Solrød Kommune har lavet en særlig guide til kræftramte og deres pårørende, der omhandler støttemuligheder i Solrød Kommune til at håndtere hverdagen med eller efter alvorlig sygdom.
Guiden, som hedder ”Kræft – i gang med hverdagen”, er tænkt som opslagsværk. Den giver et kort og overskueligt overblik over de forskelligartede støttemuligheder og over, hvor man kan henvende sig for at få nærmere information. Guiden handler om alt fra hjælpemidler til tilknytning til arbejdsmarkedet og hjælp til pårørende børn og unge.
Det kan være vanskeligt at overskue de forskellige muligheder, der er for at få hjælp, så guiden skal medvirke til, at den kræftramte ikke overser et relevant tilbud, som kan bidrage til et bedre hverdagsliv.
Find guiden ”Kræft – i gang med hverdagen” på Solrød Kommunes hjemmeside: www.solrod.dk/kraeft
Guiden kommer blandt andet også til at ligge fremme i BorgerService og på Solrød Bibliotek.
Deltag i debatten