Så man må godt stille kritiske spørgsmål til Borgmesteren, når LA´s partiledelse stiller strenge spareforslag for kommunerne!
For alle de stemmer man får ved kommunalvalget giver valgstøtte, og de midler bruges også til at føre valgkamp til folketinget, desuden så kan politik på Borgen have store påvirkninger lokalt. Som f.eks. når regeringen, DF og SF beslutter at lukke vores velfungerende 10.klasse og HF i Solrød.
Det skal jeg da have lov til at nævne i valgkampen, for det har stor betydning for de unges muligheder i Solrød!
Debatten løb dog helt af sporet, da Kim Kliver malede et skræmmebillede på 77 mio. i besparelse som yderste konsekvens i Solrød af LA’s forslag for kommunerne, hvortil Emil Blücher anklagede Venstre for at lave deres egne beregninger og for at være konfrontatorisk og danne en dårlig samarbejdskultur.
Men den dårlige samarbejdskultur i dette tilfælde opstår da Emil Blücher anklager Venstre for at have lavet deres egne beregninger og ikke giver et tydeligt svar på spørgsmålet.
For når Emil ikke vil spare 77 mio. som er den yderste konsekvens af LA’s spareforslag.
Så er det relevant hvad han ellers vil?
- Følge partilinien, men under ”lokale forhold” bliver besparelsen på XX mio.
- Ikke følge partilinien på dette område.
Jeg kan sagtens følge alle dem der mener at både Venstre og Socialdemokratiet kunne have formidlet deres sag bedre på Facebook, f.eks. skulle Venstre have linket til indenrigsministeriets beregninger i deres opslag fra starten.
Men kære Emil, du skylder et tydeligere svar og så ville det klæde dig med en undskyldning til Kim og Jonas, næste gang i mødes.
Jeg håber og forventer en bedre tone i kommunalvalgs debatten fremover og at vi kan debattere politik på flere planer.
Per Laursen
Radikale Venstre i Solrød


