Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    0
    By Lotte Bøgevig on 9. december 2025 NYHEDER

    I marts 2023 startede vi Repair Café Solrød på Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor vi nu i snart 3 år har befundet os den sidste lørdag i måneden for at reparere forskelligartede opgaver, som Solrød-borgerne har medbragt.

    Vores næste mødedag er den 27. december mellem kl. 10 og kl.12.

    Skulle du her på 3. juledag have behov for at få noget repareret, skal du være så velkommen hos os.

    Det kunne være, at julebamsen har mistet et øre i dansen om juletræet, juleskjorten har julestrammet, så der er røget et par knapper eller en ledning er smuttet ud af den elektriske julenisse. Så er det bare om at komme en tur til Solrød Bibliotek og Kulturhus og få opgaven klaret.

    Også i 2026 er vi at finde de sidste lørdage i hver måned (dog lige med undtagelse af juli måned).

    Din reparationsopgave må ikke være af større omfang, end at du selv kan bære den til os.

    Repair Café konceptet

    Vi er en flok frivillige, der har fundet sammen omkring reparationer af mindre opgaver, som vi udfører gratis for Solrød Kommunes borgere og andre, der har lagt vejen forbi Solrød.

    Da vi startede i marts 2023 valgte vi Repair Café konceptet, fordi det allerede kørte i andre kommuner, som vi hentede inspiration fra.

    Organisering og opgavefordeling

    I Solrød er vi ikke organiseret i nogen foreningsform eller organisationsstruktur. Vi er en flok frivillige, der i respekt for hinanden og i accept af hinandens forskelligheder, har fundet sammen i fordeling af arbejdsopgaverne.

    Lige nu i december 2025 er vi 18 personer.

    Vi har opdelt os i 3 grupper:

    • OPGAVER MED VÆRKTØJ
    • OPGAVER MED SYMASKINER, NÅL OG TRÅD
    • REGISTRERING OG KAFFESERVERING

    Du afleverer din opgave, vi serverer en kop kaffe i ventetiden

    Når du kommer til biblioteket med din reparation, bliver opgaven registreret, du får tildelt et nummer og derefter bliver du på biblioteket og venter på, at en af os er klar til at gå i gang.

    Vi vil gerne kunne finde dig, da der kan være behov for en nærmere snak om opgaveløsningen. I ventetiden serverer vi en kop kaffe.

    Da vi ikke alle kan alt, rykker de tildelte numre ikke fremad lige præcis i nummerorden.

    Vi er frivillige personer, der byder ind med de erfaringer og den erhvervsmæssige baggrund, vi har med os.

    Der ligger også den begrænsning, at vi ikke tager opgaver ind, som lokale håndværkere har som deres levebrød.

    Under alle omstændigheder: har du noget, der trænger til en kærlig reparationshånd, så kom med opgaven, lad os vurdere den, og måske har vi lige en god løsning til dig.

    Tak til REMA 1000

    Repair Café Solrød vil gerne sige tak til REMA 1000, som har været så imødekommende overfor vores arbejde, at de har sponseret dejlige småkager til ventetidens kaffeservering.

    Vi kan derfor også lægge en rar småkage klar til dig på undertallerkenen.

    Mødested ved kaffebordene

    Vi har konstateret, at snakken blandt de ventende går fint ved vores kaffeservering.

    Vi har endda opsnuset, at et par damer er blevet private café veninder ved at få en samtale i gang over kaffen, så ventetiden er måske slet ikke så ringe endda.

    Skulle Solrøds ungkarle nu få den ide, at vi er et godt sted at finde en dame, der er i stand til at vende en skjortekrave, må jeg her sige: det er ikke nogen god ide. De damer, der sidder ved kaffebordet, har hverken symaskine eller reparationsfærdigheder.

    (Denne sidste lille bemærkning står for egen regning).

    Frivillighed

    Skulle du selv få lyst til at give et frivilligt og helt ulønnet bidrag til at formindske bunkerne af kasseret elektronik, mekanik og tøj, så kom og besøg os den sidste lørdag i måneden.

    Du kan få et blik på, hvad vi har mellem hænderne, og vi kan give dig en lille introduktion.

    Vi er en flok frivillige, der har det morsomt i hinandens selskab, samtidig med at vi har travlt med de mange reparationsopgaver.

    Frivillighed befinder sig i spændet mellem at gøre noget godt for andre og gøre noget godt for sig selv. Hvor man lige befinder sig i det spænd, er op til hver enkelt af os.

    Kolde fakta

    I den seneste 12 måneders periode har vi set på 821 opgaver.

    Vi har repareret / fundet fejlen på 683 af disse opgaver, fordelt på følgende kategorier:

    • Elopgaver 165 stk.
    • Syopgaver 420 stk.
    • Andet 98 stk.

    Det betyder, at 83,19 % af det vi har fået ind er blevet klaret af Repair Café Solrød holdet.

    Det er vi meget tilfredse med.

    Vi siger på gensyn den 27. december …… eller en af de andre sidste lørdage i måneden i 2026.

    GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    Lisa Melohn
    På vegne af hele Repair Café Solrød, gruppen af frivillige

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Succes på Solvænget – nye fjernvarmeprojekter afventer politisk afklaring

    Et kærligt opråb til sommerens gæster ved Kalkgraven i Karlstrup

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    DE FØRSTE STUDENTER PÅ SOLRØD GYMNASIUM 2026

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Klumme af Brian Mørch

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    Kronik af Emil Blücher

    Afgående formand ser tilbage på år med udvikling, fællesskab og frivillighed i Solrød FC

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. juli 2026

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.