Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nyt forslag: Solrød Kommune skal have eget specialskoletilbud

    0
    By Lotte Bøgevig on 29. april 2025 POLITIK

    Børn med særlige behov skal have de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring – også i Solrød Kommune. Derfor stiller byrådsmedlemmerne Brian Mørch (Danmarksdemokraterne) og Hanne Bache Vognbjerg (Socialdemokratiet) nu et fælles forslag om at etablere et specialskoletilbud i kommunen.

    Forslaget bliver fremlagt på det kommende byrådsmøde den 30. april 2025 og skal være første skridt i en grundig undersøgelse af mulighederne for at skabe et kvalificeret, lokalt skoletilbud til børn med autisme, ADHD, funktionsnedsættelser og lignende udfordringer.

    Faglighed og samarbejde i fokus

    Det er helt afgørende, at initiativet udvikles i tæt samarbejde med dem, der har den nødvendige viden og erfaring. Derfor lægger forslagsstillerne vægt på, at skoleledere fra Munkekærskolen, Uglegårdsskolen og Havdrup Skole samt forvaltningen og andre relevante aktører skal bidrage med faglige input. Form, rammer og placering af det nye tilbud skal udvikles på baggrund af deres viden og anbefalinger. Allerede igangsat forarbejde fra forvaltningen skal naturligvis også inddrages.

    “Vi skal tage udgangspunkt i børnenes behov og de professionelles erfaringer. Det er ikke politiske meninger, men faglige vurderinger, der skal pege på, hvordan vi bedst skaber et trygt og inkluderende specialskoletilbud i Solrød,” siger Brian Mørch.

    En mulig midlertidig placering kunne være pavillonerne på Munkekærskolen, som i øjeblikket anvendes under skolens renovering – men det kunne også være en helt anden løsning. Det afgørende er, at beslutninger træffes i dialog med de berørte parter og på et solidt fagligt grundlag.

    En investering i børnene og fællesskabet

    Formålet er klart: Alle børn i Solrød Kommune skal have adgang til relevante undervisningstilbud, der møder dem, hvor de er – uanset om deres behov kan rummes i det almene skoletilbud eller ej.

    “Vi skylder både børnene og familierne at skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling tæt på hjemmet. Et specialskoletilbud i Solrød vil være en vigtig investering i både børnene og vores fælles fremtid,” siger Hanne Bache Vognbjerg.

    Forslaget ønskes først behandlet i Familie- og Uddannelsesudvalget og derfra sendt videre til budgetkredsen med henblik på endelig beslutning i Solrød Byråd.

    Kilde: Brian Mørch, Danmarksdemokraterne & Hanne Bache Vognbjerg, Socialdemokratiet

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. juni 2026

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    8. juni 2026

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    8. juni 2026

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    8. juni 2026

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    5. juni 2026

    Nyt kompetencecenter skal forebygge selvmord – samtidig får flere hurtig hjælp lokalt

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.