Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nu følger far i sønnens fodspor

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. oktober 2025 POLITIK

    Per Dahlin og Morten Dahlin er far og søn og begge aktive i politik for Venstre

    Af Marianne Due

    Jo, den er god nok. Det er en minister, som er med til at kravle op og ned ad lygtepælene i Solrød for at hænge sin fars valgplakater op.

    Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, er klar med stige og strips for at få plakaterne med billedet af sin far, Per Dahlin, på plads, når plakatræset går i gang.

    Her er det ikke sønnen, der går i fars fodspor, men omvendt.

    – Min far har altid været god til at hjælpe mig, så nu giver jeg tilbage, siger Morten Dahlin.

    Morten Dahlin har lovet sin far at hjælpe med at sætte hans valgplakater op, sådan som Per Dahlin har gjort for sin søn mange gange. ”Som er er jeg så enormt stolt over, hvor godt han gør det,” siger Per Dahlin om sin søn Morten Dahlin. Mortens politiske karriere begyndte i byrådet i Greve Kommune. Nu går Per i sin søns fodspor og stiller op til byrådet i Solrød Kommune.

    Ville være fodboldspiller men blev politiker

    Som barn drømte Morten Dahlin om at blive fodboldspiller, men i slutningen af folkeskolen tog en anden drøm form. Morten blev politisk interesseret og meldte sig ind i Venstres Ungdom.

    – Blandt vennerne var det kun Morten, der interesserede sig for politik på den måde. Jeg var også aktiv i Venstre, hvor jeg sad i bestyrelsen, men med to børn og et krævende arbejde havde jeg ikke ambitioner om at stille op, fortæller Per Dahlin.

    – Og da Morten blev valgt som formand for VU, var jeg godt klar over, hvor det bar hen.

    Så TV Avisen sammen

    Per Dahlins politiske engagement begyndte også tidligt. Han er rundet af tiden, hvor kvindefrigørelsen og politisk aktivisme blomstrede. Og hvor interessen for samfundet blev dannet, når familien så TV Avisen sammen for bagefter at diskutere dagens nyheder.

    – Den tradition fortsatte jeg, da Morten blev gammel nok til at sidde stille om aftenen, siger Per Dahlin drillende om sin søn.

    – Når vi mente noget om noget, så blev min søster og jeg altid bedt om at argumentere for det, så jeg lærte tidligt at tænke kritisk og tage aktiv stilling. Da jeg brokkede mig over, at der var nogen i skolen, som ikke fik nok hjælp, mens andre ikke blev udfordret nok, så fik jeg at vide, at her i verden har vi ikke ret til at brokke os, hvis vi ikke selv vil gøre noget ved det, fortæller Morten.

    Det blev starten. Han satte sig ind i, hvad partierne stod for og stillede i 2009 op til kommunalvalget første gang som 20-årig. Han blev valgt til byrådet i Greve, hvor familien boede på det tidspunkt. Ti år senere i 2019 blev Morten Dahlin valgt til Folketinget.

    – Det var en underlig fornemmelse, da jeg første gang så valgplakater med Morten alle steder. Så kniber man sig selv lidt i armen. Og når vi kommer frem til valgdagen, er Morten ikke til at komme i nærheden af. Når man har tilrettelagt en stor del af sit liv på politik, så er det epokegørende om man kommer ind eller ikke, så Morten er meget nervøs, når der er valgaften, afslører Per Dahlin.

    Han er spændt på, hvordan det er selv at blive genkendt og møde vælgerne ansigt til ansigt.

    – Jeg har altid været imponeret over den måde, Morten snakker med folk og viser respekt. Du er jo ikke enig med alle, og jeg er måske lidt mere krigerisk, men Morten har lært mig at lade argumenterne vinde.

    Søn til far: Det bliver hårdt arbejde

    Da Per Dahlin fortalte sin søn, at han var blevet opfordret til at stille op, var reaktionen: ’Det bliver hårdt arbejde, far’. For det er noget helt andet, når det er en selv, der er på valgplakaten, og man skal på gaden for at føre valgkamp, fortæller Morten.

    – Man træder ligesom et skridt længere frem. Jeg er glad for og stolt af, at min far vil gøre en forskel. Både fordi han er min far, men også fordi han har et godt valgprogram, men man kommer ikke sovende til det, så jeg er glad for at se, at min far stiller op. Særlig i de her tider med meget usikkerhed i verden, skal vi være glade for vores folkestyre. Det er afhængigt af, at min far og andre er klar til at stille op, siger Morten

    Som medlemmer af det samme parti er far og søn sjældent uenige om den politiske retning.

    – Vi har ikke de store strategisessioner, men diskuterer det, der sker i samfundet, så vi påvirker nok hinanden ubevidst, når vi er sammen på stadion, spiser aftensmad eller leger med ungerne. Jeg har fået mine grundlæggende værdier af mine forældre, og de værdier handler om at tage ansvar for sig selv og sit lokalsamfund. At gøre en indsats, hvis man kan opnå noget, siger Morten Dahlin.

    Vil kæmpe til valgstederne lukker

    Hvilke gode råd har den erfarne politiker så til sin far?

    – Man skal være sig selv. Og lade sin personlighed træde frem. Hvis man prøver at ændre sig, så går det galt.

    Danskerne er kloge og kan se igennem, hvem der er falske.

    Hvis Per Dahlin skal give sin søn et råd, så er det at fortsætte i samme stil som nu men også at passe på sig selv, for arbejdsbyrden er stor.

    – Folk skal have respekt for, at det er et kæmpe arbejde, man yder og bruger meget tid på, siger Per, der ifølge sin søn næppe vil skåne sig selv, når det handler om at blive valgt.

    – Jeg tror min far vil være på gaden indtil kl. 20, hvor valgstederne lukker. Han vil kæmpe for det, han tror på, og overbevise de sidste om, at de skal gå hen og stemme, siger Morten.

    Men selv om alt let kommer til at handle om i politik, når familien er samlet, så er der også et andet emne som far og søn, er helt enige om – og det er at skifte de politiske diskussioner ud med fodbold og tage på stadion for at se Brøndby spille kamp.

    Fakta

    Per Dahlin stiller op til kommunalvalget for Venstre. Han flyttede til Solrød Kommune for fire år siden og bor i Solrød Strand med sin kæreste.

    Morten Dahlin sidder i Folketinget for Venstre og er minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. Han bor i Karlslunde med sin hustru og deres to børn.

     

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    30. juni 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.