Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Ny partnerskabsaftale: Endnu mere bæredygtig fjernvarme på vej til solrødderne

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. juni 2022 KOMMUNE

    Solrød Kommune og Solrød Fjernvarme a.m.b.a. indgår nu en partnerskabsaftale, der skal styrke parternes samarbejde om hurtigere udbredelse af fjernvarme til solrødborgerne. Samtidig er det målet, at al den lokale fjernvarme skal være 100 procent bæredygtig i 2025

    Ønsket om ikke at støtte russisk naturgas, stigende priser på naturgas og udsigten til mere bæredygtig varme har skabt en hidtil uset efterspørgsel på fjernvarme både lokalt og på nationalt plan. Udbredelsen af den bæredygtige varmekilde er samtidig et af de værktøjer, der er beskrevet i Solrød Kommunes klimaplan, som skal være med til at sikre, at der bliver udledt 70 procent færre drivhusgasser inden 2030 i Solrød Kommune.

    På den baggrund har byrådet nu besluttet, at Solrød Kommune skal indgå en partnerskabsaftale med Solrød Fjernvarme a.m.b.a., der skal styrke og forpligte parterne til et godt samarbejde for at hjælpe udbygningen af fjernvarmenettet i kommunen endnu bedre på vej.

    “Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at sikre, at endnu flere borgere i kommunen kan gøre brug af fjernvarme. Det er en bæredygtig varmekilde, som i flere tilfælde også er et billigere alternativ end andre varmekilder, og vi skylder både os selv og fremtidige generationer at tænke i nogle grønnere løsninger – også på varmeområdet. Samtidig frigør fjernvarmen os fra russisk naturgas, og med krigen i Ukraine er vi generelt alle sammen blevet ekstra opmærksomme på, at vi på ingen måde ønsker at være i lommerne på en uforudsigelig, russisk stormagt,” siger Kim Sunesen, formand for Natur-, klima- og planudvalget.

    Alt i alt betyder det, at den nuværende ambitiøse plan for udbygningen af fjernvarme rykkes yderligere frem, så alle de ca. 3.500 husstande med gasfyr i kommunen skal have mulighed for at kunne benytte sig af fjernvarme allerede inden 2028. Det stemmer også overens med den nationale målsætning på området. Samtidig er det målet, at al den lokale fjernvarme skal være endnu mere grøn ved at være 100 procent baseret på vedvarende energi i 2025.

    Brev om mulighed for fjernvarme og borgermøde

    Regeringen har meldt ud, at alle kommuner i 2022 skal give besked til deres borgere om, hvorvidt og hvornår de kan forvente at få fjernvarme eller varmepumper i fremtiden. Derfor sender Solrød Kommune brev ud inden udgangen af 2022 med oplysninger om borgernes alternativer til olie- og gasfyr og planen for udbygningen af fjernvarmenettet.

    Solrød Fjernvarme vil sammen med kommunen også invitere til borgermøder for at informere om udbygningsplanerne. Begge parter har samtidig en forventning om, at der inden årets udgang kommer nye, lovgivningsmæssige rammer fra Folketinget, som skal bane vejen for en hurtigere og nemmere udbygning af fjernvarmenettet over hele landet. Det vil have stor betydning for de tidsplaner, der kan meldes ud til borgerne. Som regler og rammer er nu, tager det minimum 6-8 måneder, fra Solrød Fjernvarme har ansøgt Solrød Kommune om en projektgodkendelse, til gravearbejdet kan gå i gang – og det er, hvis hele processen kører på skinner.

    Fakta

    Et enigt byråd har på byrådsmødet den 22. juni 2022 besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Solrød Fjernvarme a.m.b.a. Samtidig besluttede byrådet også at bruge 456.000 kr. til en ekstraordinær indsats for at understøtte en hurtig omstilling til bæredygtig varme i kommunen. Solrød Kommune får senere hen udgiften finansieret via statens midtvejsregulering.
    Borgerne kan altid finde den nyeste vedtagne plan for udbygningen af fjernvarmenettet på www.solrod.dk/borger/bolig-og-byggeri/varmeforsyning og information om nuværende fjernvarmeudbygning under www.solrod.dk/borger/aktuelle-projekter. Borgerne også er velkomne til at kontakte Teknik og Miljø i kommunen eller Solrød Fjernvarme med spørgsmål til fjernvarme.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    Natureventyr i Solrød

    Nyt liv til Solrød Rådhus: Åbent for borgerne efter lukketid

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Borgmesterens nytårshilsen

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. februar 2026

    Elprisen når sit højeste niveau i 2026 for borgerne i Solrød Kommune

    13. februar 2026

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    12. februar 2026

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    10. februar 2026

    Nydiagnosticeret Camilla inviterer Solrød til middag for en verden uden sclerose

    5. februar 2026

    Konfirmand sing along-gudstjeneste blev en stærk fællesoplevelse

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.