Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Venstre i Solrød vil droppe Ring 5 og have indsats mod støj

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. juni 2025 POLITIK

    Der er allerede alt for meget støj fra både motorvej og jernbane i Solrød Kommune. Samtidig er der intet behov for en Ring 5, så langt øjet rækker. Derfor vil Venstre i Solrød have fjernet planerne om en Ring 5 og i stedet have effektiv indsats mod støj, som borgerne kan mærke. Det siger borgmesterkandidat Kim Kliver.

    I over 50 år har der været reserveret arealer til en ny motorvej, Ring 5, men nu skal det være slut, mener Venstre i Solrød. De ser ikke noget fremtidigt behov for at have arealreservation og en transportkorridor, der både giver ekstra støj og hæmmer alle andre initiativer – og hvor der slet ikke er udsigt til, at der overhovedet kommer en Ring 5.

    “Arealreservationen til Ring 5 har nået sin udløbsdato. Efter 50 år er der ingen udsigt til en Ring 5-motorvej, så det er på tide at sløjfe planerne. Grundejerne kan ikke udvikle noget, og selv hvis de får dispensation, risikerer de at skulle rive det ned. Det gør det problematisk at kunne låne til så meget som en lagerhal. Det giver også bare mere støj,” siger borgmesterkandidat i Solrød, Kim Kliver (V).

    Intet sket i 50 år

    Transportkorridorerne er udlagt, så det er muligt i fremtiden at bygge motorvej, nedlægge naturgasledninger og andre infrastrukturer. Men selv efter 50 år er der ikke udsigt til noget Ring 5 – altså en motorvej. Det er baggrunden for, at Kim Kliver (V) nu foreslår, at transportkorridoren nedlægges eller reduceres.

    “Helst så vi transportkorridoren helt sløjfet. Og som minimum Ring 5 sløjfet. Det er ikke en motorvej, som der har vist sig behov for gennem de sidste fem årtier. Så lad os få det sløjfet og i stedet få udviklet arealerne fornuftigt,” siger Kim Kliver.

    Behov for støjregulering

    Samtidig med at transportkorridoren og Ring 5 droppes, mener Venstre, at Solrød Kommune bør skabe så meget fokus på problemet, at staten afsætter penge til nedsættelse og bekæmpelse af den sundhedsskadelige og generende støj i Solrød.

    “Vi er ret plaget af støj, særlig fra motorvejen, men også fra jernbanen. Der er gennem de seneste år kommet mere og mere viden om, hvor skadeligt støj rent faktisk er for menneskers helbred og trivsel. Ser man i Vejdirektoratets Støjhandlingsplan, så er der i alt 2.950 boliger i kommunen, der er udsat for et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Så der er et kæmpe behov for, at der bliver gjort noget,” siger Kim Kliver, der peger på, at støjreduktion kun kan ske med statslige midler, ligesom motorveje er statsveje.

    Trods de mange boliger i farezonen er der ikke afsæt penge fra staten til at etablere støjskærme Solrød Kommune
    Det mener Venstres borgmesterkandidat, Kim Kliver, er helt uholdbart

    Pres skal øges

    “Vi skal have lagt et ekstra pres på Vejdirektoratet, så vi kan få lavet en større indsats langs Køge Bugt Motorvejen, der løber igennem Solrød Kommune. Vi kender løsningen og det økonomiske omfang – nu skal vi handle for borgernes skyld. Solrød Kommune har nedsat et § 17, stk. 4 udvalg, der skal arbejde med det. Det har siddet i et helt år, og det borgerne er interesseret i, er jo at der kommer støjsikring. Ikke rapporter og strategier. Så vi skal altså have skruet op for tempoet,” siger Kim Kliver. Selvom Venstre ikke stod bag nedsættelse af udvalget, er der fuld opbakning til at få bekæmpet støjen.

    Står det til borgmesterkandidat Kim Kliver (V), så bør Solrød Kommune være selvskrevet til at få adgang til eksterne puljemidler til støjbekæmpelse.

    ”Der er kommet rigtig meget viden om hvor skadelig støj er, så vi bør række ud til universiteterne og forskningsverdenen, for at få den nyeste viden med – og måske være med til at give andre viden. Som en lille kommune burde vi være et attraktivt sted at lave forsøg af nye forskningsbaserede tests eller metoder”, siger han.

    Kim Kliver understreger også vigtigheden af at forstærke samarbejdet med andre kommuner langs Køge Bugt Motorvejen. Ved at arbejde sammen kan kommunerne øge opmærksomheden på støjproblematikken og finde fælles løsninger.

    Kilde: Venstre i Solrød

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    Læserbrev af Dina Oxfeldt

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. februar 2026

    Middelalderens kirkelige ritualer

    18. februar 2026

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    17. februar 2026

    Elprisen når sit højeste niveau i 2026 for borgerne i Solrød Kommune

    13. februar 2026

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    12. februar 2026

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Socialdemokratiets vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.