Forsyning om at se på mulighederne for en udvidelse af åbningstiderne.

     

    Konsekvensen af de længere åbningstider bliver formentlig en lille stigning i affaldsgebyret for både borgere og virksomheder i 2017.

     

    Jersie Privatskole får forlænget midlertidig tilladelse

     

    Byrådet i Solrød forlænger Jersie Privatskoles midlertidige tilladelse til at benytte arealet på hjørnet af Åsvej og Yderholmvej. Imens arbejdes der på at få lov til at omdanne området til byzone, så der kan laves et kommuneplantillæg og en ny lokalplan med mulighed for at opføre en permanent skole.

    Mandag aften tog byrådet i Solrød stilling til en ansøgning fra Jersie Privatskole om at etablere en permanent skole på hjørnet af Åsvej og Yderholmvej, som skolen indtil nu har haft midlertidig tilladelse til at benytte.

    Ønsket om at etablere en permanent skole på arealet er udfordret af Planloven og fingerplan 2013, der betegner området som landzone, og der må ikke ske nybyggeri inden for en landzone. Derfor arbejder Solrød Kommune nu på at få omdannet området til byzone, så der kan udarbejdes et kommuneplantillæg, og området kan udbydes til salg. Indtil da vil kommunen altså forlænge de midlertidige landzonetilladelser.

     

    Når arealerne har været i udbud, og der er fundet en køber, skal der sammen med den nye ejer udarbejdes en lokalplan for området og efterfølgende gives byggetilladelse til en permanent skole.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    SSA-elever og sygeplejerskestuderende i Solrød Kommune har fået deres helt eget team

    En investering i fremtiden: Første spadestik til ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup

    Oplev skønne Solrød Kommune: Natur, nærvær og nytænkning i ny turismestrategi

    Borgmester på besøg hos lokal bådebygger med store ambitioner

    Nyt midlertidigt botilbud: tryg base for unge borgere med behov for støtte

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    15. december 2025

    En hjertevarm afsked for Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams

    15. december 2025

    Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner

    15. december 2025

    December nyt fra Havdrup Kirke

    15. december 2025

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    15. december 2025

    W. Johansen Havdrup hædret som gazelle: “Den bedste reklame er tilfredse kunder”

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.