Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. august 2025 KOMMUNE

    Solrød Byråd har godkendt et nyt forslag fra Banedanmark om at ændre på projektet med en cykelsti-krydsning af jernbanen mellem Naurbjerg og Kirke Skensved, som Banedanmark har trukket i langdrag i årevis. Nu ser det ud til, at projektet langt om længe får luft under vingerne til gavn for skolebørn og andre cyklister.

    Først gik der et år, så gik der to år, og nu er der gået syv år. Cyklister på strækningen mellem Naurbjerg og Kirke Skensved i Solrød Kommune har måttet væbne sig med mere end almindelig meget tålmodighed i ventetiden på den sidste bid af cykelstien på strækningen mellem de to byer.

    Tilbage i 2018 fik Solrød Kommune tilsagn om penge fra Statens Cykelpulje til at etablere en cykelsti mellem Naurbjerg og Kirke Skensved, og kommunen færdiggjorde sin del af arbejdet i 2019. Det stykke af cykelstien, der skal gå over jernbanen, har skolebørn og andre cyklister dog måttet se langt efter.

    På trods af at Banedanmark allerede tilbage i 2018 gav tilsagn om at etablere krydsningen over jernbanen, er der fortsat ikke skyggen af den manglende bid cykelsti. Det skyldes, at jernbanestrækningen i 2017 blev udpeget som en teststrækning for de nye signalsystemer. Derfor måtte Banedanmark under testperioden ikke ændre i setuppet omkring signalsystemet, som har skullet tilpasses før den planlagte stikrydsning kunne blive en realitet.

    Efter årelang forsinkelse har Banedanmark i samarbejde med Solrød Kommune dog nu fundet en ny løsning ved at justere en lille smule på stiforløbet. Den løsning har byrådet nu også nikket til på byrådsmødet i august, og der er således håb forude for den manglende bid cykelsti.

    ”Man kan med en vis berettigelse dømme nøl på Banedanmark i den her sag,” siger Morten Scheelsbeck, formand for Natur- og kulturudvalget i Solrød Kommune og fortsætter:

    ”Når det er sagt, er vi i byrådet naturligvis meget tilfredse med, at det nu ser ud, som om Banedanmark er klar til at trække i arbejdshandskerne og få etableret deres del af projektet, så skolebørn og andre cyklister sikkert kan krydse jernbanen uden at være tvunget til at risikerer liv og lemmer ved at cykle på landevejen.”

    Langstrakt dialog

    Gennem årene har Solrød Kommune flere gange haft kontakt med Banedanmark for at finde frem til en løsning, ligesom borgmester Emil Blücher også har rakt ud til transportminister Thomas Nolsøe Danielsen tilbage i 2024.

    ”Dengang lød svaret fra transportministeren, at stiforløbet tidligst ville blive klar i 2028. Derfor er det trods alt positivt, at det nu endelig ser ud til, at der kommer en løsning – det manglede da også bare efter syv års ventetid,” lyder det fra borgmesteren.

    Fakta

    Byrådet godkendte på byrådsmødet den 27. august 2025 et nyt projektforslag, der baner vejen for, at Banedanmark kan etablere en stikrydsning over jernbanen ved Naurbjerg, som de har givet tilsagn om siden 2018.

    Solrød Kommune har stadig midler fra Statens Cykelpulje fra 2018. Midlerne skal anvendes til den manglende del af cykelstien, som grænser helt op til jernbanen, der har afventet en afklaring fra Banedanmark.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    Natureventyr i Solrød

    Nyt liv til Solrød Rådhus: Åbent for borgerne efter lukketid

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Borgmesterens nytårshilsen

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. marts 2026

    Familieejet bageri fra 1963 kåret som Årets Bedste Bagerkæde

    10. marts 2026

    Læserbrev “Når friværdi bliver til skatteregning langs Køge Bugt”

    4. marts 2026

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    4. marts 2026

    Mad og Musik i 2026

    4. marts 2026

    Kræftens Bekæmpelse Solrød lokalforening afholder generalforsamling og foredrag om senfølger.

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.