Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Grøn milepæl: Solrød Bæk-projektet tager et stort skridt mod mere natur og rent drikkevand

    0
    By Lotte Bøgevig on 10. april 2025 KOMMUNE

    Lokale lodsejere har nu overdraget vigtige jordarealer i Solrød Bæk-projektområdet til Naturstyrelsen. Med den officielle jordovertagelse rykker projektet markant tættere på en realisering og dermed tættere på en fremtid med mere biodiversitet, klimatilpasning og rent drikkevand.

    Et af de største naturprojekter i Solrøds historie er nu rykket markant tættere på realisering. Med den endelige kendelse om lodsejernes overdragelse af jord til Naturstyrelsen er der taget et vigtigt skridt i Solrød Bæk-projektet, der i alt er planlagt til at fylde hele 120 hektar – svarende til næsten 240 fodboldbaner.

    Med lodsejernes overdragelse af store arealer jord til Naturstyrelsen bliver Solrød Kommune grønnere, drikkevandet sikrere, klimatilpasningen styrkes og vejen banes for nye naturområder. Den 1. april 2025 overtog Naturstyrelsen jorden, og herefter begynder arbejdet med at omdanne området til skov og vild natur.

    ”Den store jordomlægning er en kæmpe gevinst for klimaet, naturen og kommende generationer. Vi sikrer rent drikkevand, skaber mere skov og løfter biodiversiteten – alt imens vi klimasikrer området. Det er en markant milepæl, at vi nu får beskyttet og omdannet så store arealer. En stor tak til de lodsejere, der har solgt deres jord til Naturstyrelsen, uden deres opbakning var det ikke muligt. Det er et imponerende område, vi nu omdanner til natur og dermed sikrer rent drikkevand til fremtiden,” siger Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune.

    Fra landbrugsjord til skov og vild natur

    Solrød Bæk-projektet er et ambitiøst initiativ, der omdanner tidligere landbrugsjord til nye naturområder med skovrejsning, enge og vådområder. Målet er at styrke klimatilpasningen, sikre drikkevandet og bidrage til et grønnere Danmarkskort. Med Naturstyrelsens overtagelse af arealerne er forundersøgelser allerede i gang. Her måles bl.a. næringsstofindholdet i vandløbene, og der udarbejdes skitser for de kommende skovområder. Resultaterne vil danne grundlag for en borgerinddragelsesproces, hvor Solrøds borgere får mulighed for at præge, hvordan naturområderne skal udformes med hensyn til rekreative interesser.

    Beskyttelse af vores drikkevand

    Jordomlægningen er samtidig et markant løft i beskyttelsen af grundvandet, da områderne fremover holdes fri for landbrugsdrift og pesticider. Det gør jordoverdragelsen til et vigtigt skridt i sikringen af de boringsnære beskyttelsesområder og dermed fremtidens rene drikkevand. Med aftalen er Solrød Kommune nu i mål med at beskytte ca. 85 procent af de mest sårbare områder.

    Partnerskab og lodsejere muliggør ny natur i stor skala

    Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Solrød Kommune, Naturstyrelsen, KLAR Forsyning, HOFOR og lokale lodsejere. HOFOR har finansieret hovedparten af de arealer, der har særlig betydning for drikkevandsbeskyttelsen, mens KLAR Forsyning har bidraget til de dele af projektet, der handler om klimatilpasning. Efter aftale med Naturstyrelsen kan lodsejerne fortsætte med at bruge jorden som vanligt, indtil årets høst er afsluttet.

    Hvis flere lodsejere ønsker at sælge deres jord, kan projektet vokse yderligere. Der er dermed potentiale for endnu mere natur, klimaforbedringer og rent drikkevand i fremtiden.

    Du kan læse meget mere om projektet på www.solrod.dk

    Fakta

    Solrød Bæk-projektet er et stort vand- og naturprojekt, som Solrød Kommune siden 2021 har arbejdet på sammen med lokale lodsejere, HOFOR, KLAR Forsyning og Naturstyrelsen. Formålet med projektet er at kombinere klimatilpasning, naturgenopretning og beskyttelse af drikkevandet i ét samlet projekt.

    Som en del af Solrød Bæk-projektet etablerer KLAR Forsyning et nyt kombineret regnvandsbassin og moseområde, hvor Tykmose tidligere lå, på et landbrugsareal øst for Havdrup. Det betyder, at mere regnvand fra byen kan ledes væk end i dag, samtidig med at vandet bliver renset og forsinket, før det løber videre ud i Solrød Bæk. På den måde mindskes risikoen for oversvømmelser fra bækken i de boligområder, der i dag er særligt udsatte.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    Natureventyr i Solrød

    Nyt liv til Solrød Rådhus: Åbent for borgerne efter lukketid

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Borgmesterens nytårshilsen

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. maj 2026

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    13. maj 2026

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    13. maj 2026

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    13. maj 2026

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    11. maj 2026

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.