Solrød er i top – på den forkerte liste
Investering i folkeskolerne er en nødvendighed, og det handler ikke kun om mursten
Af Lil Lyrstrand, kandidat for VoresSolrød, cand.mag. i pædagogik og medlem af Solrød Byråd
Nogle siger, at kommunalvalget i 2025 er uden et centralt brandpunkt. Jeg er uenig: Hvilke partier og lister er villige til at se udfordringerne på vores folkeskoler i øjnene? Hvilke partier vil forpligte sig til aktivt at prioritere de nødvendige tiltag, der kan fremme trivsel for både elever og ansatte? Mit håb er, at vælgerne med deres stemmer skaber et byråd, der aktivt vil prioritere at løfte folkeskolerne.
For mig står det helt klart, at rammerne for vores meget store folkeskoler er det mest presserende og brandaktuelle emne i Solrød Kommune lige nu. Det kræver dels økonomisk prioritering, dels villighed til at høre sandheden om, hvorfor skolevægring er et stigende problem, og hvorfor udskiftningen af personale er så høj i Solrød.
En væsentlig udfordring er, at man gennem mange år har ladet klasserne vokse og vokse. Solrød Kommune har således et af landets højeste klassekvotienter – 23,4 elever pr. klasse, hvor landsgennemsnittet er 20,9. I skoleåret 23/24 var andelen af store klasser (mere end 24 elever) på 43,5 %. Landsgennemsnittet var på 24,2 %.
Det er ikke bare et tal – det er den fysiske og psykiske ramme for hverdagen for vores børn, lærere og pædagoger. Når klasserne bliver så store, øges risikoen for, at nogle elever bliver overset eller ikke får den støtte og opmærksomhed, de har brug for. Samtidig er klasselokalerne slet ikke dimensioneret til så mange børn. Det går ud over både læringsmiljø, støjniveau, trivsel og arbejdsglæde – for både elever og ansatte.
Jeg bliver kontaktet af forældre, der er bekymrede over det store sygefravær hos lærerne, som betyder mange vikartimer – og efter sigende timer, hvor elever i udskolingen hjemsendes. Vi må til bunds i denne kedelige udvikling – Solrøds børn og unge fortjener en ordentlig skolegang.
Fortsæt og udvid LIGA-programmet
Som i alle andre kommuner er inklusionen en bunden opgave, som skaber udfordringer. Jeg vil arbejde for, at byrådet fortsætter og styrker LIGA-programmet (budgetaftale 26/29), et strategisk initiativ under overskriften “Lokale Inkluderende Fællesskaber Gavner Alle”. Formålet er at styrke børnefællesskaberne i skoler og dagtilbud: Det handler om inklusion, trivsel og om at sikre, at alle børn oplever fællesskab og mestring.
Programmet er en vigtig begyndelse – det rummer det, vi og fagpersoner har efterspurgt: opkvalificering på specialområdet, herunder tilførte kompetencer. Men vi må ikke tro, at vi er i mål. Programmet kalder på fortsat økonomisk prioritering og på etablering af fysiske rammer, der er afgørende for at føre de gode ambitioner ud i livet.
Arbejdsglæde og smidighed
Vi kan ikke tale om stærke folkeskoler uden at tale om de mennesker, der hver dag får dem til at fungere. Jeg vil arbejde for øget arbejdsglæde og lavere personaleomsætning. En personaleomsætning på 15–20 % er ikke holdbar i skolevæsenet, hvor alt arbejde bygger på relationer.
Hvad kan byrådet gøre for, at det bliver muligt for skolerne fx at sænke antallet af undervisningstimer pr. lærer?
Kommer jeg i byrådet, vil jeg arbejde for mere tillid og smidighed i samarbejdet mellem skoler og forvaltning for at skabe de nødvendige støttefunktioner. Her trækker jeg på min medkandidat Anette Fynbo Blem og hendes store erfaring med kommunal organisering. Tillid og ansvar virker – det ved vi fra praksis. Det gælder i folkeskolerne, men også i samspillet mellem skoler og kommunens instanser.
En skole, hvor flere trives
Jeg tror på, at vi kan få en folkeskole, hvor endnu flere trives – både børn og medarbejdere.
Det handler om vores børn, vores fagfolk og vores fælles fremtid.
Stem personligt på Lil Lyrstrand, VoresSolrød – for en nødvendig prioritering af folkeskolen i Solrød.