Der bor cirka 100 flygtninge i Solrød Kommune fordelt i 18 midlertidige boliger. Kommunen forsøger i samarbejde med frivillige at gøre overgangen fra livet i fx Damaskus til et liv i Danmark så gnidningsfri som muligt.
Danmark har de seneste år oplevet en stigende tilgang af asylansøgere. En del af disse flygtninge kommer til Solrød Kommune.
For Solrød betyder det, at der skal skaffes i første omgang midlertidige og senere permanente boliger. Små børn skal skrives op til daginstitutioner, og de større skal i skole. De voksne skal som en del af deres integrationsprogram i gang med danskundervisning og hurtig indtræden på arbejdsmarkedet.
Stor frivillig indsats
Solrød Kommune har til opgave at få overgangen fra et liv i fx Damaskus til et liv i Danmark til at foregå så gnidningsfrit som muligt. Hertil kommer flere grupper af frivillige, som byder ind med forskelligt, fra fremskaffelse af brugt inventar over lektiehjælp til socialt samvær etc.
For tiden gøres der på frivilligfronten en indsats for at skabe et korps af ”nabovenner”. Borgere, som kan introducere de nytilkomne til basale dagligdags ting, som hvordan man sorterer sit affald, hvornår og hvordan man slår græs og klipper hæk, hvad en madpakke er, hvordan man møder første dag på en arbejdsplads m.m.
Tildeling af boliger
Der bor næsten 100 flygtninge i Solrød Kommune fordelt i 18 midlertidige boliger. Knap halvdelen af boligerne er ejet af kommunen, den anden halvdel af boligerne er lejet af private. Velvilligheden til at leje sin bolig ud til midlertidig flygtninge ses ikke i ret mange andre kommuner og må være noget særligt ”solrødsk”. En egenskab, som Solrød Kommune er meget glad for og værdsætter, da det er forudsætningen for at opfylde den politiske strategi om privat leje og spredning i kommunen.
En enlig flygtning vil som midlertidig bolig typisk få tildelt ét værelse, som i nogle tilfælde skal deles med en roommate. Hertil er der fælles bad og toilet, fælles opholdsstue og fælles køkken. Faktisk sådan lidt storfamilieagtigt. Et ægtepar får også ét værelse, og har de børn, får de som hovedregel to værelser til rådighed med tilhørende fælles faciliteter.
Både godt og dårligt
På spørgsmålet om, hvad det bedste er ved at være landet i Danmark, svarer de fleste flygtninge, at det er de mange venlige mennesker, de har mødt. Modsat er dét, som giver de fleste frustrationer blandt flygtninge, de store vanskeligheder med at få egen bolig. Før den nye integrationsydelse blev indført, var problemet at finde en bolig, nu er problemet ikke bare at finde en bolig, men at finde en bolig som kan betales med, hvad der i runde tal svarer til en SU-ydelse.