Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Regine Hovmøller: “Nej, vi skal ikke lukke skoler i Solrød”!

    0
    By Lotte Bøgevig on 20. oktober 2025 POLITIK

    Valgtests er efterhånden blevet en lige så fast del af kommunalvalgene, som valgplakaterne i lygtepælene. Først svarer vi kandidater og bagefter kan du som borger prøve kræfter med dem selv.

    I år bed jeg særligt mærke i ét spørgsmål: “Skal der lukkes skoler i kommunen?”

    Det er et relevant spørgsmål mange steder i landet, hvor elevtallet falder, eller hvor der ligger mange små skoler spredt ud i landdistrikterne. Men i Solrød ser virkeligheden helt anderledes ud. Vi har tre folkeskoler og ingen af dem står over for lukning. Tværtimod.

    Her handler udfordringen ikke om at centralisere, men om at skabe plads til de mange nye skolebørn, som forventes i de kommende år. Derfor arbejder jeg, sammen med Liberal Alliance for at udvide kapaciteten på vores skoler og give børnene bedre rammer til at trives og lære.

    Klasserne er rigeligt store i forvejen

    Med kun tre almindelige folkeskoler i kommunen er det snarere reglen end undtagelsen, at vores klasser er godt fyldt op. Derfor er løsningen ikke at presse flere elever ind i de samme lokaler, tværtimod.

    I de kommende år vil der komme endnu flere børn i skolealderen, særligt i strandområdet, hvor Uglegårdsskolen allerede nu løber tør for undervisningslokaler.

    Bliver jeg genvalgt, vil jeg derfor arbejde målrettet for at skabe mere plads og luft på skolerne. Ikke kun for at undgå overfyldte klasser, men også for at give lærerne mulighed for at lave holddelinger og mere varieret undervisning.

    Vi skal tænke klogt og ikke bare bygge til

    I Liberal Alliance vil vi arbejde for flere kvadratmetre til eleverne og bedre rammer. Munkekær og Uglegårdsskolen er allerede store skoler, så det giver mening at undersøge andre løsninger end bare at bygge endnu mere på de eksisterende. Vi bør tænke os om, før vi bare udvider de eksisterende skoler for at presse flere børn ind.

    Der er særligt to scenarier, jeg ønsker vi får belyst inden vi bare bygger til på de eksisterende skoler.

    Kan 10.klasserne omdannes til en mindre byskole?

    Jeg synes personligt, at det er drøn ærgerligt, at regeringen har besluttet, at 10.klasserne skal lukke i 2030, men kan den trælse beslutning være nøglen til at få skabt mere luft ude på kommunens øvrige folkeskoler?

    Vi har en bygning, som allerede fungerer, som skole i dag. Kunne man med mindre tilpasninger omdanne den til en ét-sporet skole? Det er en af de scenarier jeg ønsker bliver afdækket, inden vi giver os til at udvide de eksisterende folkeskoler.

    Kan bedre rammer for specialklasserne skabe mere plads til almenklasserne?

    Specialklasserækkerne på Uglegårdsskolen fortjener nogle bedre fysiske rammer. Ville man ved at bygge nogle nye lokaler til dem, der stemmer overens med deres udfordringer i forhold til indretning, ro, afskærmningsmuligheder med mere kunne frigive nogle lokaler på Uglegårdsskolen til almenklasser eller grupperum? Det er også en af det ting jeg vil arbejde for bliver afdækket, inden man tyr til udvidelse af de eksisterende skoler.

    Grundlæggende er det vigtigt, at vi giver lærerne, pædagogerne og eleverne nogle bedre forhold og nogle flere kvadratmetre. Det lover jeg, at arbejde for, hvis jeg skulle blive genvalgt til byrådet.

    Regine Hovmøller
    Folkeskolelærer og byrådsmedlem for Liberal Alliance.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    30. juni 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.